Når børn reagerer anderledes, end forældre, pædagoger og lærere forventer, ligger det lige for at begynde at søge en forklaring. En af de nyeste diagnoser er HSP, som betyder, at man er særligt sensitiv. Flere psykiatere anslår, at hvert femte barn som voksen har karaktertrækket, men professor i psykologi på Aalborg Universitet Svend Brinkmann er skeptisk.
LÆS OGSÅ: Når børn mærker for meget
Det lyder for mig som en ret grotesk sygeliggørelse af et almindeligt menneskeligt træk. Der er studier af psykiatrisk udvikling, som viser, at uanset hvilken psykiater man taler med, vil vedkommendes argument være, at netop den lidelse, de beskæftiger sig med, er enormt udbredt og har kæmpe potentiale for at finde og hjælpe patienter med den lidelse. Der er i dag en markedsmekanisme, som handler om sygdomsmageri, hvor man fortolker fænomener som psykiatriske sygdomme, der bliver genstand for diagnose og behandling, siger Svend Brinkmann.
Hvorfor tror du, at der er kommet mere fokus på diagnoser?
Mennesker har altid haft behov for at forklare deres problemer. Tidligere havde vi forskellige måder at gøre dette på, hvor eksempelvis religion har været en måde at fortolke lidelse og forstå tilværelsens problemer på. I takt med at den forståelse er blevet problematiseret, har vi brug for en anden forståelse. I dag er psykiatrien med til at give en forklaring på, hvad lidelse er, og hvordan den håndteres.
Det kan vel også være en hjælp for familier, at de får nogle værktøjer til at håndtere deres børn?
Det er tankevækkende, at vi har brug for en diagnose for at gøre det, og man kan være bekymret for de langsigtede konsekvenser. De her børn vokser op med en selvforståelse om, at de er særligt sensitive. De får en patient-identitet at spejle sig i, og det kan blive en selvopfyldende profeti. I sidste ende afholder det dem måske fra at gøre ting som at rejse jorden rundt, fordi de er særligt sensitive.