5 ord, vi lærte at kende i murens tid

Fejringen af 25-året for Berlinmurens fald er i fuld gang over hele Europa. Her er en ordbog over de fem vigtigste ord, der indkapsler tiden omkring murens fald

"Die Wende" betyder forandringen. Ordet blev brugt, da det østtyske styre faldt, men siden er udtrykket blevet synonymt med Berlinmurens fald og enden på Østtyskland.På billedet ses østtyske grænsevagterpatruljerer ved muren. Billedet er fra 15. december 1989. Foto: Lars Pehrson
"Die Wende" betyder forandringen. Ordet blev brugt, da det østtyske styre faldt, men siden er udtrykket blevet synonymt med Berlinmurens fald og enden på Østtyskland.På billedet ses østtyske grænsevagterpatruljerer ved muren. Billedet er fra 15. december 1989. Foto: Lars Pehrson.

I godt 28 år stod den.

En 106 kilometer lang mur af beton, pigtråd og elektrisk hegn, der delte Berlin og Tyskland op i en demokratisk og en kommunistisk side.

Den 9. november 1989 gav regeringen i det kommunistiske DDR så lov til, at østtyskerne kunne rejse til Vesttyskland, og allerede fra klokken 19.00 om aftenen samlede sig forundrede grupper af østberlinere foran muren. Kunne det virkelig passe, at de efter 28 år kunne besøge familie og slægtninge i Vesttyskland igen?

Klokken 23.30 blev grænsebommene hævet, og fodgængere og billister strømmede igennem. Unge vestberlinere kravlede op på muren og hoppede ned på den anden side. Natten mellem den 9. og 10. november udviklede sig til en folkefest i Berlins gader. 

Berlinmurens fald er en historisk begivenhed, der markerer en ny fremtid for Europa fra verdenskrige og kold krig til Den Europæiske Union og fredstid. Undervejs opstod vigtige ord og udtryk, der hver på deres måde karakteriserer stemingen og livet i tiden fra 1945 til 1990'erne.

Lær de fem vigtigste ord og udtryk fra murens tid at kende i denne mini-guide.

1. Kold krig

Citizens from West Berlin examine the newly erected Wall at the border of the Soviet sector on the 27th of August in 1961.
Citizens from West Berlin examine the newly erected Wall at the border of the Soviet sector on the 27th of August in 1961.

"Den kolde krig" er betegnelsen for det fjendskab, der var mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig. Fjendskabet var ideologisk, og krigen var kold, fordi der ikke var tale om en regulær landjordskrig ligesom de to tidligere verdenskrige. USA stod som forkæmper for et liberalt demokrati, mens Sovjetunionen ville udbrede kommunismen. 

Det var, da Anden Verdenskrig sluttede i 1945, at magtbalancen på kloden havde forrykket sig afgørende. Japan og Tyskland, som havde indledt krigen, stod svækkede tilbage, mens USA og Sovjetunionen gik ud af krigen som sejrherrer. Den kolde krig var derfor i høj grad også en krig om at få kontrollen i Europa, og kampmidlet var en gensidig og vedvarende trussel om de ekstremt kraftige atombomber.

Winston Churchill, der har været premierminister i England, holdt i 1946 en tale i USA, som blev berømt for at sætte ord på situationen under den kolde krig. Winston Churchill fortalte, at et jerntæppe havde sænket sig over Europa, og dermed markerede han opdelingen mellem de frie demokratier i vest og de ufrie stater under kommunistisk diktatur i øst. Først da Berlinmuren faldt, forsvandt jerntæppet i Europa. 

2. Stasi

Building workers in East Berlin are under permanent surveillance by members of the People's Police when they are tearing down bordering houses in Bernauer Street, 1 June 1966. The tenants of the house were resettled in the course of the compulsory evacuation. From 13 August 1961, the day of the building of the Berlin Wall, until the fall of the Berlin Wall on 9 November 1989, the Federal Republic of Germany and the GDR were separated by the iron curtain between West and East.
Building workers in East Berlin are under permanent surveillance by members of the People's Police when they are tearing down bordering houses in Bernauer Street, 1 June 1966. The tenants of the house were resettled in the course of the compulsory evacuation. From 13 August 1961, the day of the building of the Berlin Wall, until the fall of the Berlin Wall on 9 November 1989, the Federal Republic of Germany and the GDR were separated by the iron curtain between West and East.

Stasi var det hemmelige politi i det sovjetisk besatte Østtyskland, DDR.

Stasi var den folkelige betegnelse for det officielle navn, Ministerium für Staatssicherheit (Ministeriet for Statsikkerhed). Det hemmelige politi blev grundlagt i 1950 for at overvåge DDR's egne borgere, og det bestod af et korps af spioner og meddelere. Politiet har efter sigende formået at samle informationer om hver tredje borger i DDR, og især Stasis telefonaflytning er kontroversiel.

Opførelsen af Berlinmuren, som begyndte i 1961, var et værn mod, at DDR's egen befolkning skulle flygte til det demokratiske Vesttyskland. Det var den 13. august 1961, at østtyskerne vågnede op til store grupper af soldater, der forhindrede alle i at krydse grænsen til Vestberlin, og efter få timer var der pigtrådshegn langs hele grænsen. Måneder efter var betonmuren opført. 

Muren gav Østtyskland ro til at stabilisere arbejdskraften og økonomien, og Stasi opererede som det regerende kommunistiske partis skjold og sværd. Den interne overvågning voksede og voksede gennem tiden, og til sidst fulgte Stasi med i de mindste detaljer i borgernes liv. De slog hårdt ned på opstand mod styret - både reel og forestillet modstand. Fra midten af 1980'erne blev det dog en stor udfordring for Stasi at bekæmpe denne modstand.

Efter murens fald blev Stasi opløst som konsekvens af en fredelig demonstration i vinteren 1989, hvor borgerretsforkæmpere besatte Stasi-kontorer

3. Ich bin ein Berliner

Excited crowds of people were cheering the American President John F. Kennedy (not in the picture) during his visit in Berlin on 26 June 1963. The US President was visiting the federal republic for four days. His last stop was Berlin.
Excited crowds of people were cheering the American President John F. Kennedy (not in the picture) during his visit in Berlin on 26 June 1963. The US President was visiting the federal republic for four days. His last stop was Berlin.

Den 26. juni 1963 holdt den amerikanske præsident, John F. Kennedy, en berømt tale på rådhuset i Vestberlin. Vestberlin og Vesttyskland var kontrolleret af de allierede magter, USA, England og Frankrig, og den kolde krig var på sit højeste, stærkt symboliseret ved den grå mur, der gennemskar Berlin. Det var dén politiske situation, at John F. Kennedy holdt sin tale ind i. 

En enorm menneskemængde var forsamlet på Rudolph Wilde Platz, da den amerikanske præsident trådte op på tribunen. I de omgivende huse var vinduerne proppet til med jublende borgere, og folk hang i lygtepæle og træer. John F. Kennedy talte til dem og sagde:

"Alle frie mennesker er borgere i Berlin, hvor de end lever. Og som fri mand siger jeg derfor med stolthed disse ord: Jeg er berliner."

Talen er sidenhen blevet kaldt en retorisk sensation, og meget af den var faktisk improviseret af præsidenten på stedet. Sætningen "Ich bin ein Berliner" viste, at USA bakkede op om Vestberlins borgere, der frygtede en østtysk besættelse. Talen blev på den måde en tale om den kolde krig, hvor Vestberlin blev symbolet på frihed i en truet verden.

Nederst i artiklen her kan du se hele talen. Sætningen "Ich bin ein Berliner" optræder to gange.

4. Glasnost 

Removal crews carry personal belongings of inhabitants of border houses outside to load them in Bernauer Street at the border between East and West Berlin on the 14th of October in 1961. From the 13th of August in 1961 on, the day of the construction of the Wall, until the fall of the Wall on the 9th of November in 1989, the Federal Republic of Germany and the GDR were seperated into West and East by the "Iron Curtain".
Removal crews carry personal belongings of inhabitants of border houses outside to load them in Bernauer Street at the border between East and West Berlin on the 14th of October in 1961. From the 13th of August in 1961 on, the day of the construction of the Wall, until the fall of the Wall on the 9th of November in 1989, the Federal Republic of Germany and the GDR were seperated into West and East by the "Iron Curtain".

"Glasnost" er et russisk ord, der betyder åbenhed.

Det fik en betydning, fordi det var et nøgleord i Sovjetunionens forandring fra 1985 og frem til sammenbruddet i 1991. Det var den nyvalgte generalsekretær i det kommunistiske parti, Mikhail Gorbatjov, der i 1985 præsenterede begrebet glasnost. Han ønskede at gennemføre en række reformer i Sovjetunionen, hvis økonomi haltede, og åbenhed skulle være midlet til at nå reformerne. Det var en stor omvæltning i det ellers meget kontrollerede styre, hvor kritik af regeringen førhen kunne betyde døden. 

Samtidig med reformarbejdet i Sovjetunionen arbejdede Mikhail Gorbatjov på at forbedre forholdet til Vesten og at nedruste. I 1987 fik han en aftale i stand med USA, hvor våbenkapløbet mellem de to kom til en foreløbig ende. 

Glasnost fik dog en utilsigtet virkning for Sovjetunionen. Mikhail Gorbatjov ønskede, at åbenheden skulle bevare det kommunistiske system, der ifølge ham fungerede godt nok, så længe de økonomiske reformer blev udført. Men åbenheden gav også stemme til de mange nationer, der var utilfredse med forholdene, hvor usle boliger, fødevaremangel og diskrimination var en del af den sovjetiske borgers dagligdag. 

Sovjetunionens forskellige nationer krævede selvstændighed. Og i 1990-91 gik den daværende allerstørste stat i verden, Sovjetunionen, i opløsning.

5. Die Wende

Citizens of West Berlin hand a pot of coffee to GDR border forces on the Berlin Wall, Germany, 11 November 1989. The Wall was opened in the night of 09/10 November.
Citizens of West Berlin hand a pot of coffee to GDR border forces on the Berlin Wall, Germany, 11 November 1989. The Wall was opened in the night of 09/10 November.

"Die Wende" betyder forandringen.

Ordet blev brugt, da det østtyske styre faldt, men siden er udtrykket blevet synonymt med Berlinmurens fald og enden på Østtyskland. Da det tidligere DDR blev en del af Vesttyskland, fik ordet en endnu større betydning. "Seit der Wende", siden forandringen, var betegnelsen for tiden efter genforeningen af Tyskland, tiden efter den kolde krig og tiden efter jerntæppets fald. 

Flere begivenheder satte Die Wende og murens fald i gang. I slutningen af 1980'erne var der flere og flere oppositionsgrupper i DDR, og i kirkerne kunne grupperne samles og planlægge modstand mod regimet. 

I august måned i 1989 skete det så: Ungarn åbnede sine grænser mod Østrig, der var vestligt orienteret. Pludselig kunne østtyskerne flygte til vest, og jerntæppet havde fået et hul. Men DDR kunne kun eksistere, så længe borgerne kunne holdes inden for murene, hvilket nu var blevet umuligt.

Endelig, den 9. november 1989 måtte en presset regering meddele, at grænseovergangene til Vesttyskland var åbne.

DDR var brudt sammen. Berlinmuren faldt. 

Herunder kan du se John F. Kennedys tale til berlinerne den 26. juni 1963.

Berliners and people from all over Germany celebrate with sparklers on the Berlin Wall on November 11th 1989. After the GDR leadership had opened some of border crossing points, millions of east Germans travelled to the west for short trips.
Berliners and people from all over Germany celebrate with sparklers on the Berlin Wall on November 11th 1989. After the GDR leadership had opened some of border crossing points, millions of east Germans travelled to the west for short trips. Foto: Dpa/Scanpix