Sådan lærer du dit barn tålmodighed

På Esajasskolen i Hvidovre forsøger lærer Rasmus Marcher Clausen at mobilisere tålmodighed hos eleverne i ...

På Esajasskolen i Hvidovre forsøger lærer Rasmus Marcher Clausen at mobilisere tålmodighed hos eleverne i 9.a Foto: Petra Theibel Jakobsen

Hvis man vil lykkes med at lære og klare sig socialt, er evnen til at kunne vente afgørende, fastslår psykologen Hans Henrik Knoop, som blandt andet forsker i læring, positiv psykologi og den gode arbejdssituation. Her er fem gode råd om, hvad der fremmer den nyttige, meningsfulde og hensyntagende tålmodighed

1. Det, man skal vente på, skal give mening. 
 
Tålmodighed i sig selv er ikke nødvendigvis godt. Man spilder ofte sin tid, hvis man venter uden at vide på hvad, hvis man terper et stof, men ikke kan se formålet med, eller hvis tålmodigheden ikke kommer indefra, men er en følge af pres og trusler om sanktioner.

"Denne form for kadaverdisciplin er meget lidt effektiv til at få lærdom til at sidde fast, den slider på selvrespekten og gør tålmodigheden til en modstander frem for en hjælper. Når elever står helt af i undervisningen, er det næsten altid, fordi meningen er gået tabt for dem," siger Hans Henrik Knoop og tilføjer:

"Nietzsche har formuleret det sådan, at hvis først vi har forstået hvorfor, vil vi gå gennem ild og vand for at finde ud af hvordan."

Derfor er det klogt, hvis en opdrager eller underviser bruger sine ressourcer på at få meningen med at skulle vente til at stå klart for barnet. Forklar hvorfor det er nødvendigt og en fordel for alle, at hver person venter med selv at begynde at tale, til de andre har talt ud. Giv eksempler på, hvorfor det betaler sig at holde ud til bogen er læst og matematikstykkerne er regnet i stedet for bare at sige: "Du skal!"  

Husk på situationer, hvor barnet opnåede noget ved at være tålmodig, udholdende og hensyntagende, og mind barnet om, at det var det, der skete.

2. Eksperimentér med forskellige måder at lære på.

Når man som menneske skal løse et problem eller udføre et arbejde, er en central del af øvelsen ikke bare at gøre det, men at finde ud af, hvordan det skal gøres. Tilsvarende må en opdrager eller underviser, der vil lære et barn at være tålmodig, eksperimentere med flere forskellige tilgange for at prøve af, hvilken metode der fungerer bedst på dette barn i denne situation.

"I skolesammenhæng taler man om forskellige læringsstile. Det er blevet kritiseret for at være noget pjat og udtryk for et luksusproblem, når børnene ikke synes, det de skal lære er interessant nok. Men børns interesse for det, de skal lære, er en sindssygt vigtig faktor," siger Hans Henrik Knoop.

Det altafgørende er, at man som opdrager ikke giver køb på, at barnet skal lære at være tålmodig, at kunne arbejde målrettet og udskyde behov. Men der er mange veje til at nå dette mål.

"De fleste større børn har skriveborde på deres værelser, men der er stort set ingen børn, der laver lektier ved skrivebordet. Af en eller anden grund synes vi voksne, at arbejde bør foregå ved et skrivebord, mens børnene foretrækker at sidde i sofaen eller laver lektierne i køkkenet. Så lad dem da lave lektierne der," siger Hans Henrik Knoop.  

3. Brug det, barnet er tålmodigt over for, som træningsbane til tålmodighed på andre områder

 De digitale medier har skabt en markant forandret situation i forhold til børn og tålmodighed. På den ene side har børnene fået en arbejds-, lærings-, lege- og spilleplatform med uendeligt mange muligheder og adgang til masser af viden. På den anden side har såvel børnene som vi voksne vænnet os til, at viden ikke er noget, vi behøver vente på, at det hele går meget hurtigt, og at enhver lille pause kan fyldes ud med intens underholdning fra en smartphone eller en anden skærm.

"Man kan få skræddersyet software til alt, som kan hjælpe os med mange ting, men til gengæld bliver vores udholdenhed ikke trænet på samme måde som før," påpeger Hans Henrik Knoop.

Han gør opmærksom på, at der især er en stor gruppe drenge, som er gamere - altså spiller mange computerspil. Fra spillenes verden vænner de sig til, at alting foregår i et meget højt tempo, at der er øjeblikkelig respons på det, man foretager sig, og at underholdningen er helt i top. Faktisk er det ikke kun for de spilleglade drenge, men os alle sammen, der sker en habituering - en tilvænning - til et højere underholdningstempo og større utålmodighed i forhold til ventetid. Mange voksne hiver også ustandselig deres smartphone frem for at læse mails blot de har 20 sekunders ventetid, og såvel unge som voksne vænner sig til et stadig højere film- og tv-tempo som kan give en vis utålmodighed med fortælletempoet i ældre film.

Det er således nemt at se alle de moderne digtiale platforme  og den megen tid, vi bruger på at blive underholdt, som en trussel mod den værdifulde tålmodighed. Men Hans Henrik Knoops råd er, at man trods alt anerkender, at der også ligger en vis udholdenhed i mange af spille-aktiviteterne.

"Drengene sakker bagud i uddannelsessystemet, fordi de er mindre villige til kadaverdisicplin end pigerne og hurtigere til at skifte til elektroniske overspringshandlinger. Men samtidig må vi anerkende, at der er gamere, som kan være tålmodige nok til at kunne spille et bestemt computerspil i dagevis. Det illustrerer, hvilket potentiale der er for også at udvikle tålmodighed i andre sammenhænge," siger Hans Henrik Knoop. 

4. Tålmodighed er noget, vi giver til hinanden

Mens begreber som koncentration og opmærksomhed ofte bruges i sammenhæng med, hvor godt det enkelte barn lærer og opnår kompetencer, handler tålmodighed i høj grad om, hvordan vi behandler hinanden og har dermed et klarere dannelsesperspektiv. Tålmodighed er ikke kun at kunne tilsidesætte behov for selv at opnå et mål. Tålmodighed er en central del af den sociale omgang mellem mennesker. Det er den hurtigtsnakkendes evne til at vente på, at den lidt mere sindige får talt ud.

"Rent moralsk og socialt  er det vigtigt at få forklaret, at man skal tage hensyn til hinanden - og for eksempel lidt ekstra, hvis den anden har et handicap. Og det skal helst fremstå så meningsfuldt som muligt, at det ikke bare er et offer, men svarer til de situationer, hvor vi selv gerne vil have andres tålmodighed," siger Hans Henrik Knoop. 

5. Hvis der gives tid nok, bliver alt interessant.

Betyder den nye, utålmodige tidsånd, at menneskets evne til at holde fokus, udskyde behov, tage hensyn og være tålmodig er uigenkaldeligt forringet? Det mener Hans Henrik Knoop ikke. Han turnerer for tiden med en række foredrag og har skrive en bog i fællesskab med psykologen Svend Brinkmann, professor ved Aalborg Universitet, hvor denne er iscenesat som pessimisten, der revser tidsånden, mens Knoop repræsenterer den positive psykologi.

Hans råd til alle de voksne er, at hvis man selv giver børn og unge tid og tålmodighed, træner man også deres tålmodighed. Selvom tålmodigheden er udfordret, er eksemplets magt stærk:
 
"Hvis man sidder og ser tegnefilm i lyntempo kan det fungere som træning i ikke-tålmodighed. Men man kan også selv trække i retning af de situationer, hvor fordybelsen opstår, hvor man læser en tyk bog, hører et klogt program på P1 eller bare sidder ved et busstoppested og kigger ud over en mark uden at have et elektronisk apparat at tænde for. Og her kan man så forsøge og fremme den indsigt, at hvis man vier et emne tid nok, kan alt blive interessant."