Til hver fjerde helbredssamtale i Sandholmlejren opdager sygeplejerskerne ikke, at de nytilkome flygtninge har været ofre for tortur.
Det betyder, at mange tortur-ramte flygtninge lever flere år med traumer, der kan udvikle sig til depressioner og voldelig adfærd.
"De er i konstant alarmberedskab og kan lide af mareridt, koncentrationsbesvær og angst. Nogle oplever også, at personligheden ændrer sig. Forleden mødte vi en far, som slog sine børn og sin kone. Ikke fordi han ønskede det, men fordi han var så plaget af sine traumer," siger Edith Montgomery, psykolog i DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur.
Røde Kors vil derfor ændre udformningen af flygtningenes helbredssamtale, så det bliver lettere at opdage dem, der har været udsat for tortur.
Som det ser ud nu, er det i vidt omfang op til den enkelte sygeplejerske at vurdere, om noget er tortur, fortæller cheflæge i Røde Kors, Ebbe Munk-Andersen.
”Vores interviews har ikke været skarpe og følsomme nok. Det er individuelt, hvad sygeplejersken spørger om, og der bliver ikke spurgt præcist til, om man har været udsat for tortur," siger cheflæge i Røde Kors, Ebbe Munk-Andersen.
Amnesty International lavede i 2007 en undersøgelse, der viste, at 64 af de 142 nytilkomne flygtninge havde været udsat for tortur. Røde Kors havde ved helbredsundersøgelserne af de samme flygtninge opdaget tortur-symptomer i 48 tilfælde. 16 tilfælde var dermed ikke blevet opdaget.
For at nedbringe det tal yderligere vil de nye samtaler fremover bygge på FN's Konvention mod Tortur.
"Vores håb er, at en samtale med udgangspunkt i lovteksten vil forbedre kvaliteten," siger Ebbe Munk-Andersen.
Hvis de tortur-ramte flygtninge ikke bliver identificeret ved samtalen, kan der gå lang tid, før de får den fornødne lægehjælp.
Edith Montgomery har set masser af eksempler på flygtninge, der går med deres traumer i 10-15 år uden at modtage behandling, og ifølge hende er det afgørende, der bliver grebet ind hurtigt.
"De kan klare sig godt et stykke tid, men så sker der et eller andet i samfundet, hjemlandet eller familien, som pludselig får dem til at bryde sammen. Det kan give problemer for familien - også for dem, som ikke selv er traumatiseret."
På trods af den forestående ændring i samtalen, forventer man ikke, at alle flygtninge, som har oplevet tortur, fremover vil blive opdaget med det samme, vurderer Ebbe Munk-Andersen.
”Nogle flygtninge skjuler det. Alle torturofre er mistænksomme over for fremmede. De frygter, at vi måske sender oplysninger videre til hjemlandet, hvor det kan komme til at skade dem,” siger han.
Ebbe Munk-Andersen gør opmærksom på, at det endnu er umuligt at vurdere, hvor mange af de tortur-ramte flygtninge, der tidligere er gået under radaren, fremover vil blive opdaget, når ændringerne træder i kraft til efteråret.