Forskere fra tre forskellige universiteter i Canada har studeret hjernevæv fra 20 døde personer, hvoraf 10 havde begået selvmord. Og i de tilfælde, hvor personerne selv havde valgt at gøre en ende på deres liv, indeholdt hjernerne mere af et særligt stof, der har indflydelse på adfærden, skriver BBC.
Ifølge John Krystal, som er redaktør af magasinet Biological Psychiatry, er resultatet vigtigt for forståelsen af processer i hjernen, der kan føre til depression og selvmord.
- Det er spændende nye beviser for, at genetiske og miljømæssige faktorer kan spille ind og producere specifikke og længerevarende ændringer i hjernekredsløbet, siger han.