Sundhedsborgmester: Det kan sagtens lade sig gøre at gennemføre en uddannelse og få børn samtidig

Københavns Kommune søsætter en kampagne, der skal få unge par til at overveje børn tidligere. Man kan godt finde en ny balance mellem familie, uddannelse og job, mener sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF)

Københavns Kommune står bag nogle nysgerrige plakater og postkort, som med billeder af sædceller og æg opfordrer de unge til at komme hurtigere i gang med familieforøgelsen, hvis de vil være sikre på at kunne få de børn, de ønsker sig. Men skal en kommune egentlig blande sig i unges familieplanlægning? Modelfoto
Københavns Kommune står bag nogle nysgerrige plakater og postkort, som med billeder af sædceller og æg opfordrer de unge til at komme hurtigere i gang med familieforøgelsen, hvis de vil være sikre på at kunne få de børn, de ønsker sig. Men skal en kommune egentlig blande sig i unges familieplanlægning? Modelfoto . Foto: Fotolia.

”Svømmer de for langsomt?” Det er bare et af de spørgsmål, man kan blive konfronteret med ved busstoppesteder og reklameskilte, hvis man i den kommende tid bevæger sig gennem København.

Københavns Kommune står bag de nysgerrige plakater og postkort, som med billeder af sædceller og æg opfordrer de unge til at komme hurtigere i gang med familieforøgelsen, hvis de vil være sikre på at kunne få de børn, de ønsker sig.

Det kan nemlig sagtens være en fordel at få børn, mens man studerer, mens det kan være risikabelt at vente, understreger sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF).

Hvor mange nye fødsler skal den nye kampagne fra Københavns Kommune resultere i?

Vi har ikke noget stort effektmål på kampagnen. Vores primære mål er at informere de unge, så de kan tage et mere oplyst valg, for der mangler viden om, at fertiliteten falder markant med alderen.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 31 år i København, men jeg tror faktisk godt, man kan finde en ny balance i, hvornår man tænker på at få børn, både for enkeltpersoner og par.

Det er ikke kun, når man er færdig med at læse, men måske også når man kommer i midten af 20’erne, at det er naturligt at have de overvejelser.

Nogle unge kan måske finde det lidt provokerende, at kommunen blander sig i noget, der for mange er meget privat. Er det virkelig en kommunal opgave at få folk til at få børn tidligere?

Vi har overvejet rigtig nøje, hvordan det her skulle gribes an, og hvordan man rammer målgruppen. Derfor har vi også meget bevidst anlagt en lidt humoristisk vinkel, så det ikke bliver overformynderisk. Hvis det også rammer med en smule provokation, så tror jeg, det er fint nok.

Det er jo det, der skaber debat på studiet med veninderne, men også hjemme i dobbeltsengen.

Det her er en væsentlig nichedagsorden, fordi hvert tiende barn i dag bliver undfanget på en fertilitetsklinik, og der er derfor en masse danskere og en masse københavnere, som måske ikke får udlevet deres drøm om at få det første barn eller nummer to eller tre, som egentlig var deres plan. 

Mange unge siger, at de gerne vil have karrieren og økonomien på plads, før de begynder at tænke på børn. Hvordan kan en oplysningskampagne få flere unge til at blive forældre, mens de stadig studerer?

Det er jo folks eget valg, hvornår de får børn, men jeg tror, at normen især for kvinder er, at man får børn, når man er færdig med at læse.

Det er en norm, der er skabt nogle år tilbage i tiden, hvor man kunne risikere at ende i uføre, hvis man fik børn, mens man studerede og kunne risikere, at man ikke fik den uddannelse, man ønskede sig. Men der er vi jo ikke længere.

Det kan sagtens lade sig gøre at gennemføre en uddannelse og få børn samtidig, og måske kan det endda være mere disciplinerende, at man bliver nødt til at arbejde fra 8-16 hver dag.

Som studerende er man også mere fleksibel i forhold til at hente og bringe og få barnets første sygedag passet ind. Jeg tror bestemt ikke, det er en dårlig ting.