Maria Nordtun gjorde alt, hvad hun kunne for at skjule symptomerne på en depression for sin dengang etårige søn. Hendes mand var rejst til Afghanistan som soldat, og symptomerne kom få måneder efter. Men hun smilede, legede med sønnen og forsøgte at lade, som om alting var, som det plejede.

De særligt sensitive træk

Men hver morgen kom Maximilian alligevel og lagde armene om hende.
Maximilian er en del af den femtedel af befolkningen, der er særligt sensitive. Fænomenet har af den amerikanske pioner på området, psykolog og forsker Elaine Aron, fået navnet HSP (highly sensitive person). Trækket er ifølge hendes forskning genetisk bestemt. De sensitive personers nervesystem er særlig følsomt og modtageligt over for stemninger og sansninger som lys, lyde, træthed og sult.

Siden han blev født, har Maximilian reageret voldsomt på, hvad der sker omkring ham. Så snart han kunne kravle, begyndte han i dagplejen at søge mod sin barnevogn, når han havde fået nok af legen. Han lærte tidligt, hvordan han kunne trække sig, når han blev fyldt op af indtryk.

I den lille etværelseslejlighed i Rødovre ved København, hvor familien bor, har de derfor sørget for at sætte afskærmning op. En rum-deler sørger for, at nu tre et halvtårige Maximilian har sit eget lille rum, hvor han kan være sig selv. Her står hans seng og en blød lænestol, hvor han kan sidde og lytte til en lydbog eller kigge i sine bøger.

Vigtigt at sætte fokus på de gode kvaliteter

Psykolog Lise August har speciale i sensitive mennesker og driver sammen med sin mand, Martin August, rådgivningsvirksomheden Sensitiv Balance. For hende er det vigtigt at sætte fokus på de kvaliteter, som sensitive børn har. Ofte fokuserer man meget på de problemer, der kan være med børnene, men hvis de får de optimale vilkår, kan deres karaktertræk virkelig blive en styrke for dem:

Karaktertrækket er forbundet med høj begavelse, fordi børnene har en tilbøjelighed til at registrere flere nuancer, som andre går glip af. De ser simpelthen mere i hver situation, end et andet barn ville gøre. Den information, de får, bliver også bearbejdet dybere, og så er de gode til at sammenligne med tidligere oplevelser og samtidig tænke to skridt frem.

Lise August møder typisk forældre, når deres barn har været udsat for de forkerte miljøer. Børnene får stresssymptomer som ondt i maven og søvnproblemer, fordi deres hverdag er for overstimulerende. Ofte er forældrene dybt frustrerede, fordi de ikke aner, hvad de skal gøre for at hjælpe deres barn. Sensitivitet er et ukendt fænomen blandt mange fagfolk, der i stedet begynder at tale om diagnoser som autisme og ADHD.

Den proces har Maximilian også været igennem. Efter at han var begyndt i dagpleje, blev hans dagplejemor bekymret. Drengen var svær at komme i kontakt med, havde problemer med at koncentrere sig og indlæringsvanskeligheder. Maximilian begyndte også at slå og kaste med ting, og hun mente, at der kunne være tale om en psykisk diagnose. Maria og Maximilians far, Magnus Nordtun, delte ikke hendes bange anelser og fik ham i stedet flyttet til en anden dagpleje, hvor der var mere plads at boltre sig på. Tre dage efter begyndte han at live op, fordi han kunne komme ud og få afløb for sin energi.

Særligt sensitive børn bør undgå overstimulering

Mange af de sensitive børn bliver meget eksplosive i deres udtryksform, hvis de bliver overstimuleret. De bliver nemt overgearede, hvis der er for mange indtryk omkring dem. Når det sker for Maximilian, bliver han fuldstændig umulig at nå ind til, og der er ikke andet at gøre end at lade ham falde ned i sit eget tempo.

De overstimulerede, sensitive børn vil ligesom Maximilian ofte ændre adfærd meget hurtigt, hvis man begynder at tage hensyn til deres behov. Ligesom de reagerer hurtigt på negative indtryk, er de også meget modtagelige over for de positive stimuli, fortæller psykolog Lise August:

Det gælder om at sætte hurtigt ind over for de her børn. Mobning og dårlige relationer er skidt for alle børn, men graden af, hvor alvorlige konsekvenserne er, er større for de sensitive børn. Omvendt hvis de trives og har gode trygge relationer, så stortrives de.

Rammerne er derfor enormt vigtige for, at følsomme børn trives.

Uro i klassen påvirker børnene, og de reagerer på, at andre børn har det svært, fortæller familiekonsulent Anette Bitten Christensen, der arbejder med forældre til sær-ligt sensitive børn.

Børnene skal ligesom andre børn føle tryghed og tillid. Det kræver derfor nogle voksne, som er åbne, rummelige og kan lide barnet. De her børn registrerer jo med det samme, hvis en lærer eller pædagog ikke vil dem. Derfor handler det meget om den måde, vi er mennesker på, når vi er sammen.

Forståelse fra skoler og pædagoger hjælper

De sensitive børn vil typisk strække sig langt for at samarbejde, og de er meget opmærksomme på, hvad læreren eller pædagogen gerne vil have. Derfor opdager skolen eller institutionen ikke altid, at der er noget galt. Men når børnene først kommer hjem i deres trygge rammer, bryder de sammen i gråd eller vrede ved den mindste ting, fordi de ikke kan håndtere flere krav eller forventninger, forklarer hun.

Maximilian har været en af de heldige, fordi hans forældre meget tidligt fandt ud af, at han havde nogle særlige behov. Da de erfarede, hvad HSP var, indså de, at deres søn var særligt sensitiv. Da børnehaven ringede for at få en samtale med dem om Maximilians adfærd, tog forældrene en brochure om HSP med for at illustrere, hvad deres søn havde behov for. En af pædagogerne havde imidlertid også tænkt de tanker og sad med den samme brochure.

Maximilian er derfor blevet mødt med forståelse fra børnehaven, der har forsøgt at tage hensyn til hans behov. De har indrettet en lille stillekrog med en sofa, hvor han må gå hen, når han har lyst. Der ligger nogle bøger og høretelefoner, så han kan trække sig lidt væk fra omverdenen, når indtrykkene bliver for voldsomme.

Maria Nordtun er selv særligt sensitiv, og hun og sønnen forstår og mærker hinanden. For hende har Maximilian været en gave til at forstå sig selv bedre. Hun er blevet formand for den lokale HSP-forening, fordi hun vil udbrede kendskabet til det karaktertræk, som hun deler med sin søn. Selvom hun ikke har lyst til at gøre Maximilian særlig, så er de værktøjer, som bevidstheden omkring hans karakter har givet, uundværlige i deres hverdag:

Det er ikke en sygdom, og han skal ikke gøres speciel. Men de personlighedstræk kan ikke helbredes, og det handler om at finde ud af, hvordan man begår sig. Vi kan ikke undgå, at han får et mærkat i panden, men det gør bare alting nemmere, når man kan fortælle folk, hvorfor han har brug for nogle andre vilkår.