Når naturen mangler i vores liv

Børn i dag ved alt om klimaforandringer, men kender ikke til det at ligge og kigge op i skyerne. Den udvikling skal vendes, hvis vi vil vores børn og vores natur det bedste, siger den amerikanske forfatter og debattør Richard Louv

Richard Louv. – Arkivfoto.
Richard Louv. – Arkivfoto.

Det sidste barn i skoven hedder frit oversat den bog, der har skabt røre i den amerikanske debat om børns forhold til natur. Så meget, at man i USA taler om na-turunderskudsforstyrrelse som en art diagnose, der kan sættes på både børn og voksne, der opholder sig for lidt i det fri, og hvor symptomerne kan være alt fra rastløshed og stress til depression og ADHD. I bogen fra 2005 beskriver den amerikanske forfatter Richard Louv, hvad han via interview med 300 børn og deres forældre fandt ud af:

Det viste sig, at børn over de sidste 30 år har fået et stadigt mere abstrakt forhold til naturen. De ved alt om klimaforandringer, men kender ikke blomsterne i deres egen baghave, siger Richard Louv, da Kristeligt Dagblad ringer ham op.

Idéen til bogen fik han, da sønnen Matthew, der på det tidspunkt var 10 år, en dag sagde:

Far, hvordan kan det være, at din barndom var meget sjovere end min?.

Hvad mener du?, ville Richard Louv vide, og sønnen gav sig til at remse op, hvor mange fortællinger om hans fars barndom, der inkluderede det at bygge huler højt oppe i træernes kroner, fare vild i skoven eller fiske efter salamandere efter skoletid.

Sådan noget gør vi aldrig, proklamerede sønnen, og den udtalelse satte Richard Louv på sporet af det, han i dag, to bøger og lang række debatindlæg senere, beskæftiger sig med på fuldtid: Hvordan vores børns barndom ikke længere automatisk er præget af naturoplevelser, og hvad det har af betydning.

Undersøgelser viser, at næsten alle, der i dag er naturforkæmpere, har haft en række positive og skelsættende oplevelser i naturen som barn. Jeg frygter, at vi i fremtiden får miljøforkæmpere, der bærer på naturen i deres computere og ikke i deres hjerter, siger Richard Louv med vanlig amerikansk sans for at forme en sætning, der bliver stående.

Han understreger, at han på ingen måde er teknologiforskrækket og nærer et varmt forhold til både sin Mac-computer, iPhone og iPad.

Men manglen på udeliv er i særlig grad en udfordring for det 21. århundrede, hvor vi konstant bombarderes med informationer fra fjernsyns- og computerskærme. Her er naturen den bedste, billigste og mest afstressende modgift. Eller som Richard Louv siger det:

Jo mere hightech vores liv bliver, desto mere har vi brug for naturen.

Årsagerne til, at børn i dag opholder sig mindre udendørs, skal i USA findes flere steder.

En af de største barrierer er forældrenes frygt for fremmede. De tror, der står en bøhmand eller en børnelokker i hver en skov, og vil derfor hellere holde deres børn inden døre.

Skønt antallet af eksempelvis bortførelser rent faktisk er faldet i USA, gør mediernes konstante genfortælling af de få tilfælde, hvor det går galt, forældrene bange, mener Louv. Han anerkender, at angsten for, hvad der kan ske i naturen, er større i USA end i eksempelvis Skandinavien, men han advarer mod tendensen.

I Australien og til dels England ser man samme tendens, og efter at min bog udkom, fik jeg mail fra borgere både i Holland og Sverige, der genkendte problematikken, siger han.

En ting, der dog adskiller USA fra andre lande, er risikoen for søgsmål, hvis man eksempelvis lader sit barn tegne med kridt på fortovet.

Der er områder i landet, fortæller Louv, hvor man ikke tør sætte et legehus op på sin egen matrikel af frygt for et søgsmål fra din nabo eller ejerforeningen, og det er med til at holde børnene inden døre.

Konsekvenserne af børnenes manglende udeliv er til at tage og føle på.

Vi har i dag rigeligt med dokumentation for, hvad naturen gør godt for, og hvad vores børn dermed går glip af, siger Richard Louv og nævner i flæng:

Naturen stimulerer os til at bevæge os mere, den gør os nysgerrige, kreative og glade. Af en eller anden årsag giver det at løbe en tur på et løbebånd i et motionscenter ikke samme lykkeeffekt som en løbetur i det fri.

I forhold til børn er især et aspekt vigtigt. I naturen får børn lov til at prøve deres grænser af på en anden måde, end de gør inden for hjemmets fire vægge:

I en skov eller på en eng vil børn naturligt øve sig i at finde egne grænser, og den afprøvning er vigtig for deres senere evne til at lede sig selv, siger han og mener, at børn, der konstant overvåges, vil udvikle en grænsesøgende adfærd senere i livet.

Vi efterspørger kreative, selvledende samfundsborgere, men hvor skal de disse fremtidens entreprenører komme fra, hvis vi konstant er over dem?, spørger Richard Louv, der mener, at fremtiden vil tilhøre de naturstærke.

For ikke nokmed at naturen gør os glade, kreative og selvstændige, en gåtur i det grønne gør os også skarpere.

Vores koncentrationsevne skærpes simpelthen af den friske luft og dagslyset, siger Richard Louv og tilføjer:

Hvis du vil have dine børn på Harvard, er der derfor kun én ting at gøre: Send dem udenfor at lege.

familieliv@k.dk