Dansk Folkeparti må nu tage regeringsansvaret på sig

Dansk Folkeparti er nu vokset til at være Folketingets næststørste og kan ikke længere unddrage sig det forpligtende ansvar, der følger med at have magt og indflydelse, skriver chefredaktør Erik Bjerager

Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad.
Erik Bjerager, chefredaktør og direktør for Kristeligt Dagblad. Foto: .

Hverken meningsmålinger eller tv-stationernes exit polls formåede at lodde stemningen i vælgerdybet op til torsdagens folketingsvalg. Dansk Folkepartis fremgang blev markant større end forventet og kommer til at ændre det politiske billede for den kommende regeringsperiode.

Fremgangen opvejer rigeligt den voldsomme tilbagegang for Venstre og De Konservative, og selv om Liberal Alliance også er gået frem, signalerer resultatet, at danskerne ikke har stemt på klassisk borgerlig politik.

Vælgerflertallet har derimod givet blå blok et mandat til at føre en midtersøgende gammelsocialdemokratisk politik præget af antiglobalisering og en betydelig skepsis over for indvandringen. 
 
Dansk Folkeparti blev født som et protestparti, men er nu vokset til at være Folketingets næststørste og kan ikke længere unddrage sig det forpligtende ansvar, der følger med at have magt og indflydelse. Partiets leder Kristian Thulesen Dahl, der inden valget har afvist at ville gå i regering, må med den tillid, som vælgerne har vist ham, ændre holdning og danne regering med Venstre og måske De Konservative og Liberal Alliance.

Han har tidligere klogeligt sagt, at Dansk Folkeparti søger størst mulig indflydelse og ikke ministertaburetter eller -biler. Men det er ikke en ansvarlig måde at forvalte et så stort folkeligt mandat på, som blev givet ham med torsdagens valg. Forståeligt nok skræmmer de politiske spor. De Radikale og SF, der begge har været i regering med Socialdemokraterne, gik massivt tilbage ved valget, og De Konservative har gjort samme erfaring: Regeringsansvar slider og koster med stor sandsynlighed vælgeropbakning. Men nu må Dansk Folkeparti løfte det ansvar, der følger med indflydelsen.
 
At valget blev et jordskredsvalg skyldes ikke kun den massive opbakning til Dansk Folkeparti. Alternativets indtog på Christiansborg ændrer billedet på venstrefløjen, selv om partiet med Folketingets mest uforudsigelige og uklare politik ikke får den afgørende indflydelse, som meningsmålingerne på et tidspunkt forudsagde. Også det andet fløjparti Enhedslisten gik markant frem.

Valget viser, at de gamle partier, der alle har søgt magten, men også taget ansvaret, med Socialdemokraterne som undtagelse, er gået tilbage, mens de partier, der søger indflydelse, men endnu ikke har vist, at de også vil og kan tage ansvar, er gået frem. Det stiller Folketinget og folkestyret over for nye udfordringer. 

Jordskredsvalget vil vække genklang også uden for Danmarks grænser. Det bliver en særlig udfordring for landet at balancere udlændingediskussionen og politikken sådan, at Danmark ikke kommer til at fremstå som et nationalt selvtilstrækkeligt, lukket og fremmedfjendsk land. Valgkampen har ind imellem skabt det indtryk, at udlændinge, herrunder østeuropæere, ikke er ønsket herhjemme, hvilket er en helt uacceptabel holdning.

Derimod bør Danmark være et land, der fører en stram udlændingepolitik, men fortsat markerer sig som en nation med et humanistisk ansigt, en stærk ulandspolitik og et både europæisk og globalt engagement.