Smykkedirektør: Det har aldrig været planlagt, at vi skulle have fem børn

Annemette Markvad har i godt 30 år drevet smykkefirmaet Pilgrim. I mange år delte firmaet og familien ...

Annemette Markvad har i godt 30 år drevet smykkefirmaet Pilgrim. I mange år delte firmaet og familien adresse, så børnene er vokset op på værkstedet. - PR-foto. Foto: Copyright: Visual Mortensoeby

Jeg har altid taget karbad med mine børn om morgenen, fra de var 0 til 12 år. Det var hyggeligt. Så starter dagen stille og roligt.
Annemette Markvad

Mine forældre har altid givet mig tillid. De har altid troet på mig, fortæller direktør i smykkefirmaet Pilgrim, Annemette Markvad, der hver søndag inviterer sin store familie til søndagsmiddag

Mine forældre har altid givet mig tillid. De har altid troet på mig. Der var stor kærlighed og respekt om os tre børn. Vi er vidt forskellige, men de var stolte af os på hver sin måde. Min far sagde altid, at tager man ikke hænderne op af lommen, kan man ikke lave nogen fejl. Det har jeg altid tænkt på og givet videre til mine egne børn og brugt i firmaet. Det er i orden at lave fejl - tager man ikke hænderne op af lommen, sker der ingenting.

Jeg er vokset op i Gedved mellem Horsens og Skanderborg. Min far har altid haft en passion for at bygge huse, og vi boede i et hus, min far selv har bygget, og som altid var under ombygning. Begge mine forældre er uddannet lærere og arbejdede som det, til de gik på pension. Så blev min far glaspuster, da han var 60 år, og han valgte også at løbe sit første maraton der. Min mor tog en uddannelse som blomsterbinder, da hun blev 60. Hun har altid vævet. Det er i det hele taget en kreativ familie, jeg er vokset op i.

Det man vil, det kan man. Det har altid ligget i luften i mit barndomshjem. Da jeg begyndte at sælge smykker på gaden frem for at gå på gymnasiet, var mine forældre ikke spor nervøse. Det tror jeg, at nogen ville have været. Det var mine overhovedet ikke. Jeg fik en hf-eksamen, men kom aldrig på universitetet. De har bakket op hele vejen igennem, indrettet værksted, trykt katalog på kopimaskine og passet børn, mens virksomheden voksede. Det, har jeg senere tænkt, var lidt utroligt.

Jeg har opdraget mine egne børn meget på samme måde. De er fem vidt forskellige mennesker, og så tackler man dem vidt forskelligt, alt efter hvordan de er. Det er ikke at gøre forskel.

Da de to store var syv og ni år, fik vi Lauge. Han var mongol og havde en hjertefejl. Det første halve år gik det godt, og vi var hjemme med ham. Men så skulle han opereres for sin hjertefejl, og derfra gik det ned ad bakke. Mongoler har ofte et dårligt immunforsvar, og det næste halve år boede vi stort set på Skejby Sygehus, ind til han døde, da han var 13 måneder.

Da vi efter hans død skulle på charterferie, spurgte de to store, om vi ikke bare kunne tage til Skejby. De opfattede det som deres andet hjem. Det har skabt en stor rummelighed hos mine børn, at vi havde Lauge.

Det har ikke været forfærdeligt planlagt, at vi skulle have fem børn. Vi syntes bare, det var hyggeligt. Det er aldrig noget, vi har diskuteret meget. Vi har arbejdet meget, mens de var små, men når man har sit eget firma, er der også en stor frihed. De har bare været med på virksomheden, det er lidt ligesom at vokse op på en bondegård. Indtil for 10 år siden havde vi virksomheden, der hvor vi boede, så det har altid været hjemligt. Når vi skulle på forretningsrejser til Østen, havde vi børnene med.

Jeg har altid taget karbad med mine børn om morgenen, fra de var 0 til 12 år. Det var hyggeligt. Så starter dagen stille og roligt. Vi har også altid spist morgen- og aftensmad sammen. Det er for at få en ro. Ellers kan det være meget hektisk.

Min ældste søn, hans kone og mit barnebarn bor 20 meter fra mig, så dem ser jeg flere gange om ugen. Hver søndag samles vi fire generationer til aftensmad. Min far er død, men min mor kommer og de unger, der kan, og mit barnebarn. Det er meget uformelt.

Jeg blev skilt fra min mand for 10 år siden, men vi fortsatte med at arbejde sammen i firmaet indtil i år. Det kunne i perioder være turbulent. Der er selvfølgelig en grund til, at man bliver skilt, så det har da ikke været helt nemt, for vi var uenige om nogle ting både privat og i firmaet.

Men vi fandt en måde at være sammen om det på. I forhold til børnene har vi altid haft det godt, og det er rigtigt dejligt. Min eksmand bor en kilometer herfra, og vi ses til fødselsdage.