Da FNs Flygtningekonvention kom frem d. 28. juli 1951, var Danmark blandt de første 12 lande til at underskrive. Dermed forpligtigede de sig til ikke at sende mennesker, der er på flugt og som opfylder konventionens betingelser, tilbage til hjemlandet. Konventionen ses som grundlaget for Danmarks behandling af asylsager.
FNs Flygtningekonvention blev udarbejdet af FN som følge af Anden Verdenskrig og har til formål at sikre, at alle flygtninge får de universelle menneskerettigheder, som står formuleret i FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder.
Den garanterer blandt andet flygtninge ret til religionsfrihed, identitets- og rejsedokumenter, arbejde, bopæl, uddannelse og sundhed og til at blive beskyttet imod diskrimination.
I FN's flygtningekonvention defineres en flygtning således:
"en person der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af velbegrundet frygt ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse."
Udover Flygtningekonventionen står der også i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948, at enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
Også FN's Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mennesker, der risikerer tortur eller andre grove overgreb mod at blive sendt tilbage til deres hjemland.
Læs FN's Flygtningekonvention her.
