Pia og Nicholas Bailey har lige købt et hus i Hvidovre. For dem var det et helt naturligt skridt at tage i deres liv sammen: Først børn, så bryllup og nu hus med have.

De er godt klar over, at der følger en del arbejde med i boligkøbet: Kælderen skal løbende tjekkes for fugt, tagrenderne skal renses, og indimellem har træet brug for en ny omgang maling. 

Men at deres eget indbyrdes forhold kræver samme vedligeholdelse - og ikke mindst planlægning - er først for nylig gået op for dem. Det fortæller 41-årige Nicholas, der er irer, men har boet i Danmark i over tolv år.

"Vi har også brug for et servicetjek en gang i mellem - og det kræver en eksperts gode råd. På præcis samme måde, som hvis vi skulle bygge om: Så kan man jo heller ikke gøre det hele selv - det kræver en specialist."

Hus-metaforen er måske lidt søgt, men den har hjulpet Pia og Nicholas til at forstå, at et godt parforhold en gang i mellem kræver et servicetjek - især når man som dem har kendt hinanden i 11 år, har to små børn på tre og seks år, travle forskerkarrierer og sideløbende med det hele dyrker et aktivt liv med dans og svømning.

Parret blev præsenteret for metaforen, da de meldte sig til forskningsprojektet Partjek, der for første gang forsøger at undersøge effekten af et skilsmisseforebyggende initiativ.

Forskningsprojektet varer tre år og udarbejdes af Aarhus Universitet og Center for Familieudvikling i København.

Kort fortalt har Pia og Nicholas sammen med 233 andre par svaret på et langt spørgeskema. Efterfølgende har parret fået feedback fra en psykolog, der har gjort dem opmærksom på styrker og svagheder i parforholdet.

Psykolog Mattias Stølen Due, leder af parafdelingen på Center for Familieudvikling, er projektleder på forskningsprojektet. Ifølge ham er et af målene med partjekket at skabe overblik:

"Vi ved, at et godt overblik er nødvendigt, hvis man vil udvikle sig og styrke ens kompetencer. Det gælder for fodboldstjerner og nationaløkonomer - og også for to mennesker i et kærlighedsforhold: Det kræver en kvalificeret analyse af situationen, før man kan se, hvad man skal gøre anderledes," siger han og uddyber:

"Vi sætter særligt fokus på parrets styrker. Det skyldes, at vi tror på, at man bliver mere motiveret til at tage hånd om sine problemer, hvis man først lægger vægt på alt det gode," siger han.

Han forklarer, at man i løbet af et partjek forsøger at identificere en række samspilsmønstre.

Samspilsmønstrene viser, hvordan parrene typisk reagerer på hinanden i en konflikt: Lukker den ene part munden og går, når den anden vil snakke. Besvarer den ene kritik fra sin partner med et angreb - eller glemmer begge parter simpelthen helt at lytte til hinanden.

"Ved at se på parrets problemer som mønstre - i stedet for at fokusere på om det er den ene eller andens "fejl" - opdager man, hvordan man som team er viklet ind i forskellige uhensigtsmæssige dynamikker, da det gør det meget nemmere at skabe et nådigt og nuanceret overblik over ens udfordringer," siger han.

Det er da også særligt bevidstheden om deres samspilsmønstre, som har lært Pia og Nicholas at forstå sig selv og den måde, som de reagerer på, når de står overfor hinanden, og hverdagen brænder på.

"Nu griner vi lidt, når vi ser andre agere efter de her mønstre i vores omgangskreds eller på film og tv. For vi gør det alle sammen, og det kan være rigtig svært at bryde med, men vi vil altså gøre det bedre, har vi besluttet," siger Pia.

"Førhen var vi nok lidt konfliktsky og havde en tendens til at gå og ruge alt for længe på problemet. Ved partjekket har vi lært at lytte aktivt til hinanden og blandt andet gentage, hvad den anden siger, så vi er sikre på, at vi forstår hinanden. Og så har vi også lært, at det ikke er så farligt at sige: Skat, vi skal altså lige tale om noget ... Det var det førhen, hvor vi begge to med det samme tænkte: Nu er den helt gal," siger Pia.

"Det er ikke længere er et tabu for os at være åbne om vores følelser, og vi bruger ikke tiden på at argumentere frem og tilbage. Nu prøver vi i stedet at forstå hinanden," siger Nicholas.

Parret er begyndt at tage sig tid til at være mere sammen, bare de to.

Præcis ligesom de er gode til at prioritere en løbetur, en weekendtur med børnene og at få set resten af familien, så er de også begyndt at afsætte tid kun til hinanden, hvor de kan tale sammen, "sådan rigtigt", som Nicholas siger.

Det kan dog stadig virke lidt kunstigt, indrømmer de, når de en gang om måneden sætter sig ned for at kigge hinanden i øjnene og få talt ud:

"Vi har nok aldrig været så gode til at få snakket sammen, så vi er glade for, at vi har fået hjælp til det. Det har givet et langt større nærvær - også i hverdagen - og en langt større livskvalitet," siger han.

"Ja, vi er kommet tættere på hinanden i stedet for bare at køre det her hektiske ræs i hverdagen," siger Pia og tilføjer:

"Vi har altid været gode til at arbejde sammen som et team, men at huske at være der for hinanden og bare være et par, det har vi nok glemt lidt. Vi vidste godt, at vi skulle få børnene passet ind imellem og bruge tid sammen, men vi gjorde det ikke," siger hun.

Nicholas tilføjer:

"Nu tager vi tiden til det. For man får ikke tid, man tager det, og vi kan ikke gemme os bag, at vi har travlt."

Mattias Stølen Due understreger, at målet med forskningsprojektet ikke er at sammenstykke endnu et perfektionstilbud, hvor man skal forsøge at leve op til nogle uopnåelige idealer.

"Problemet er netop, at mange har alt, alt for høje forventninger til deres liv sammen. Målet med partjekket er, at parrene bliver bedre til at håndtere kriser og udefrakommende belastninger, og så er mit håb også, at det på længere sigt vil gøre det mindre "farligt" at få terapeutisk hjælp, hvis man senere i livet oplever større kriser," siger han. 

Herhjemme er holdningen til skilsmisseforebyggelse de senere år begyndt at ændre sig, fortæller psykologen, der også netop har udgivet en bog ved navn "Pas på parforholdet - mens I stadig elsker hinanden".

Og med det nye forskningsprojekt bevæger Danmarks sig i den rigtige retning, mener han.

Men sammenligner man med lande som Norge, så er vi herhjemme stadig langt bagefter i forhold til, hvilke tilbud det offentlige tilbyder par og småbørnsfamilier. 

I Norge er samlivskurser for eksempel en integreret del af det offentliges tilbud til familier, og at forebygge samlivsproblemer ses som et samfundsanliggende. 

En indsats, som de seneste 10 år har fået stor betydning for skilsmissetallene, som er faldet med 12 procent - modsat herhjemme, hvor skilsmissetallene er rekordhøje. 

Når skilsmisseforebyggelse ikke har været politisk højt prioriteret, hænger det ikke kun sammen med, at skilsmisse anses for et privat anliggende. Det skyldes også, at det op gennem det 20. århundrede har været set som en værdifuld frihedsrettighed at kunne blive skilt uden at blive socialt ekskluderet.

Men nu begynder der altså at ske noget, mener Mattias Stølen Due, og mange kommuner har indset, at det er en fornuftig samfundsinvestering af fokusere på forebyggelse.

Flere og flere kommuner er blandt andet begyndt at tilbyde parrådgivning og prepkurser til borgerne - og Kommunernes Landsforening (KL) opfordrer ligefrem kommunerne til at satse på skilsmisseforebyggende tilbud.

En af pionerkommuner på området er Aarhus Kommune, der i foråret igangsatte et to-årigt pilotprojekt, hvor man vil tilbyde 80 par gratis parrådgivning og prepkurser. 

"Vi ved, at hvis vi hjælper et par tidligt og finder ind til de faktorer, som de bøvler med, så kan vi hjælpe dem, så børnene ikke mistrives," siger Gitte Bach Jensen, der er afdelingsleder i kommunens børnecenter, Familieværkstedet.

 Hun understreger, at kommunen forventer, at indsatsen vil betyde en økonomisk bonus på længere sigt.

Hun ser desuden det øgede fokus på forebyggelse som et tegn på en begyndende aftabuisering.

"Det bliver langsomt afmystificeret at få hjælp - men det er ikke hele forklaringen: Familier i dag er også blevet mere presset, og de har ikke tid til at være sammen. Derfor har flere brug for hjælp udefra," siger hun.

Det er ikke kun staten, der har fået øjnene op for behovet for en øget skilsmisseindsats. Også mange kirker har meldt sig på banen.

Flere præster føjer i disse år samlivsrelaterede titler som sexolog, parterapeut og familierådgiver til visitkortet, og flere kirker er begyndt at tilbyde prepkurser og parterapi.

Græsted Kirke er en af dem, men her gør man det ikke for samfundetsøkonomiens skyld, understreger sognepræst Søren Skovgaard Sørensen.

"Vi gør det for at sikre, at kærligheden får de bedste betingelser for at vokse. Vi ønsker at skabe større bevidsthed om, at kærligheden er en aktiv handling - og den har brug for pleje præcis ligesom huset, bilen og venskaber," siger han og fortæller, at han kun har fået positive tilkendegivelser på kirkens tilbud om prepkurser.

"Mange bruger alt for mange kræfter på at være gode på arbejde og præstere på alle mulige fronter, men når vi kommer hjem, flader vi fuldstændig ud. Men når man har sagt ja til hinanden, kan man ikke bare lade stå til. Det eneste man får ud af det, er et forfaldent ægteskab," siger han.

På Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet sidder postdoc Tea Trillingsgaard. Hun leder det forskningsprojekt, som Nicholas og Pia Bailey er en del af. Hun fortæller, hvilke faktorer forskerne baserer deres analyser på:

"Vi kigger særligt på faktorer som tilfredshed, venskab, tilgivelse, forpligtelse, fælles værdier og forældreskab, da vi ved, at de har stor betydning for parforholdet," siger hun og understreger, at hun endnu ikke kan sige noget om de danske resultater, da forskningsprojektet stadig er i gang.

”Men vi ved fra udenlandske undersøgelser, at denne type forebyggelse har overbevisende positive effekter - både i forhold til tilfredshed og nærhed, og flere oplever, at deres parforhold får et boost og bliver gradvist styrket.”

Tea Trillingsgaard fortæller, at det danske forskningsprojekt Partjek foretages i samarbejde med professor James Cordova fra Clark University.

Han har lavet et studie i USA, som peger på, at denne type intervention kan have positive effekter på parforholdstilfredsheden. Derudover viser hans forskning, at tilbud om partjek appellerer både til par med høj tilfredshed, der gerne vil vedligeholde forholdet, og til par som har mange vanskeligheder eller som er usikre på forholdets fremtid.

FOREDRAG: Psykologiprofessor James Cordova gæster Center for Familieudvikling i København den 15. og 16. september i år. Læs mere her.

Psykolog Mattias Stølen Due er løbende i kontakt med flere af de 234 danske par, der deltager i det banebrydende projekt. Og han kan allerede nu konstatere, at tilfredsheden er enormt høj. Mange deltagere er blevet positivt overrasket over, hvad det gør ved dem og deres kærlighedsforhold, at de ser på deres problemer i lyset af deres styrker.

"Skal jeg drømme stort, så er mit håb, at vi i løbet af de næste ti år vil begynde at se en udvikling i stil med tandplejen. Førhen skulle man have rådne tænder, før man gjorde noget ved det. I dag går de fleste til tandlægene løbende og får lavet et eftersyn - og derfor er tandhygiejnen steget markant."

Hjemme hos Pia og Nicholas nikker de genkendende til de positive efffekter - og de har overbeviste om, at det har mindsket risikoen for et brud på længere sigt.

"Vi er kommet meget tættere på hinanden," siger Nicholas og uddyber:

"Det er klart, at det ikke er en forvandling, der sker fra den ene dag til den anden, men vi er på rette spor."

Pia er enig.

"I forhold til fremtiden giver det også en stor tryghed for mig: At vi tror på, at vi kan klare det sammen, og at vi kan få det godt, når bare vi arbejder for det. Vi har fået et meget bedre fundament at falde tilbage til, kan man sige. Det har gjort os bedre i stand til at tackle svære tider. Vi gør stadig nogle dumme ting og falder tilbage til de samme reaktionsmønstre, men nu når vi at gribe hinanden, inden problemet bliver for stort og uoverskueligt," siger hun og tilføjer:

"Vi har valgt at være sammen resten af livet. Og vil man gerne det og have et lykkeligt liv, så giver det rigtig god mening at bruge lidt tid på at vedligeholde vores forhold til hinanden."
 

TV: Sådan tackler I problemer i parforholdet

Psykolog Mattias Stølen Due har i samarbejde med Kristeligt Dagblad lavet fem små videoer, hvor han giver gode råd til en række udfordringer i parforholdet. Du finder videoerne her: