"Sgu", "fanme", "guddødeme", "møgunge" og "kælling" hører måske ikke til sprogets allerværste gloser, men afgjort heller ikke de pæneste.
I hvert fald har det vakt vrede blandt nogle forældre til elever i 1. klasse på Strib Skole på Fyn, at deres børn skal læse den slags ord i en bog, skolen har sagt, børnene skal læse.
"Børnene får det dårlige sprog ind alle mulige steder fra. Men det problematiske er, at skolen går ind og tager det aktive valg og siger, at det skal være en del af pensum," siger en af forældrene, Niels Møller, til Fyens Stiftstidende.
Den famøse skolebog hedder "Vitello får en klam kæreste" og er skrevet af den populære børnebog- og filmmanuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson. Bogens tone er sprælsk og ironisk, og mens de fleste danskere har fundet bøgerne morsomme, har de blandt andet i Norge været genstand for kritik, og udgivelsen af "Vitello"-serien blev af samme grund indstillet af Aakesons norske forlag for nogle år siden.
På Strib Skole begrunder skoleleder Erik Busk over for Fyens Stiftstidende brugen af Vitello med, at bogens indhold er sjovere og tættere på børnenes liv end for eksempel læsebogs-klassikeren "Søren og Mette":
"Set i lyset af, at man tager
skolegårdens eller børnenes
eget sprog ind i klasserummet
og taler om det, så synes
jeg, det er rigtigt at gøre. Engang
læste vi 'en so i en sø' og 'en å i en ø', og det havde ikke nogen indholdsmæssig
betydning. Det lærte os bare
at læse. Nu arbejder vi med
rigtig mange andre sider af
børnenes udvikling end bare
lige læseudvikling."
Kim Fupz Aakeson selv er overrasket over, at det kan falde danske forældre for brystet, at børnene læser hans "Vitello"-bøger.
Det er første gang, han hører kritik af bøgernes sprog i Danmark, hvorimod det er sket flere gange før i Sverige og Norge, fortæller han.
"Det er velkendt, at svenskerne er meget puritanske og ømskindede, når det handler om sproget i børnebøger. Og i Norge kom en del af kritikken fra nogle religiøse grupper, som jeg ikke tror, står nær så stærkt i Danmark," siger han og tilføjer:
"Det kan være helt fint med børnebøger, der beskriver utopier om verdener, der ikke findes. Men denne bog beskriver den verden, der findes, inklusive de bandeord, der findes i børnenes liv. De bandeord, jeg bruger i mine bøger, er så uskyldige, at jeg er ret sikker på, jeg ikke lærer børnene ord, de ikke kender. Desuden synes jeg, det er værd at lægge mærke til, at hver gang Vitello bander i 'Vitello får en klam kæreste', så påtaler pigen det over for ham."
John Aasted Halse er skolepsykolog og debattør og har i mange år kritiseret det hårde sprog, som florerer selv blandt helt små børn. Han er enig i, at Vitello-bøgerne er sjove, og at sproget kun gør moderat brug af bandeord. Men han synes alligevel, enhver skole må spørge sig selv, hvorfor netop disse ord er vigtige at lære børnene, inden de gør en bog til pensum i 1. klasse.
"Hvis man gerne vil lære børn at tale pænt til hinanden ved at lade dem læse bøger om en lille fyr, der ikke taler pænt, går man galt i byen. Risikoen er, at man lige så vel kan lære af det dårlige eksempel som af det gode, så til det formål vil en bog uden bandeord nok være et bedre valg," ræsonnerer han.
At ord som 'fanme' og 'sgu' reflekterer børnens virkelighed, anfægter John Aasted Halse ikke. Men han sætter alligevel spørgsmålstegn ved, om sådanne ord skal præsenteres på skrift for børnene i undervisningen i 1. klasse. For dels har skriftsprog en større autoritet end talesprog. Dels har den tekst, læreren siger, man skal læse, en anden status end en sjov bog, man selv finder på biblioteket.
"Man kan stille det spørgsmål, hvad bandeordene skal til for i 1. klasse. På dette tidspunkt er man endnu mest optaget af at indøve selve læseteknikken, ikke at analysere indhold. Derfor mener jeg, at det vil være fornuftigt, hvis skolen først præsenterer børnene for den type sprog - for eksempel i raptekster - når de i 7.-8. klasse for alvor skal begynde at analysere indholdet," siger skolepsykologen.
Han vil ikke dømme "Vitello" ude som dårlig børnelitteratur, men påpeger, at mange af børnelitteraturens nyere bestsellere har opnået denne status uden nogen videre brug af bandeord:
"Tag Harry Potter-serien eller den danske 'Skammerens datter', som lige er blevet filmatiseret. Eller tag Bjarne Reuters 'Zappa', som lige er udkommet i 31. oplag. De bøger kan sagtens engagere et børnepublikum, selvom brugen af kraftudtryk er stærkt begrænset."