Sådan kommer I som skilsmissefamilie godt igennem konfirmationen

I disse uger konfirmeres tusindvis af børn og unge over hele Danmark, men for mange af dem bliver dagen ikke nødvendigvis den gode fest, de drømmer om. – Foto: Søren Svendsen/BAM

Man skal sætte sig for, at barnet skal have den bedst mulige fest, og derfor er det vigtigt at være bevidst om ikke at ryge ind i de samme roller som før.
Charlotte Egemar Kaaber, coach

Konfrontationerne står for døren, og for mange skilsmissefamilier kan konfirmationsdagen hurtigt virke som en uoverskuelig kraftanstrengelse. Men det behøver den ikke at blive. Eksperter giver gode råd

Pludselig rejser far sig op og vil holde en tale, og så siger han alle de ting, der får mor til at eksplodere. Eller mor og far har skændtes i månedsvis over bordplan, og hvem der skal betale for hvad.

I disse uger konfirmeres tusindvis af børn og unge over hele Danmark, men for mange af dem bliver dagen ikke nødvendigvis den gode fest, de drømmer om. For når man er skilsmissebarn, og forældrene har svært ved at finde ud af tingene, kan det virke nemmest at aflyse det hele. Derfor hviler der et ansvar på forældrene om at tage sig sammen og lægge bitterheden bag sig.

Sådan siger Lene Stephensen, der er psykolog og gennem 30 år har rådgivet skilsmissefamilier både før og efter skilsmissen med særligt fokus på børnene. Tidligere i år udgav hun bogen ”Skilsmissens ABC”, som giver skilsmisseforældre gode råd.

”Børn er så loyale, så de vil ikke snakke med forældrene om deres bekymringer, for de er bange for, at den ene eller begge bliver kede af det,” fortæller hun.

”Sådan en konfirmationsdag er vigtig for børnene, så forældrene skal kunne lægge gammelt nag og bitterhed i baggrunden. Og det er ikke nok bare at putte det væk den dag, for børnene går i flere måneder op til og tænker på det og bekymrer sig.”

For Lene Stephensen er det afgørende, at barnet ikke kommer i loyalitetskonflikt mellem forældrene eller føler, at de bliver nødt til at aflyse konfirmationen, fordi forældrene ikke kan sammen.

Hun råder derfor forældre til at sætte sig sammen og finde ud af, om de kan holde konfirmationen sammen eller hver for sig, og hvordan tingene skal forløbe, allerede når barnet begynder at gå til konfirmationsforberedelse. Det er nemlig her, barnet begynder at bekymre sig om, hvordan den store dag vil forløbe. Hun synes, det er vigtigt, at man forsøger at holde konfirmationen sammen for barnets skyld.

”Lille Peter har måske opgivet tanken om far og mor sammen som par, men han vil jo stadig gerne dele denne store oplevelse med begge forældre. Hvis man bare ikke kan tale med den anden, så må man lade være, men det vigtigste er, at det er forældrene, der tager beslutningen og siger, at de ikke kan være sammen, så barnet ikke synes, at det er deres ansvar,” siger Lene Stephensen.

”Det er hele tiden aftalen mellem far og mor, som skal fremlægges uproblematisk. Det nytter ikke noget, at mor græder og siger, at far vil ikke. Det er forældrene, der er de voksne, og man bliver nødt til at huske, at selvom man ikke længere har et ægteskab, har man altså et forældreskab sammen resten af livet.”

Charlotte Egemar Kaaber kender godt problematikken. Hun er coach for sammenbragte familier, har skrevet bogen ”Fusionsfamilien – vejen til succes i din sammenbragte familie” og lever selv i det, hun kalder en fusionsfamilie med børn og bonusbørn. Hun forklarer, at det svære ved at skulle holde sådan en konfirmation som skilsmissefamilie er, at det er de gamle følelser, der vælder op gange to.

”Tingene kommer op til overfladen, hvis man ikke har fundet fred med det. Hvis man er blevet forladt, har man følelsen af at være et offer, og hvis man er den, der er gået, har man omvendt dårlig samvittighed og føler måske, at man skal kompensere. Så er det altså svært at sidde dér og lade som om, man godt kan lide den anden. Man kan ikke tale frit, og det kan nemt føles som skuespil,” siger hun.

”Men ofte er det selve tanken om at skulle holde festen med eks’en, der er den værste. Folk laver et stort drama oppe i hovedet inden dagen, og når man så sidder der, har man hele bagagen fra skilsmissen med i rygsækken, som hænger på stolen. Så reagerer man med den og er ikke til stede i nuet. Man har lavet selvopfyldende profetier, og når han så gør det, siger man: ’Tænkte jeg det ikke nok, se selv, det er typisk ham’. Men hvis man kan lægge historien fra sig og give slip, bliver det altså ikke så slemt,” siger hun.

Det kan være uoverskueligt at skulle planlægge og holde en fest sammen med en person, man ikke kan holde ud, men Charlotte Egemar Kaaber råder ligesom Lene Stephensen skilsmisseforældre til at planlægge og afstemme forventningerne i god tid forud for festen.

”Man skal sætte sig for, at barnet skal have den bedst mulige fest, og derfor er det vigtigt at være bevidst om ikke at ryge ind i de samme roller som før. Giv slip, vær imødekommende og gå på kompromis. En ting, jeg altid hører folk sige, er, at hvis barnet er glad, er forældrene glade. Men jeg synes faktisk, at det er omvendt. Hvis forældrene ikke er glade, er barnet heller ikke glad. De ved jo godt, at situationen er problematisk, og vil holde øje og forsøge at kompensere. Det dur ikke,” siger hun.

For hende er det vigtigt, at forældrene afstemmer forventningerne og tager konflikterne på forhånd, så de ikke opstår i løbet af dagen.

”Vælg kampene med omhu, og lyt til din eks. Lad være med at dømme, hvad der er rigtigt og forkert. Respekter, hvad den anden går op i, og find ud af, hvad man kan gøre. Vær imødekommende. Hvis du ikke gider velour- duge, men går op i hvide duge, kan man spørge, om den anden kan leve med hvide duge. Omvendt kan man så give dem de røde servietter, hvis det tydeligvis er meget vigtigt for vedkommende,” forklarer hun.

”Og tænk over nye kærester og ægtefæller. Er de en stor del af barnets liv, skal de selvfølgelig med, men hvis det er en ny kæreste, er det nok ikke så vigtigt.”

Og hvis man så alligevel sidder dér til højbords på selve dagen og føler sig overvældet af irritation over, at eks’en nu igen trykker på alle de forkerte knapper, så råder Charlotte Egemar Kaaber folk til at tage en timeout.

”Hvis du ryger i følelsernes vold, så gå på toilettet og træk vejret dybt. Den, der har følelsen, har ansvaret. Hvis du kommer i dine følelsers vold, er det dit ansvar at få styr på dig selv. Husk på, at den anden ikke er dit ansvar længere, så træk vejret dybt og gå ind igen,” siger hun.

”Det vigtigste er jo, at dit barn får den bedste konfirmation, så acceptér det, du ikke kan ændre. Det er sådan en lettelse.”