I Danmark gives beskyttelse til flygtninge ifølge udlændingelovens § 7.1 og § 7.2.
§ 7.1
Giver flygtningestatus til mennesker, der falder ind under FNs Flygtningekonventionens definition. Det vil sige, at en udlænding, der passer til definitionen, dermed kan få opholdstilladelse i Danmark.
§ 7.2
Giver beskyttelsesstatus til personer, der ikke falder ind under konventionens flygtningedefinition, men som risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, hvis han eller hun vender tilbage til hjemlandet.
Paragraffen inkluderer ikke mennesker, der er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller ringe levevilkår i øvrigt. De anses for indvandrere.
Derudover kan en flygtning ifølge § 7,3 nægtes opholdstilladelse i Danmark, hvis han eller hun allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller på grund af længerevarende ophold, derboende nære slægtninge eller andre tilsvarende forhold har nærmere tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.
Ifølge § 8 kan en flygtning, der befinder sig uden for Danmark, også blive genbosat her i landet efter aftale med FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation.
Læs udlændingeloven her.