Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Folkeskolen
Indholdsfortegnelse
- 1. Status
- 2. Folkeskolen nu: Analyse
- 3. Rangliste over skoler
- 4. Regeringens reform
- 5. PISA-undersøgelse 2010
- 6. Historie
- 6.1 Erindringer
- 7. Undervisningsministeren
- 8. Udvikling
- 8.1 Lærerne
- 8.2 Individualisering
- 8.3 Rummelighed
- 8.4 Specialklasser
- 8.5 Niveaudeling
- 8.6 Klassens størrelse
- 8.7 Kønsforskelle
- 8.8 Ensomme børn
- 8.9 Syge børn
- 8.10 Forældrene
- 9. Friskoler
- 9.1 Det mener partierne
- 9.2 Fri- eller folkeskole?
- 9.3 Religion
- 10. Kristendomskundskab
- 11. Elitebørn
- 12. Debat
- 13. Læs mere
Den danske folkeskole er blandt de dyreste i verden. Men langt fra en af de bedste, viser internationale undersøgelser. Hvad skal der ske med folkeskolen i fremtiden?
Læs her:
- Regeringens folkeskolereform: Hvad skal der ske?
- Pisa-undersøgelen: Hvert lands placering
- Hvad mener lærere og elever?
Politisk analyse af Henrik Hoffmann-Hansen
Sagt om undersøgelsen
| Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister |
| "Pisa-resultatet er ikke godt nok. Vi har brug for at gøre noget markant." |
| Charlotte Rønoff, forskningspolitisk chef hos DI |
| "Det er meget, meget nedslående, og jeg mener, at der er tale om en alvorlig krise for folkeskolen" |
| Villy Søvndal, formand for SF |
| "Det er indlysende, at regeringen dumper. Den har nu haft magten ni år, og det svarer til et skoleforløb." |
Sagt om undersøgelsen:
| Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks lærerforening |
| "Det kommer ikke bag på mig, at vi ikke har løst den udfordring, at for mange elever forlader skolen uden at kunne læse. Regeringens tiltag har ikke været de rigtige." |
| Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever |
| "Undervisningsministeren vil løse de dårlige resultater ved at proppe flere elever i klasserne. Jeg ville gerne høre, hvad det er for en logik, der ligger bag." |
Kristeligt Dagblad mener:
| Skal den økonomiske støtte til friskoler øges? |
| Soc: Ja Radikale: Ja Kons: Ja SF: Ja Lib: Nej KD: Ja DF: Ja Venstre: Nej Enhl: Nej |
Kristeligt Dagblad mener:
Se hvor du er i tema-universet
Seneste artikler
Tidslinie
| Tidslinie - folkeskolen i 300 år: |
|
Fra kristen opdragelse til personlig udvikling Middelalderen: Kirkeskoler - I Middelalderen står kirken for undervisning af børn og unge, som primært skal oplæres i den kristne tro samt i klassiske discipliner som grammatik, retorik, geometri og musik. Det hele foregår på latin. - Med reformationen i 1536 overtager staten ansvaret for undervisningen. Alle købstæder skal nu have en latinskole, hvor drenge kan lære om teologi. Et væld af andre skoler opstår, blandt andet sy- og knipleskoler for piger. 1700-tallet: Oplysning til folket - I begyndelsen af 1700-tallet opstår de første offentlige skoler i enkelte byer, hvor fattige børn kan modtage undervisning helt uden betaling. På landet er degnen forpligtet til at undervise alle i kristen børnelærdom. - I 1739 bliver der undervisningspligt for alle børn. Danske skoler skal ifølge loven indrettes således, ”at alle og enhver, end og de fattiges Børn overalt paa Landet kunde tilstrækkeligen undervises om troens Grund samt Salighedens Vey, Orden og Middeler”. De skal også lære ”at læse, skrive og reigne”. - Fra 1814 skal alle børn gå i skole indtil konfirmationen, på landet dog kun hver anden dag. 1800-tallet: Opsplitning - Trods undervisningspligten er der forskel på folk i 1800-tallet. Der er gratis skoler, også kaldet fattigskoler, for den brede befolkning, mens de mere velstillede kan gå i betalingsborgerskoler og private latinskoler. Alle steder er piger og drenge adskilt. Der er realskoler for dem, der vil og kan gå yderligere år i skole, og folkehøjskoler, erhvervsskoler og friskoler dukker op. Fra 1867 må kvinder arbejde som lærere. - I de statslige skoler for børn bliver der lagt vægt på ”danne dem til gode og retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære” og at gøre dem til ”nyttige Borgere.” Cirka 1900-1940: Forskellene mindskes - Fra omkring 1900 får de almene folkeskoler fælles retningslinjer, så undervisningen bliver mere ens. - Latinskolen bliver afløst af gymnasieskolen, som består af mellemskole, realklasse og et treårigt gymnasium. Samtidig får piger adgang på lige fod med drenge, men det treårige gymnasium er stadig for en eksklusiv skare. For at komme i mellemskolen og dermed få en chance for senere at gå i gymnasiet skal man bestå en prøve efter folkeskolens 5. klasse. Fra 1937 kan man dog tage mellemskolen som en del af folkeskolen, den såkaldte ’fri mellem’, og der bliver mulighed for specialundervisning. 1958-1969: En skole for alle - Fra 1958 bliver de fleste danske børn samlet i samme type skole, og man kan nu kvalificere sig til gymnasiet direkte fra folkeskolen. - Der er dog stadig udpræget niveaudeling: Efter femte klasse bliver eleverne delt i almen og boglig linje. Og efter syvende kan man fortsætte enten i 8.-9.-klasse eller i realklasserne, der giver adgang til gymnasiet. - I 1967 ryger spanskrøret ud af klasselokalerne - lærere må ikke længere afstraffe elever fysisk. Og fra 1969 bliver lørdag en skolefri dag. Slutningen af det 20. århundrede: Demokrati og lyst til at lære - Folkeskolen bliver i 1975 til et niårigt forløb, som er fælles for alle, selv om man stadig må niveaudele eleverne i enkelte fag. Børnehaveklasse og tiende klasse er frivillige. - I det nye formål for skolen bliver der lagt vægt på elevernes ”mulighed for oplevelse og selvvirksomhed”, på deres ”lyst til at lære” og deres evne til ”selvstændig stillingtagen”. Åndsfrihed og demokrati er nøgleord, og ifølge loven skal det hele nu ske i samarbejde med forældrene. - I 1993 får individualiseringen en tand mere, da lærerne bliver pålagt at give differentieret undervisning, som fremmer ”den enkelte elevs alsidige personlige udvikling”. Det 21. århundrede: Mål, test og resultater - Internationale undersøgelser i 1990’erne placerer danske skolebørn langt nede på listen, når de bliver testet i dansk, matematik og naturfag. - Det medfører en stribe nye krav til fagligheden i skolen. Blandt andet bliver der indført obligatoriske mål for alle folkeskolens fag, krav til læring i børnehave og børnehaveklasse samt nationale test. Folkeskolens afgangsprøve bliver obligatorisk. Og i 2006 bliver det skrevet ind i formålsparagraffen, at folkeskolen skal forberede eleverne til videre uddannelse. |
Nyhedsbrev
Seneste indlæg i debatten
| 1 |
I forhold til børnene? |
Karenerfaren
43 min. siden |
| 6 |
Sv. Et foster er ikke et menneske |
Peter...
2 timer siden |
| 1 |
Enhedslisten frister Lars... |
Kristian
2 timer siden |
| 8 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
3 timer siden |
| 1 |
Dronekrigsbegrun delser |
Jørgen...
4 timer siden |
