Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Folkekirkens udfordringer
Indholdsfortegnelse
- 1. Kort fortalt
- 2. Kirken til debat
- 2.1 Stat og kirke
- 2.2 Vielse af homoseksuelle
- 2.3 Kvinder i kirken
- 2.4 Kirkelukninger
- 2.5 Sekularisering
- 2.6 Diakoni
- 2.7 Veje til Gud
- 2.8 Morgenandagten i radio
- 2.9 Moderne tro
- 2.10 Nye religiøse bevægelser
- 2.11 Teologistudiet
- 2.12 Porvoo-medlemsskabet
- 2.13 Opbrudstid i Norden
- 2.14 "De andre"
- 2.15 Økonomi
- 2.16 Bispevalg
- 2.17 Dæmonuddrivelser
- 2.18 Personsager
- 2.18.1 Thorkild Grosbøll
- 2.18.2 Mette Villads Christensen
- 2.18.3 Steen Ribers
- 2.18.4 Steen Skovsgaard
- 2.18.5 Per Ramsdal
- 2.19 Nøglepersoner
- 2.19.1 Biskopperne
- 2.19.2 Kirkeministrene
- 2.19.3 Kirkeordførerne
- 2.19.4 Dronningen
- 2.19.5 Grundtvig i dag
- 2.19.6 Løgstrup i dag
- 2.19.7 Kierkegaard i dag
- 2.19.8 Luther i dag
- 3. Fremtidens udfordringer
- 4. Dit sogn
- 4.1 Udforsk
- 4.2 Ressourcer
- 5. Kirkeåret
- 5.1 Højtiderne
- 6. Quiz
- 7. Læs mere
- 7.1 Temaer
- 7.2 Hjemmesider
- 7.3 Artikler
I omkring et årtusinde har kirken haft betydelig indflydelse på menneskesyn, livsforståelse, nationalisme og den måde, danskerne i dag har indrettet samfundet på, gennem lovgivning, ritualer for fødsel og død og meget mere.
Siden Grundlovens indførelse har Danmark haft en statskirke. Den kaldes for folkekirken.
Folkekirken er under forandring. Fordi danskerne er under forandring, og båndet til kirken for mange bliver mere og mere upersonligt.
Her sætter vi fokus på de sager, der får diskussioner om folkekirken op at koge. Fra forholdet mellem stat og kirke over vielse af homoseksuelle til præster, der ikke tror på Gud og biskopper, der taler om dommedag.
Søger du i stedet information om folkekirkens historie, ritualer og højtider, så besøg temaet om folkekirken på kristendom.dk
Stort tema på kristendom.dk
| Det hedder i Grundloven, at den danske stat understøtter den evangelisk-lutherske folkekirke. Denne ordning har fungeret i 150 år, men er den rimelig i dag, hvor det danske samfund er præget af forskellige religiøse tilhørsforhold, og tilslutningen til folkekirken er dalende? |
Gå til tema
Læs seneste
- Kommentar: Folkekirken skaber dybe kløfter i samfundet
- Notat udarbejdet af biskop Peter Skov-Jakobsen
- VIDEO: Følg kirkeministeren i samråd
- Kirkeminister: Ministres medlemskab af folkekirken er uden betydning
- Regeringens første 100 dage: Kirke og stat er kommet tættere på hinanden
- Ørum: Danmark er et kristent land
- KRONIK: Kristendommens folkelighed bør præge en kirkeforfatning
- Ateister i annonce: Drop kirken og spar penge
- KRONIK: Skal fraskilt hustru gennemføre homoseksuelle ægteskaber?
- Kirkeforfatningen og kristendommens tydelighed
- Overrabbiner: Pas på med at ændre civilregistreringen
- Historien om civilregistreringen og folkekirken
- "Fjern civilregistrering fra folkekirken"
- Da kirke og stat var ved at skilles
- Er kirken på magthavernes side?
- "Umuligt at gøre folkekirken mere demokratisk"
- "Folkekirken bør decentraliseres"
- "Erfaringer med den svenske kirkeordning er blandede"
- Præst: Skal homoseksuelle vielser bane vej for kirkeråd?
- Kirkeminister vil frigøre kirke fra stat
| Hvorfor vækker det stor modstand blandt mange indenfor kirken, når der tales om vielse af homoseksuelle? Fordi emnet er teologisk udfordrende. Det handler ikke om fordomme, men om bibelvers. Eller gør det? Her sættes fokus på argumenterne for og imod, og du kan følge seneste nyt i debatten. |
Læs seneste
- Præst står til kraftig irettesættelse
- Præst afviste at begrave homoseksuel
- Khader: USA's homoseksuelle kæmper for konservative værdier
- Præster undgår ikke at underskrive attester for homoseksuelle
- Skarp uenighed i Folketinget om homoseksuelle ægteskaber
- Homoseksuelle ægteskaber og den socialt konstruerede virkelighed
- Hvordan kan man vie homoseksuelle uden at bryde sit præsteløfte?
- Ingen er tjent med en ideologisk venlighed
- Folkekirken er og bliver et trossamfund
- Fløje går hver til sit i lille sogn
- Rettighedernes triumf
- Katolsk kirke opfordrer skoleelever til protest mod vielser af homoseksuelle
- "Folkekirken er fanget i et nulsumsspil"
- Kristen fordømmelse af seksuelt LEGO narrer danskere
- Kirkeminister: Højrefløjspræster har ikke truet med Helvede
- God og dårlig regeringsførelse findes også i Danmark
- Tove Fergo: Jeg vil ikke vie homoseksuelle
- Bevar bryllupperne i folkekirken
- Homoseksuelle: Vielses-forslag er ikke vidtgående nok
- Kønsneutral kaoskurs
| Den 28. april 1948 blev de første tre kvindelige præster i Danmark ordineret i Fyens Stift. I dag er der to kvindelige biskopper, overvægt af kvinder på teologistudierne, og næsten halvdelen af præsterne er kvinder. Alligevel debatteres det stadig, om kvinder må være præster. Hvorfor, og hvordan har debatten ændret sig? |
Læs seneste
| Mange kirker har mistet deres opbakning og faste menighed i København, hvor medlemstallet kun går én vej: Nedad. Derfor er man begyndt at lukke sognekirker og bruge dem til andre formål. Det har sat gang i debatten om, hvordan folkekirken imødegår de seneste års økonomiske og demografiske ændringer. Og om hvad, man kan tillade sig at bruge en kirkebygning til. |
Læs seneste
- Forsvar jeres kirke
- Tomme kirker i hovedstaden kan lære af London
- Historien om Kirkefondet og PsykiatriFonden
- Hvad stiller man op med nedlagte kirkebygninger?
- Folkekirkens entreprenør – mod sin vilje
- Kirke solgt som privatbolig for en krone
- "Kirken skal være der, hvor mennesker er"
- Det gode ved messefald ...
- Billedserie: 10 kirker, som er blevet til noget andet
- "Kirkelukninger er ikke afvikling, men udvikling"
- Rør blot ikke ved min gamle kirke
- Læsere om kirkelukninger: Er det en forsinket aprilsnar?
- Rønn og Kirkefondet: Lukkede kirker bør ikke gå til muslimer
- Kirkelukninger tager tid
- Stort tema: Læs alt om kirkelukninger
- Leder: Husk de kulturkristnes kirke
- Liebhavermægler: Gamle kirker er millioner værd
- Skriv: Er det de rigtige kirker, der lukker?
- København lukker kirker - provinsen afviser
- Statens trusler om kirkelukninger skal mødes med folkelig modstand
|
Sekularisering er et begreb, som fylder meget i diskussionen af religion i dag. Men hvor møder man egentlig sekulariseringen? Og hvilken betydning har fænomenet for vores samfund? I dette tema går vi tæt på begrebet. |
Læs seneste
- Sekulariseringen breder sig, religionen følger med
- Konflikter førte til nyt syn på sekularisering
- Præsten og ateisten: Sådan har sekularismen påvirket samfundet
- Hellig uvidenhed er en farlig tendens i tiden
- Bjerager: DR skal give danskerne religiøs dannelse
- DR svigter den kristne arv
- Cykelløb rammer konfirmationer
- "Bøn er en frihedsrettighed"
- "Forbud mod bøn på gaden er diskrimination"
- Imamerne er ikke længere islams ansigt
- Som jeg vil. Ellers går jeg
- Sekularismen synger på sidste vers
- Konservative kristne: Sekularisme er en større trussel end islam
- Akademisk skulderklap til sharia
- Tro fremmer forståelsen
- Sådan bruges korset i moderne kunst
- ”Religion er lige så gammeldags som altid”
- Den postmoderne Gud -- apropos Grønkjær og hans kritikere
- Lykkeligt frisind
- Folkekirken som kynisk institution
|
At være kirke handler ikke kun om at forkynde, det handler også om at hjælpe trængende. Den del af kirkens tjeneste kaldes diakoni og betragtes som kirkens anden hovedopgave. Det sætter vi fokus på her. |
Gå til tema
Læs seneste
- Præster som pionerer
- Da kirken gik forrest i fattighjælpen
- Børnerådsformand: Præsterne skal smide kjolerne og blande sig
- Dansk kræmmer-ånd rammer kirkeligt genbrug
- Har diakonien en rolle i et moderne velfærdssamfund?
- Hjælp med appel til alle
- KRONIK: Madbørser som bidrag til kampen mod fattigdom
- Livet på Europas bund
- Kirkens etiske stemme
- Kirken på samfundets bund
- "Kirken er ikke samfundets pejlemærke længere"
- Storbyens skyggesider findes også i Brønderslev
- Diakonien bryder grænser på Danske Kirkedage
- Folkekirkens sociale samvittighed
- På gaden med kondomer og visitkort
| Et af kristendommens mest principielle spørgsmål er, om folkekirken skal acceptere, at man kan finde Gud ad andre veje end ved Jesus. Kan man det? |
Læs seneste
- Muslimer: Andre religioner kan føre til Gud
- Den nye Gud spøger endnu
- Højrefløjens angst for nytænkning blokerer
- Er den nye Gud ny?
- Den nye gud genkendes ikke i klassisk kristendom
- Gud under ombygning
- Kristendom efter fundamentalisme
- Kirkeretseksperter blåstempler nej til en overnaturlig Gud
- En overnaturlig Gud er en død Gud
- Tvivl er ikke tabu for moderne præster
- Der er mange veje til Gud
- Biskop og præster beskyldes for brud på præsteløftet
- -- Biskop og præster stikker en kniv i folkekirkens hovedpulsåre
- Eksperter strides om vejen til Gud
- Mange misforståelser i debatten om veje til Gud
- Dansk Folkeparti kræver præster fyret
- Præster: Andre religioner kan føre til Gud
- Jesus er den sikre billet til Gud, men ...
| Det populære radioprogram Morgenandagten er på vej ud af den almindelige sendeflade. Det frygter en række medie- og kirkefolk, som Kristeligt Dagblad har talt med. Her kan du følge debatten og give din mening til kende. |
Læs seneste
- Lytterne vender tilbage til DR's Morgenandagten
- DR's bestyrelse skal se på blødende morgenandagt
- Landets stifter presser DR
- Læsere: DR's flytning af Morgenandagten er en fiasko
- SKRIV: Hvad mener du om flytningen af Morgenandagten?
- Guide: Sådan finder du rundt i de nye radioprogrammer
- "Kirkens position i mediesamfundet bliver udfordret"
- I DR er vi stolte af Morgenandagten
- DR svigter kulturarv
- Fra ateist til passioneret bruger af Morgenandagten
- Kirken har manglet rettidig omhu med Morgenandagten
- Skriv din mening om Morgenandagten
- - Morgensalmer tager morgensurheden
- Behold morgenandagt
| Mange har svært ved, at få bøn og et spirituelt liv til at passe ind i en moderne tilværelse. Men hvordan kan de to ting forenes? Hvor meget må folkekirken lade sig inspirere af østens og modernes spiritualitet? Eller af pop, rock og nye tendenser? Hvordan gør man folkekirken moderne uden at gå på kompromis med kerneværdierne? |
Læs seneste
- Succeskirke satser på formidling
- Høj musik og dansetrin i kirkekælder
- New Yorker-kirke dyrker grøntsager på taget
- Arne Haugen Sørensen får Bibelselskabets Pris
- Enestående kalkmalerier afdækket i Skibinge Kirke
- Online-kirke har flere end 100.000 kirkegængere hver uge
- Påskeprædiken: Opstandelsen skal ikke fortolkes
- Biskop: Påskemorgen er mit himmerige
- BILLEDSERIE: Kig indenfor hos kunstmaleren Arne Haugen Sørensen
- Den stille uge - ugen op til påskedag
- Ti ting, du ikke vidste om danske påsketraditioner
- Den hurtige guide til påsken
- Kirke opfordrer sine medlemmer til at få tatoveringer
- Historisk middelalderkirke i Løgumkloster nær udbrændt
- Kunsten skal sættes i evangeliets tjeneste
- Tyv udvises for stort tyveri fra kirkegård
- Gud kan godt forstå swahili
- "Halloween har ingen himmelforbindelse"
- Kobbertyve går på rov på jyske kirkegårde
- Hvad skal kirken og kristendommen til for?
| Scientology, Falun Gong, NLP og så videre. Nye religiøse bevægelser skyder op, ofte inspireret af østen, og en ny åndelighed breder sig i disse år. Samtidig er ateistiske bevægelser vokset i indflydelse og opmærksomhed. Her sætter Kristeligt Dagblad fokus på tro i udvikling og hvordan, det påvirker folkekirken. |
Læs seneste
- En naturlig vej i stedet for medicin
- Jagten på en barndom uden smerter
- Er det vigtigt, om Gud eksisterer?
- Filosof-duel skal fremhæve argumenter for og imod Gud
- Hver anden nordmand tror på kristen healer
- Ateistisk Selskab: Minikonfirmationer er åndelig pædofili
- Hvor mange konverterer til islam?
- Ateistisk filosof: 5 religiøse ideer til de gudløse
- Faderhuset: Det man ikke dør af, styrker
- Ateistisk frontfigur kludrer i Darwin
- Ateisme er et tabu blandt sorte amerikanere
- Hvordan finder ateister en mening med livet?
- Ateistisk frontfigur kritiseres for forfædres slaveejerskab
- "Ateister banaliserer religion"
- Indonesisk ateist fængslet for blasfemi på Facebook
- Rothstein: Mærkværdigt, at ateister ønsker ritualisering
- "Templer står på de færreste ateisters ønskeliste"
- Ateister vil have deres eget tempel
- Dilemma: Måtte lægen give blod til et Jehovas Vidne, der sagde nej?
- Ateister fortrænger krybbespil
| Hvordan skal teologistudiet være tiltrækkende og relevant? Hvad skal der undervises i, og hvordan? Følg debatten og seneste nyt her |
Gå til tema
Læs seneste
- Sjælesorg bliver en akademisk uddannelse
- Teologien var engang det første blandt fakulteterne
- Teologi beklikkes på sin lødighed
- Rektor: Danmark er et u-land for private universiteter
- Teologien og universitetet
- LEDER: Teologisk nedtur
- Menighedsfakultetet og DBI: Tanke- og forskningsfrihed er afgørende
- De sekulære teologiske fakulteter skal have et alternativ
- Den guddommelige dimension mangler på universitetet
- Hvad gør Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut nu?
- Kirken kan redde teologien
- Gud har stadig noget at skulle have sagt
- Teologiens sag er alvorligt truet
- Sprogene er grundstammen i evangelisk teologi
- Giv teologien, den gamle dame, en beskyttet bolig
- Teologien må tænke i forskellige baner
- Teologien finder vej frem
- Gruppen af præster skal være bredere
- Teologer skal have redskaberne i orden
- Teologien
| Porvoo-fællesskabet er en sammenslutning af nordeuropæiske kirker, der skal tjene som arbejdsfællesskab mellem anglikanske og lutherske kirker i Norden, Storbritannien, Irland og Baltikum. Kristeligt Dagblad sætter her fokus på porvoo-fælleskabet, og den debat, der har været omkring det. |
| De nordiske kirker er i opbrud og under forandring. Hvordan står det til med de nordiske kirkegængere? Hvad er den største trussel for de nordiske kirker, og hvordan ser fremtiden ud? |
Læs seneste
- Blog fra nordisk kirkeliv: På besøg hos lillebror
- Blog fra nordisk kirkeliv: Utøya gjorde domkirken til Norges vigtigste rum
- Blog fra nordisk kirkeliv: Den fjerne Kirke(styrelse)…
- Blog fra nordisk kirkeliv: De måske egnede
- Blog fra nordisk kirkeliv: Bliv medlem af den svenske kirke uden dåb
- Blog fra nordisk kirkeliv: Den hvide elgs byrde…
- Blog fra nordisk kirkeliv: Sådan mister man 40.000 medlemmer på rekordtid
- Blog fra Nordens kirkeliv: I Finland vil de have uorden – med orden
- Blog fra nordens kirkeliv: Er der en ledig vogn til de konservative?
- Ny blog: Kan folkekirken lære noget af Norge, Sverige og Finland?
- Finsk kirke indviet med numse-aftryk
- Spræng kirker i luften
- Sveriges kristne skifter politisk side
- Sveriges kirke: Otte ud af 10 tror ikke på Jesus
- Fjendebillederne er på retur i Nordirland
- Nordmænd: Kirken er fordomsfuld og utroværdig
- Fortsat nedgang i Norges folkekirke
- Svalbards kirke fejrer solfest i snestorm
- Islændinge bliver kristne i Norge
- Norsk tv sagde nej til præsteserie
| Folkekirken er ikke en ø. Den katolske kirke, den anglikanske kirke, frikirker, missionsforeninger og mange andre gør indvirkning på nutidens folkekirke. Læs om de andre kirker i Danmark her |
Læs seneste
- Billedserie: Pavens schweizergarde forøges med 26 mand
- Præster vil modernisere katolsk kirke i Irland
- Paven indkalder Opus Dei-kardinal til efterforskning af Vatikan-skandale
- Beskidt kamp om ærkebispedømmet af Canterbury
- Hvad levemanden fra klosteret tog med i graven
- Påskehærværk: Jesus revet ned af korset
- Paven og Castro enes: Langfredag genopstår
- Vatikanet på jagt i Tyrkiet efter et 'femte evangelium'
- Narkopenge problematiseres under pavebesøg i Mexico
- Katolske kostskoler beskyldt for at kastrere sexmisbrugte børn
- Paven får sin egen designerparfume
- Den anglikanske kirkes overhoved trækker sig
- Biskop Hans L. Martensen er død
- En dag i pave Benedikts liv
- Vatikanet ramt af hackere
- Vatikanstaten bliver ramt af skattesmæk
- Vatikanet dementerer mordkomplot mod paven
- Branden i frikirken Perleporten er slukket
- Klosteret af en anden verden
- Mexicansk narkokartel befaler våbenhvile under pavebesøg
|
Den danske folkekirkes samlede budget er på cirka 6,5 milliarder årligt. Men hvor kommer pengene fra? Og hvad bruges de på? Det kan du få svar på i temaet om folkekirkens økonomi. |
Gå til tema
Læs seneste
- Sparetider giver debat om udgifter
- Der er bygget 113 nye danske kirker på 40 år
- Hvordan præsteløn blev en statsopgave
- Her koster det mest at have en kirke
- Københavns Stift nedlægger folkekirkeligt infocenter
- Menigheden har også ansvar for aflyste gudstjenester
- Aflyste gudstjenester koster mange hundrede tusinde kroner
- Flere menighedsråd tvinges til at blive lagt sammen
- Ministerium beskyldes for at skrue kirkens udgifter i vejret
- 5 vigtigste ting at vide om kirkeskat
- Kirkeskat er vokset med 300 millioner
- Kirkeskatten er steget med 300 millioner
- Folkekirken kritiseres for at skjule kirkeskat
- Præster tvinges til at udskifte computere
- Biskop siger nej til økonomisk enegang
- Provster vil afskaffe støtte til kirker i randområder
- Provster udfordrer kirkers økonomiske solidaritet
- Regeringen vil både blæse og have mel i munden
- Folkekirken skal selv styre økonomien
- Nye præster skal betales af kirkens egen kasse
| Kristeligt Dagblad på internettet har fulgt bispevalgskampe i Danmark siden 2003. Her finder du links til temasider om de forskellige valgkampe. |
Gå til tema
Læs seneste
- Haderslevs biskop Niels Henrik Arendt trækker sig
- Fyn skal have ny biskop: Drejergaard stopper i embedet
- Et valg på mavefornemmelse
- Anmelderne om "Åbne døre": Fremragende erindringsbog
- Sådan foregår et bispevalg
- Fakta om Aalborg Stift
- Kan folkekirken rumme modstand mod kvindelige præster?
- Tror kristne og muslimer på den samme Gud?
- Er en biskop mere hellig end en præst?
- Karsten Nissen: Intet bedre job i verden
- Biskopper i København gennem tiderne
- Få indblik i biskoppernes historie
- 10 grunde til konflikter mellem præst og biskop
- Gourmetpræst vil være biskop
- Interview: Jeg har været meget heldig
- Bispevalg i Ribe
- Stiftsbøger
- Bispevalg 2005
- Hvas: Toget kører mod endestationen
- Biskopper i det offentlige rum
| Kristeligt Dagblad på internettet har fulgt bispevalgskampe i Danmark siden 2003. Her finder du links til temasider om de forskellige valgkampe. |
Læs seneste
- Afrikanske dæmoner svæver over Danmark
- "Jesus befalede os at drive dæmoner ud"
- Hollywood er vild med eksorcisme
- Folkekirken kritiseres for ikke at tage dæmoni alvorligt
- Når man mobiliserer Guds hær, flygter dæmonerne i rædsel
- Katolikker i USA ønsker flere eksorcister
- Synet på dæmoner i verdens religioner
- "Der er dæmonisk aktivitet som aldrig før"
- Dæmonuddrivelser
- Kirkens ritual for besatte er stadig gældende
- Præster blev frikendt af deres biskop
- Dæmonerne blev uddrevet
- Fergo skal forklare dæmon-indblanding
- Ekspert tvivler på gammelt rituals gyldighed
- Kun den katolske biskop må uddrive ånder
- Folkekirkens vejledning i eksorcisme
- Katolikker hjælper protestanter med dæmon-frygt
- Når dæmonen skal uddrives
- Præsterne skal forklare sig
- Fergo advarer mod uddrivelser
| Thorkild Grosbøll, tidligere præst i Taarbæk nord for København, fortalte i et interview i Weekendavisen i foråret 2003, at han hverken tror på en skabende og opretholdende Gud, på opstandelsen eller et evigt liv. Sagen, der fulgte, vakte voldsom debat herhjemme og gav genlyd i verdenspressen. |
Læs seneste
- Folkekirkens medlemmer er trofaste
- 'Ateistisk' præst slipper for straf
- Grosbøll: Folkekirken er blevet et Disneyland
- Tro er tro og ikke viden
- Løgstrup efter 100 år
- Hvad er en læresag?
- - Videnskaben har ikke sprog for alt
- - Folkekirkens produkt bliver ikke købt
- De nye fri- og valgmenigheder skaber dilemma i folkekirken
- Det er ikke nogen særlig kvalitet at være troende
- Vantroen er et problem
- Skal præster tro på Gud?
- Mennesket er godt, men gør alligevel det onde
- Koranens ord kan ikke ophæves
- Kristendom og tykke mænd
- Jeg vil insistere på det lidenskabelige forhold til Gud
- Struensee, Münter og Asmaa
- Det kristne budskab er verdens bedste
- Menneskeværk
- Religion vinder frem i medierne
| Mette Villads Christensen blev fyret som sognepræst i 2008. Det blev kaldt et justitsmord af flere, og Kirkeministeriet er undervejs blevet kraftigt kritiseret - blandt andre af Ombudsmanden - for sin behandling af sagen. Få overblik over sagen her. |
Læs seneste
- En privat præst i offentlighedens søgelys
- Præst sagsøger Kirkeministeriet
- Politikere vil gøre det sværere at fyre præster
- Præst sagsøger Kirkeministeriet på statens regning
- Da præsten erklærede systemet krig
- Sorte udsigter for fyret sognepræst
- Kirkeminister kritiseres for at ignorere ombudsmand
- Fyret præst søger fri proces
- Tvungen placering af præster skal løse kirke-konflikter
- Politikere kritiserer kirkeminister i præstesag
- Juraekspert kritiserer kirkeminister
- Retssalen bliver helligt rum i en global verden
- Præster har udsigt til flere konflikter
- Krarup: Nu risikerer upopulære præster at blive forflyttet
- Minister i syv sind om kontroversiel præstefyring
- Bred kritik af Kirkeministeriet efter fyringssag
- Ombudsmanden underkender fyring af sognepræst
- Krarup: En glimrende afgørelse
- "Jeg er fantastisk glad og lettet"
- Flere præstefyringer vil blive sendt til Ombudsmanden
| Kirketjener Steen Ribers blev i januar 1994 imod sin vilje smidt ud af folkekirken. Grunden var, at han tror på reinkarnation og i offentligheden har argumenteret for, at kristendom og reinkarnation kan forenes. Ribers lagde sag an mod Kirkeministeriet. Sagen stod på i over 10 år. |
Læs seneste
- Sagen om Steen Ribers
- Biskop efterlyser teologisk lærenævn
- Nogle vil ryge ud af menighedsrådene
- Folkekirken får mere magt
- Efter Ribers-dommen
- Kirkens genmæle
- Store smil ved kirkemøde
- Ribers-sag udløser lovændring
- En sorgens dag for folkekirken
- Loven skal kræve loyalitet af kirkens ansatte
- Loyaliteten skal tilbage i menighedsrådene
- Folkekirken må gerne diskriminere
- Enhver kan kuppe et menighedsråd
- Højesterets dom i Ribers-sagen (fortsættelse)
- Kirkens ansatte skal forpligtes
- Højesterets dom i Ribers-sagen
- Højesteretsdom giver Steen Ribers klart medhold
- Politikere ønsker loven præciseret
- Biskopper kræver lovændringer efter Højesteretsdom
- Kirketjener fik medlemskab af kirken igen
| Biskop over Lolland-Falster stift, Steen Skovsgaard, er gået ind i klimadebatten med udtalelser om, at klimaforandringerne kan være tegn på dommedag. |
Læs seneste
- Dommedagsviseren rykker tættere på midnat
- Biskoppen og tegnene på dommedag
- Fornuften må aldrig være det afgørende i forståelsen af Bibelen
- Da en miljøfjer blev til fem høns
- Skarpe fronter i debat om dommedag
- Katolsk topdiplomat uenig med biskop om dommedag
- Miljøet deler kirkefolk
- Biskopper siger nej til mere magt
- Professor vil af med tros-anarki i folkekirken
- Professor vil afgrænse troen i folkekirken
- Apokalyptiske bevægelser tog fejl
- Himmelvendt og jordbunden
- Ingen dommedag i Danmark
- Hvem er egentlig sekterisk?
- Tro kræver reflekteret tænkning
- Synet på Bibelens tekster
- Uenighed om synet på Bibelen
- De sidste tider og Jesu genkomst
- Er troen blevet kold?
- De sidste tider er nær
| 282 irakere fik afslag på asyl og stod til udsendelse af Danmark. 50 irakere søgte tilflugt i Brorsons Kirke på Nørrebro i København, hvor Per Ramsdal er sognepræst. Politiet ryddede kirken efter godt to måneder med store protester til følge, også i det kirkelige landskab. Irakerne blev til sidst sendt med et fly til Nordirak. |
Læs seneste
- Boganmelders fordomme spærrer for forståelse
- Når propagandamøllen maler
- Kirkeasyl dømt for ulovlig beskæftigelse
- Irakere fra Brorsons Kirke har fået ophold
- Mindeaften for asylansøgere var godt besøgt
- Brorson-præstens politiske vækkelse
- SKRIV: Gik Ramsdal for langt?
- Mindegudstjeneste møder stærk modstand
- Kirkeasyl nedlægger sig selv
- Syge asylbørn. Den, der gør en af disse mindste fortræd ...
- Flere vil hjælpe irakiske børn
- Domkirke tændte lys for irakere
- Per Ramsdal renset af Pressenævnet
- Datatilsynet kritiserer politiet for Brorson-video
- 12 irakiske mænd på vej mod Bagdad
- 35 irakere sendt hjem på seks måneder
- Afviste irakere får halv million kroner
- Ramsdal: Jeg skulle have råbt meget mere op
- Politiet dropper sag mod B.T.-journalist
- Per Ramsdal sigtet for at skjule flygtninge
| Vi ser dem i deres flotte kåber ved højtidelige lejligheder og som meningsdannere i kirkelige, etiske og eksistentielle spørgsmål. Men hvem er personerne bag bispeembedet i Danmark? |
Læs seneste
- Biskopper: Kristendommen skal blive tydeligere
- Fremtidens biskopper bliver ansat på åremål
- Kirkens højrefløj vil have egen biskop
- Hvad laver en biskop?
- Biskopper slipper for at blive ansat på åremål
- Kirsten Jørgensen vil være biskop på Fyn
- Bispekåben er blevet tungere
- Flertal af biskopper ønsker mere selvstyre i kirken
- Flere kvinder går efter bispestolen
- Læs forordet til Kjeld Holms nye bog "Åbne døre"
- Historiens 10 mest markante biskopper
- Sådan foregår en bispevielse
- Biskoppens klædedragt
- Biskop til det officielle Aalborg: Folkekirken er sammenhængskraft mellem folk og kirke
- Den medfølende biskop i landets længste stift
- En prædiken med kant til de skråsikre
- "Gud leder efter alle mennesker"
- Biskop Hvas' rummelighed er selektiv
- De danske stifter
| Kirkeministeriet er, sammen med Dronningen, folkekirkens øverste myndighed. Ministeriets væsentligste arbejds- og ansvarsområde er den danske folkekirke. Dette omfatter tre hovedområder: Folkekirkens økonomi, folkekirkens styrelse og folkekirkens personale. Her finder du seneste nyt fra Kristeligt Dagblad om Kirkeministeriet og Kirkeministeren. |
Læs seneste
- Kristne boykotter bedemøde i protest mod kirkeminister
- Kirkeministeren har alt for travlt
- Avis: Kirkeminister snyder fattige børn i Indien
- Kirkeminister omgås sandheden på en betænkelig måde
- Sareen fik brev med hvidt pulver
- Manu Sareen: Lad påskefreden sænke sig
- Debat: Aktivistiske kirkeministre har det svært
- Debat: Ministermobning siger meget om folkekirken
- Skal korset i flaget også fjernes?
- Præster siger op i protest mod kirkeminister
- Birthe Rønn Hornbech genopstiller ikke
- Sognepræst siger op: Har fået nok af Manu Sareen
- Læserne mener: DF'ers kirke-exit er useriøst
- DF-politiker forlader folkekirken i protest mod Manu Sareen
- DEBAT: Uvederhæftig eller selektivt lyttende kirkeminister?
- Dementi! Kirkeministeren misbruger udtalelse igen og igen
- Kirkeminister på teologisk glatis
- Kirkeministers magtbrynde
- Kirkeministeren må ud hvor tingene skal gro og blomstre
- Kirkeminister: Jeg har svært ved at få Gud ind i min livsligning
| Dronningen er folkekirkens overhoved. Hvad betyder det for kirken, og hvad betyder kirken for Hendes Majestæt? |
Læs seneste
- CNN: Dronningen er en imponerende dame
- Flere folkevalgte boykottede dronninge-fejring
- Dronningen advarer imod reinkarnation
- Miljøfolk går i rette med dronningen
- Religion som magtfaktor i royale ægteskaber
- Dronningen søgte hjælp i kristendommen
- Dronningen fejrer jul på Schackenborg
- Dronningens 40 år: Find det hele her
- Dronningens tale begyndte og sluttede med Gud
- Statsministeren: Margrethe er danskernes dronning
- Danskerne gav Dronningen en varm januarhyldest
- Biskop roser Dronningens rummelighed
- Festgudstjeneste blev dagens højdepunkt
- Dronningen om sin tro: Evangeliet skal man omgås uden sukker
- Dogme-dronningen
- Dronningerunde kan krone Helle Thorning
- Tætpakket slotsplads hylder Margrethe
- Læs hele prædiken fra festgudstjeneste for dronning Margrethe
- LEDER: Længe leve monarkiet
- Når kongelige skifter tro
| Salmedigter, præst, medlem af Den Grundlovsgivende Forsamling og i det hele taget et fyrtårn i dansk historie og kirkeliv. I dette tema belyser vi Grundtvigs aktualitet i forhold til vores moderne samfund. |
Læs seneste
- Grundtvigs salmer peger på påskens mirakel
- Kirkelig velsignelse, borgerlig vielse
- Hokuspokus med Grundtvig
- Den signede dag med fryd vi ser...
- En flidens mand fylder 75 år
- Bertel Haarder: Når du krydser grænsen, møder du Grundtvig
- Søren Kierkegaard skal fejres som lidenskabernes tænker
- Grundtvig til Burma
- Og se, jeg gør alting nyt
- Kronik: Er Grundtvig i grunden morsom?
- Bøn er også en måde at være tavs på
- Er 'Blomstre som en rosengård' egentlig en pinsesalme?
- Salmer til alle sindsstemninger
- Da Grundtvig fik en åbenbaring
- Kan vi stole på vores inderste samvittighed?
- Et verdenssyn at stå til regnskab for
- Højskole uden humørsvingninger
- Højskolehistoriens første ugekursus
- Højskolen møder universitetet til foredrag og bal
- Du skal elske din næste!
| Teologen og filosoffen Løgstrup ville have rundet sin 100-års-fødselsdag i 2005. Mød hans arvtagere her og læs mere om, hvorfor han blev husket som en af det 20. århundredes største teologer. |
Læs seneste
- Når spurven tjipper ”solforrykt i sind”
- En at holde i hånden under Løgstrup-læsningen
- Løgstrups opfattelse af kristelig etik
- Grundlæggende tillid eller lidenskab i kærligheden
- Løgstrup: Der findes ingen særlig kristelig etik
- Løgstrup og den nye tid
- Den etiske fordring er langtidsholdbar
- Den ”ukendte” verdensberømte teolog
- Tænkere bliver først store i eftertiden
- Fortidens store tænkere er populære
- Sønnerne skriver om deres åndelige fædre
- Planken ud med Løgstrup
- Først var han filosof -- nu er han teolog
- Rosemaries grønne univers
- Løgstrup uden for andedammen
- Med Løgstrup på Nørrebrogade
- Livsfilosofi har overtaget kristendomsfag
- Slående originalitet
- I begyndelsen er tilliden
- Livet går ikke op
| Danske Søren Kierkegaard er en af verdenshistoriens vigtigste filosoffer og ophavsmand til eksistentialismen. Samtidig ledte den stærkt troende Kierkegaard mange angreb på kirken og førte et liv fyldt med kontroverser. Læs her om Kierkegaards liv og indflydelse på eftertiden. |
Læs seneste
- Forfatterfyrster i dyst
- Kierkegaard dømte aldrig andres holdninger
- Lad os ikke spolere Kierkegaards fødselsdag
- Hvad er eksistensteologi?
- Hvad Kierkegaard lærte i Berlin
- ”Tab for Alt ikke Lysten til at gaae”
- Kierkegaard-komsammen i Odense
- Kierkegaards tanker
- Stor fest for Danmarks nationalfilosof
- Guldkorn fra Søren Kierkegaards papirkurv
- Søren Kierkegaard var ikke antisemit
- KRONIK: En antikrist og fuglekonge giver svar på tiltale
- Var Kierkegaard antisemitisk?
- Fejl i Kierkegaard-essay
- Søren Kierkegaard og den utæmmelige antisemitisme
- Søren Kierkegaard for nutidige læsere
- 10 eksistentielle citater fra Kierkegaards Enten-Eller
- Martin A. Hansen mellem kristendom og fornuftsdyrkelse
- Kierkegaard som anti-nationalist
- Kristen nationalisme. Misbrug forudsagt af Søren Kierkegaard
|
Med sine teser åbnede Martin Luther (1483-1546) for en kompromisløs kritik af centrale dele af katolicismens læresætninger, hvilket førte til en historisk splittelse af kirken. Kristendom.dk sætter fokus på Luther og hans betydning dengang og i dag: |
Læs seneste
- Kierkegaards fødselsdag skal fejres med maner
- Kierkegaard fik politisk indflydelse
- Kærlighedens gerningsmand
- Kierkegaard, kvinder og kærlighed
- Kierkegaard og den kristne antisemitisme
- Kierkegaard-bog uden dokumentation
- Antisemitisme i Søren Kierkegaards århundrede
- Oplysningstiden, Kierkegaard og jøderne
- Jødisk filosof: Kierkegaard var okay
- Han venter stadig på en vækkelse
- Ingen filosof er ufejlbarlig
- Tudvad: Moralisme og teologisk teflon
- Tudvad: Mens vi venter på bogen om Kierkegaard og jøderne
- Søren Kierkegaard var hverken bedre eller værre end sin tid
- Britiske eksperter afviser at kalde Kierkegaard antisemit
- Kan man tilgive Wagner?
- Kierkegaards antisemitisme. Vold mod historien
- Peter Tudvad: Læs nu bogen først
- Nuancer forsvinder i Søren Kierkegaardstrid
- Man fejllæser Kierkegaard
|
Vil du lære mere om antallet af medlemmer, barnedåb, vielser eller begravelser i dit sogn? Klik på billedet nedenfor |
-
Jul
Fejringen af Jesu fødsel på tidspunktet for den gamle hedenske lysfest Jól
-
Påske
Kristendommens vigtigste højtid, hvor Jesus ofrede sig på korset for at frelse mennesket
-
Pinse
50 dage efter påske kom Helligånden til jorden, så evangeliet kunne forkyndes
-
Faste og fastelavn
Fasten varer 40 dage og er en gentagelse af Jesu 40 dage i ørkenen
-
Sankt Hans
Fejringen af Johannes Døbers fødselsdag og af årets længste dag
-
Mariæ Bebudelse
Ærkeenglen Gabriel besøger Jomfru Maria for at fortælle, at hun skal føde Guds søn
-
Kristi Himmelfart
Kristi Himmelfart fejres til minde om Jesu opstigen til himlen 40 dage efter påske
-
Store Bededag
En særlig dansk samling af før-reformatoriske bededage tilegnet bod og faste
-
Advent
Advent betyder komme og markerer ventetiden frem mod jul og mod Jesu genkomst
-
Allehelgen
Læs om helgener, halloween og dagen, hvor de døde mindes
-
Kirkeåret
Få overblik over kirkens festdage og den traditionsrige farvekalender
-
Kyndelmisse
Kyndelmisse falder hvert år den 2. februar og fejrer lysets komme
-
Helligtrekonger
Helligtrekonger er den 6. januar og markerer julens afslutning
-
Mortensaften
Mortensaften fejres den 10. november, aftenen før mortensdag
-
Luciadag
Hvem var Lucia? Hvornår fejrer vi hende - og hvorfor?
Stort tema på kristendom.dk
På k.dk
Se folkekirken og kirkeministeriets egne sider
Se hvor du er i tema-universet
Seneste artikler
Ugens spørgsmål
Er det i orden afskaffe skærtorsdag som helligdag?
Nyhedsbrev
Seneste indlæg i debatten
| 2 |
Topskattens præmisser |
Hanne
21 min. siden |
| 1 |
Når krystere myrder |
Broby
21 min. siden |
| 1 | Lynnedslaget |
Johny Noer
52 min. siden |
| 9 |
Sv. Præst skal bortvises ikke... |
Just...
2 timer siden |
| 4 |
Sv. Igen er et menneskeliv gået... |
søren jessen
2 timer siden |
