Grønlandshajer når at se lidt af hvert i løbet af deres levetid. Ifølge et nyt studie af et hold danske forskere slår hajerne alle aldersrekorder for hvirveldyr (dyr med rygrad):
Den ældste grønlandshaj, de har fundet, kunne sætte mellem 272 og 512 lys i fødselsdagskagen.
Den blev altså mindst født et pænt stykke tid inden Den franske Revolution i 1789 og potentielt næsten tilbage til dengang, da Columbus opdagede Amerika i 1492.
"Jeg har slet ikke haft tid til at tænke over de mere sjove perspektiver, men den svømmede vel rundt på Tordenskjolds tid," siger marinbiolog og ph.d.-studerende Julius Nielsen ved Københavns Universitet, som står bag fundet, til videnskab.dk.
Han håber, at fundet kan være med til at sætte grønlandshajen på verdenskortet.
"Det er en af verdens største kødædende hajer, men et fuldstændig overset dyr, der slet ikke er nok fokus på hverken i forvaltning eller økosystem forståelse i Nordatlanten," siger Julius Nielsen.
Studiet er netop offentliggjort på forsiden af det videnskabelige tidsskrift Science.
Ved Aarhus Universitet er professor i dyrefysiologi Tobias Wang begejstret for fundet.
"Det er et både flot og imponerende studie, som viser, at der er rigtig meget, vi ikke ved om, hvordan dyr lever under naturlige forhold, så der venter stadig mange spændende opdagelser derude," siger Tobias Wang, som ikke har deltaget i forskningen.
Læs mere på Videnskab.dk: Professor: Træer taler sammen og passer på hinanden
"Det er et spændende studie og en interessant aldringsmodel," siger den tyske dyrefysiolog Doris Abele ved Alfred Wegener Institut i Bremerhaven, som forsker i aldring og heller ikke har deltaget i forskningen.
Biologerne har længe vidst, at grønlandshajen kan blive gammel, men ingen har hidtil fundet en måde at måle deres alder.
Det bedste materiale, man har haft, er målinger fra en dansk biolog, Paul Marinus Hansen, der i midten af sidste århundrede fangede, målte, mærkede og genudsatte grønlandshajer. Håbet var at finde hajerne igen og måle deres vækstrate.
Det lykkedes ham at få enkelte gode målinger blandt andet af en stor grønlandshaj, som var vokset 8 centimeter på 16 år, svarende til en halv centimeter om året.
Modsat pattedyr, som på et tidspunkt holder op med at vokse, bliver fisk og hajer ved med at vokse hele livet - hurtigst i starten og så langsommere og langsommere.
Så voksne grønlandshajers længder på fire-fem meter gav en indikation af, at hajerne kan blive meget gamle, men der manglede stadig præcise målinger.
Med fisk kan man tælle alderen som vækstlag i deres øresten (et kalklegeme i fiskens indre øre), men bruskfisk (blandet andet hajer og rokker) har ikke øresten, og grønlandshajen har heller ikke andet hårdt væv, hvor der kan aflejres vækstringe, så hvordan gør man?
På biologistudiet hørte Julius Nielsen om grønlandshajens gådefulde alder under en forelæsning af sin nuværende ph.d.-vejleder, professor John Steffensen ved Biologisk Institut på Københavns Universitet.
John Steffensen mente at kunne løse gåden. Det viser sig nemlig, at øjets linse hos hvirveldyr indeholder krystallinske proteiner, som dannes under fosterudviklingen og forbliver uforandret midt i linsen resten af livet.
Læs mere på Videnskab.dk: Dine gener påvirker dine værdipolitiske holdninger
John Steffensen diskuterede spørgsmålet med professor Jan Heinemeier på AMS centeret ved Aarhus Universitet, hvor nogle af landets førende eksperter i kulstof-14 datering befinder sig, og fandt frem til, at man nok ville kunne bestemme hajens alder med kulstof-14 metoden på proteinerne i linsen. Han manglede dog væv fra grønlandshajer.
Her kom Julius Nielsen lidt tilfældigt ind i billedet.
"Jeg havde et sommerferiestudiejob ved Grønlands Naturinstitut ombord på deres forskningsskibe, som overvåger de kommercielle fiske- og rejebestande. Jeg vidste, at de jævnligt får grønlandshajer i trawlene som bifangst," siger Julius Nielsen.
Det blev - i et tæt samarbejde med Rasmus Hedeholm, seniorforsker ved Afdeling for Fisk og Skaldyr på Grønlands Naturinstitut - indledningen til projektet, hvor forskerne sidenhen også indsamlede og mærkede hajer fra Arktisk Station i Godhavn ved hjælp ad forskningsskibet Porsild, ligesom de fik nogle af de kommercielle trawlere til at indsamle øjne fra hajerne.
Indsamlingen af haj-øjnene lyder mere drabeligt, end det er. De tonstunge hajerne er som oftest allerede svært skadede, når de hives op i trawlet, og faktisk indsamler forskerne ikke bare øjnene, men prøver fra alt væv til en vifte af forskellige studier af grønlandshajens biologi.
"Det er en eksisterende bifangst vi udnytter. Vi tænker lidt på det som indianer-princippet, hvor vi bruger væv fra hele dyret og prøver at få så meget ud af det som muligt," siger Julius Nielsen.
"Stort set alle aspekter af grønlandshajens biologi er ukendte - hvordan den fanger sin mad, hvor den føder sine unger, hvor gammel den blive, hvor den vandrer, hvor mange er der. Det hænger sammen med, at den ikke er en kommerciel fisk."
I det nye studie har forskerne analyseret linseprøver fra 28 grønlandshajer i alle længder, unge som gamle.
De to største hajer var henholdsvis 493 centimeter og 502 centimeter lange, og forskernes målinger viser, at de med største sandsynlighed er 335 og 392 år gamle.
De tal lyder dog mere nøjagtige, end de er, for modsat for eksempel optællingen af det præcise antal vækstringe hos verdens, måske daværende, ældste dyr - en 507 år gammel molboøsters fra Island - er der i grønlandshajernes tilfælde tale om estimater.
"Kulstof-14 metoden varierer i præcision for forskellige perioder, og med den usikkerhed, som er knyttet til de her estimater, kan vi sige, at vores ældste haj med 95 procent sandsynlighed er mellem 272 og 512 år gammel," siger Julius Nielsen.
"Men selv den minimumsalder er meget ældre end den hidtidige rekordholder blandt hvirveldyr, som var en 211 år gammel grønlandshval."
En vigtig detalje ved studiet er, at forskerne ikke bare har målt en høj alder for én enkelt haj, men kan etablere en tidsserie for alle hajerne, hvor størrelsen vokser med alderen.
I tidsserien har de desuden fundet en uafhængig aldersmarkør i form af den såkaldte "bombepuls". Det er en stigning i atmosfæren af kulstof-14 fra atombombeprøvesprængningerne, der fandt sted indtil 1963, og som er optaget i hele fødekæden, hvorfor "pulsen" afspejles i alt levende.
Forskerne har fundet, at kun hajer på 220 centimeter eller mindre er blevet påvirket af bombepulsen, og at en haj på 220 centimeter ligger lige på 1963-grænsen og derfor må være omkring 50 år gammel.
Sammen med den langsomme vækst giver det en grov pejling på, at store hajer er virkelig gamle; for eksempel at hajer på fire meter roligt kan siges at være 100 år gamle.
Det er i sig selv ret tankevækkende, fordi hunnerne er fire meter lange, før de bliver kønsmodne.
I den forstand har hajerne altså nok også dyrerigets længste barndom.
"Generelt ved vi, at hajer typisk bliver to-tre gange ældre end den alder, de har, når de bliver kønsmodne, så med det er vi allerede oppe på 200-300 år," siger Julius Nielsen.
"Vi kan nu føje grønlandshajen til en liste over dyr, som bliver meget ældre end mennesker," siger Tobias Wang.
"Vi ved stadig alt for lidt om, hvorfor nogle arter lever meget længere end andre, men lige netop i dette tilfælde kunne det passe med et meget lavt stofskifte."
En af de ledende ideer om, hvordan nogle dyr blive meget gamle og undgår at ældes, er netop, at de så at sige skruer ned for al biokemisk aktivitet og lever livet i slowmotion.
"De er meget langsomme, når man fanger dem. Det er ikke med livet som indsats, når man går hen til en grønlandshaj, det er det bare ikke," siger Julius Nielsen.
Billedet passer godt med, at grønlandshajen lever i minus en grader til plus fem grader varmt vand, hvor betingelserne for et sløvt liv er tilstede - de er koldblodede og har samme kropstemperatur som omgivelserne.
Læs mere på Videnskab.dk: Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland
Den lave temperatur sætter en dæmper på stofskiftets kemiske processer samt giver en langsom iltomsætning, og dermed formodes kroppen at slides langsommere ned.
Kan løse gåden om, hvordan man opnår høj alder
Desuden kan grønlandshajens gener også spille en rolle.
"Vi kan ikke gå ned på molekylært niveau - den slags information har vi ikke endnu, men der åbner sig nogle nye muligheder for at studere, hvad der forårsager eller ikke forårsager aldring," siger Julius Nielsen.
Grønlandshajen kan med andre ord være en spændende "aldringsmodel".
"Udover at den opsamlede viden er essentiel for at bevare grønlandshajen, er der megen vigtig viden at høste hos disse gamle dyr, fordi vi kan blive klogere på de biokemiske og cellulære mekanismer, der ligger til grund for, at kroppen ældes," siger Tobias Wang.
På den korte bane er det afgørende, at biologerne nu ikke bare tror, men ved, at grønlandshajen lever i flere århundreder.
"Det var nok den største gåde om grønlandshajen, og det er vigtig viden i forhold til at føre en langsigtet bæredygtig forvaltning," siger Julius Nielsen.