Vis det, så vil vi tro det

Den skotske kirurg Joseph Lister måtte kæmpe for at forsvare sin påstand om usynlige bakterier. Det beskrives af Klaus Larsen i bog om lægevidenskab i 1800-tallet

Antiseptik efter Listers metode: Kirurgerne opererer, mens en spray mætter luften med en karbolopløsning, der skal uskadeliggøre luftbårent smitstof. (Wellcome Library).
Antiseptik efter Listers metode: Kirurgerne opererer, mens en spray mætter luften med en karbolopløsning, der skal uskadeliggøre luftbårent smitstof. (Wellcome Library). Foto: Wellcome Library/Scanpix.

Ligesom Semmelweis mødte også Joseph Lister skepsis, for ikke at sige modstand. Der blev rapporteret om dødsfald af karbolforgiftning, og det var direkte ubehageligt at stå og operere i en sky af karbol. Så trods gode resultater var mange læger utilbøjelige til at indføre antiseptikken. I 1869 forelæste Lister i Glasgow om Pasteurs mikrobe-teori. Han forsvarede sin antiseptik over for skeptiske kolleger og forklarede, at forrådnelse skyldtes ”levende organismer og udvikles af mikrober, der svæver i atmosfæren som en bestanddel af dens støv”. Lister fortsatte med at sige, at disse organismer stammede fra ”allerede eksisterende, tilsvarende organismer” - at der altså var tale om en biologisk og ikke en kemisk proces.

Det fremprovokerede et udbrud fra professorkollegaen John Hughes Bennett (1812-1875), der mente, at gæring og forrådnelse blev forårsaget af ikke-levende materiale: ”Hvor er disse små bæster? Vis os dem, så vil vi tro på dem. Er der nogen, der har set dem?”, vrissede Bennett, der langtfra var alene om at afvise Lister og Pasteur.