Når danske forældre bruger penge på at sende deres barn på efterskole, håber de, at barnet bliver rustet fagligt. Men de to vigtigste mål med opholdet er i forældrenes øjne, at barnet dels får venskaber og minder for livet, dels lærer at tage ansvar for fællesskabet.
I en ny undersøgelse, som Efterskoleforeningen har foretaget blandt 1779 repræsentativt udvalgte forældre til efterskoleelever, placerer henholdsvis 75 og 72 procent af forældrene disse mulige effekter af opholdet blandt de tre vigtigste.
”Det er meget livsbekræftende og opmuntrende, at forældrene efterspørger noget, der i den grad er efterskolernes kerneværdier, nemlig den demokratiske dannelse. Selvfølgelig håber forældrene, at deres eget barn bliver mere robust og selvstændig, men det er vel at mærke i forhold til at kunne begå sig i et mangfoldigt fællesskab af unge,” siger Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen.
Han vurderer, at en del forældre har lidt dårlig samvittighed over at have ”curlet” og forkælet deres børn for meget, men på 9. eller 10. klassetrin vil rette lidt op på tingene ved at sende deres barn til en skole, hvor man ikke kun skal lave sit skolearbejde, men også hjælpe til i køkkenet og med rengøringen.
”Jeg tror, vi har en styrke i, at demokrati og ansvar ikke bare er noget, vi taler om, men også noget, vi praktiserer til hverdag. Og det betyder meget, at de unge ikke alene er sammen med deres kammerater hele døgnet, men også med andre voksne end deres forældre, som de kan bruge som rollemodeller,” forklarer Bjarne Lundager Jensen.
Et forhold, undersøgelsen trækker frem, som har overrasket i Efterskoleforeningen, er i øvrigt, at der er en markant kønsforskel i forældrenes efterskolevalg. Det er typisk drengene, som får pålagt et efterskoleophold af deres forældre, for at de kan lære at tage ansvar for egen oprydning. Pigerne er mere med i beslutningen om efterskoleophold, og her vægtes i højere grad behovet for at få styrket sit selvværd.
Fredag afholder Efterskoleforeningen en konference på Vartov i København om netop demokratisk dannelse med overskriften ”Hvordan bliver vi samfundsborgere?” – blandt andet med afsæt i den nye undersøgelse. Blandt oplægsholderne er Michael Böss, samfundsforsker, lektor ved Aarhus Universitet og forfatter til debatbogen ”Det demente samfund”. Han er ikke overrasket over, at demokrati og fællesskab optager så mange forældre.
”Jeg tror ikke, ungdommen er så individualistisk, som den ofte bliver beskyldt for at være. Danmark er et land, hvor følelsen af ansvar for fællesskabet traditionelt har været meget stærk. Den britiske antropolog Richard Jenkins når efter grundigt feltarbejde i blandt andet Skive frem til, at fællesskabsfølelsen er et dominerende træk ved danskerne,” siger Michael Böss og tilføjer:
”At det netop i efterskolesammenhæng er et ekstra fokus på fællesskab hænger dels sammen med skoleformens tradition. Dels er der måske netop nu elementer i skolereformen, som får forældre til at søge efterskolen som modvægt til individualiseringen.”
Stefan Hermann, rektor ved professionshøjskolen Metropol, har forsket i nyere dansk uddannelsespolitik og deltager også i efterskole-konferencen. Han mener, at det er forkert, hvis man ser skolereformen som udtryk for en individualistisk konkurrencestatstænkning, som rykker den demokratiske dannelse i baggrunden, som mange debattører hævder.
”Siden Anden Verdenskrig og frem til 2000’erne har den demokratiske dannelse været set som et pædagogisk projekt, der skulle oplære unge i art tænke demokratisk, så vi kunne undgå et nyt Auschwitz. Desværre har det haft den effekt, at dyder som arbejdsomhed, omhu, høflighed og venlighed er gledet ud med badevandet til fordel for frigørelse af individet. Det, som siden er sket politisk, er ikke en afvikling af den demokratisk dannelse, men et forsøg på at genindsætte viden og selvovervindelse som en vej hertil frem for udelukkende at basere sig på lyst og motivation,” siger han.
At efterskolerne har noget at byde på i denne sammenhæng, er han helt enig i, men det kræver, at efterskolerne er bevidste herom, siger Stefan Hermann:
”Efterskolernes pædagogiske grundstruktur passer perfekt til idealet om demokratisk dannelse og om at overvinde sig selv. Men det kræver, at nogle efterskoler undgår den selvfedme, der har været en tendes til. Der har i de senere år været lige lovlig meget selvrealisering i rekrutteringen af elever.”