At bestemme valgdatoen er et af den danske statsministers stærke magtmidler. For eksempel den norske statsminister ejer ikke dette våben. En trussel om valg kan bruges, når regeringen gerne vil have vigtige politiske forlig igennem. Især når andre partier står dårligt i meningsmålingerne.
Da Poul Schlüter var statsminister, truede han mindst ni gange med at udskrive valg for at få partier, der var uvillige til at indgå forlig, til at bøje sig. En valgtrussel fremmede ofte kompromisviljen. Magten til at bestemme valgdatoen bruges naturligvis også til at jage fordele i en valgkamp. I vore dage forsøger statsministre at overrumple modstanderne ved pludseligt at udskrive valg med kort varsel. Statsministerens parti har gjort sig klar, og statsministeren kan forsøge at finde et tidspunkt med gode meningsmålinger for statsministerens parti. Gode meningsmålinger er ikke bare høje tal, men også at der er en tendens til fremgang (det kaldes momentum). Det har Helle Thorning-Schmidt for første gang oplevet i den senere tid.
I gamle dage meddelte socialdemokratiske statsministre derimod ofte måneder i forvejen, hvornår der skulle være valg. I 1957 meddelte statsminister H. C. Hansen (S) således den 12. februar, at der blev valg den 15. maj. Socialdemokratiets valgkampe byggede på flere hundredtusinde medlemmers effektive indsats. Men medlemmerne skulle samtidig passe deres arbejde.
De skulle derfor have tid til at forberede valgkampen, tid til at udarbejde materialer, tid til at fordele og løse opgaverne i deres fritid. Men så var socialdemokraternes "valgmaskine", som modstanderne kaldte den, også meget stærk. Valgforskerne kalder det, at valgkampene den gang var arbejdskraftsintensive.
De borgerlige statsministre frygtede den socialdemokratiske "valgmaskine". Derfor sørgede de for at gøre valgkampen kort. Ekstreme eksempler på det er valgudskrivelserne i 1974 og 1983. Poul Hartling (V) udskrev lige før jul 1974 valg til den 9. januar 1975. Det blev svært for socialdemokraterne at få "valgmaskinen" i gang. Venstre gik 20 mandater frem. Men De Konservative, der var i krise efter lang tids intern strid, fik det hidtil ringeste resultat nogen sinde med 5,5 procent af stemmerne og kun ti mandater.
For Erhard Jakobsens Centrumdemokrater så meningsmålingerne elendige ud. Så Jakobsen blev harm over valgudskrivelsen. Landbrugsrådets præsident, Arne Pilegaard Larsen (V), mente, at valgudskrivelsen var en dumhed. "I vil vinde valget og tabe indflydelsen", sagde han til ledende venstre-folk. Han fik ret. Socialdemokratiet overtog regeringsmagten.
Bedre gik det Poul Schlüter (K). Der skal blandt andet af hensyn til brevstemmerne gå mindst 20 dage fra udskrivelsen af valget til det finder sted. Schlüter udskrev valg en uge før juleaften 1983. Lige før jul har få tid til at interessere sig for et valg. Mellem jul og nytår ligger Danmark ret stille. Nytårsaften faldt på en lørdag. Tilbage blev kun otte dage til effektiv valgkamp. De Konservative fik med 42 mandater deres bedste valg nogen sinde. Regeringspartnerne Venstre og Kristeligt Folkeparti gik også frem. Kun regeringspartiet Centrumdemokraterne (CD) måtte betale for et skatteforlig, der gav ringere fradragsmuligheder for parcelhusejerne. CD gik fra 15 til otte mandater.
I vore dage er de politiske partier små. Valgkampe er professionaliserede og kapitalintensive. De bygger mere på reklamebureauer og ansatte i partiorganisationerne end medlemmer. Der udarbejdes et omfattende reklamemateriale i god tid inden valget. Man kan føre sin egen kampagne og lancere regeringsinitiativer, som Socialdemokratiet og regeringen har gjort det de senere måneder uden at fortælle, hvornår der skulle være valg. Modstanderne vidste ikke, hvornår de skulle sætte alle sejl til. Thorning har nu valgt det tidspunkt for hende, hvor oppositionens forspring i meningsmålingerne er mindre end før. Thornings chance er den lave personlige tillid til oppositionens statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen (V). Samtidig har Thorning gjort det til valgets hovedspørgsmål, om den offentlige sektor skal vokse lidt. Eller om den skal holde igen, som Løkke vil.
Tim Knudsen er uafhængig politisk kommentator og tidligere professor i Statskundskab, Københavns Universitet.