En af de største revolutioner i Danmarkshistorien var, da det frie, omstrejfende jæger- og samlerliv blev skiftet ud med tilværelsen som fastboende bonde med hus, agre og kvæghold. Det skete omkring 3900 før Kristus, men de nærmere omstændigheder er hidtil ikke blevet undersøgt så nøje.
De omfattende, arkæologiske undersøgelser omkring Rødbyhavn, hvor Femern Bælt-forbindelsen skal gå, giver imidlertid ny og mere detaljeret viden om de første århundreder af bondestenalderen.
”Femern-udgravningerne er på mange måder enestående. Dels har vi rigtigt gode bevaringsforhold her, så vi finder meget velbevarede genstande og organisk materiale. Dernæst afdækker vi et kæmpemæssigt areal sammenlignet med en typisk udgravning. Så hvor vi almindeligvis ser fortiden igennem et nøglehul, får vi her det fulde billede og alle detaljer, og det giver os mere viden og indblik i et samlet kompleks - i det her tilfælde et større boplads- og aktivitetsområde fra begyndelsen af bondestenalderen,” forklarer arkæolog Søren Anker Sørensen fra Museum Lolland-Falster.
Dette samlede overblik gør arkæologerne i stand til at iagttage nogle helt nye ting:
”I det her strand- og fjordmiljø har vi afdækket en masse forskellige aktiviteter, som alle hænger sammen og afspejler livet på en boplads på det her tidspunkt. Normalt får vi kun afdækket dele af det, og det kan give mangelfulde tolkninger. Udkantsområder af disse bopladser er ofte blevet tolket som affaldspladser. Men det er bestemt ikke tilfældet her. Her er blandt andet tale om bevidste deponeringer og spor efter rituelle handlinger. Det er desværre lidt tabu blandt arkæologer herhjemme at tale om ritualer og ofringer, men ritualer og religion var jo bærende dengang. De var en fast del af hverdagen og simpelthen måden at gøre tingene på, så derfor er de vigtige at have med,” fortsætter Søren Anker Sørensen.
Et af de såkaldte hotspots ved Femern-udgravningerne er derfor et lille, dengang sivbevokset vådområde i strandkanten på ca. syv gange syv meter, hvor arkæologerne har fundet omkring 50 kranier og underkæber fra forskellige dyr liggende rundt om en stor sten. Her fandt man også to hjortetaksøkser og godt 60 stager af forskellig type og størrelse, blandt andet en åre, økseskæfter, buer og spyd, der er stukket lodret ned i undergrunden.
Nedstukne stager i strandkanten er hyppigt blevet tolket som pæle efter fiskegærder, men nu har arkæologerne et andet bud:
”Redskaberne i det her område er for så vidt de samme som dem, vi finder andre steder på pladsen. Så de er altså ikke i sig selv rituelle. Men de mange stager sammen med de mange dyrekranier styrker tolkningen af fundene som rituelle. Fra andre lokaliteter ved vi, at jægerkulturer ofrede dele af dyr for at stå sig godt med guderne. Man gav så at sige noget af sit jagtbytte tilbage til naturen. Og ved at placere netop dyrets hoved på en stage på et helligt sted var det muligt for guden at genkende dyret og måske lade sig formilde og give jagtlykke eller godt fiskeri,” forklarer Søren Anker Madsen.
Disse ritualer og de mange fund efter et omfattende fiskeri bevidner, at stenalderfolket ved Rødbyhavn ikke havde opgivet hverken den gamle levevis eller de gamle offerritualer her i den gryende bondestenalder.
Men ligesom danskerne ikke blev kristne fra den ene dag til den anden, fordi Harald Blåtand plantede en runesten ved Jelling omkring år 965 og erklærede danerne for kristne, så har stenalderjægeren næppe smidt bue og fiskespyd for at blive bonde fra den ene dag til den anden.
Hidtidige fund og forskning har ellers tydet på, at overgangen fra jæger- til bondestenalder skete ret brat, og det har blandt andet ført til teorier om tilrejsende bønder. Men med udgravningerne ved Rødbyhavn kan arkæologerne revurdere den tese.
”Vores stenaldergruppe her ved Femern har fortsat deres jagt- og fiskeaktiviteter og offerhandlinger ret upåvirket af overgangen til bondestenalder. Så skiftet er ikke slået igennem så markant og pludseligt som hidtil troet. Man må altså forestille sig, at kystbefolkningen stadig fiskede, mens de, der boede længere inde i landet, begyndte at eksperimentere med agerbrug og husdyr i større eller mindre omfang. På den måde bidrager Femern-udgravningerne også til den stående diskussion om, hvorvidt agerbruget blev bragt hertil af tilrejsende folk eller taget op af de lokale. Den gradvise overgang tyder i høj grad på det sidste, og at de lokale langsomt tog de nye erhverv og levemåder til sig,” påpeger Søren Anker Sørensen.
Måske har de nybagte bønder og de mere gammeltraditionelle jæger-fiskere levet side om side i ganske mange år. Og måske har de udvekslet fødevarer og andet, så begge befolkningsgrupper kunne få gavn og glæde af begge livsstile.
Sådanne spørgsmål kunne fund af menneskeknogler meget vel svare på, da såkaldte isotopanalyser for eksempel kan afdække folks indtag af føde fra henholdsvis land og vand.
Derfor håber arkæologerne brændende på at støde på nogle grave for at komme et skridt nærmere livet og de mennesker, der levede ved Rødbyhavn på overgangen mellem jæger- og bondestenalder.