Pearl Harbor: Berømtheder vækker angrebet til live

Den britiske forfatter Nicholas Best genopliver det japanske overraskelsesangreb gennem kendte øjenvidner

En del af den amerikanske flåde stod i flammer efter det japanske angreb på Pearl Harbor den 7. december 1941. På billedet er det fra venstre slagskibene ”USS West Virginia”, ”USS Tennessee” og ”USS Arizona”, der var hårdt ramt. Det lykkedes siden at reparere ”USS Tennessee” og ” USS West Virginia”, mens man måtte opgive ”USS Arizona”, der gik til bunds med 1177 mand om bord. – Topfoto/Polfoto.
En del af den amerikanske flåde stod i flammer efter det japanske angreb på Pearl Harbor den 7. december 1941. På billedet er det fra venstre slagskibene ”USS West Virginia”, ”USS Tennessee” og ”USS Arizona”, der var hårdt ramt. Det lykkedes siden at reparere ”USS Tennessee” og ” USS West Virginia”, mens man måtte opgive ”USS Arizona”, der gik til bunds med 1177 mand om bord. – Topfoto/Polfoto. Foto: 2005 TopFoto.

Da Ernest Hemingway var på ferie i Hawaiis tropeparadis i 1941, fangede noget hans undren. De amerikanske jagerfly ved militærbasen på øen Oahu var stuvet sammen i foruroligende store klynger. Sårbare over for angreb. Hemingway, der havde deltaget i Første Verdenskrig som ambulancekører, advarede generalerne, men ingen lyttede til den senere nobelprisvinder i litteratur.

Snart tog Hemingway tilbage til fastlandet, og mens han opholdt sig sikkert i Texas, angreb 443 japanske fly flådebasen ved Pearl Harbor. Et overraskelsesangreb uden lige. Klyngerne af parkerede fly stod for skud, og 343 amerikanske kampfly blev ødelagt eller beskadiget. Kun en tiendedel af den amerikanske luftstyrke på Hawaii stod intakt tilbage, da japanerne trak sig efter halvanden times utrættelige angreb. 2459 amerikanere og 64 japanere var blevet dræbt.

”En skændighedens dag,” navngav præsident Roosevelt den 7. december 1941, hvor angrebet fandt sted. Siden da har udtrykket hængt ved, og i en ny bog, ”Syv dages skændighed” (Seven Days of Infamy), formidler den britiske historiker Nicholas Best en af de mest begivenhedsrige uger i verdenshistorien gennem personlige beretninger af berømte vidner.

”Det er en af de sjældne begivenheder, hvor alle kan huske, hvor de var, og hvad de lavede. Når man fortæller historien gennem de mennesker, bliver det lettere at identificere sig med omfanget af katastrofen,” siger Nicholas Best, som har gjort det til sit varemærke at gå på universitetsbiblioteket i Cambridge og læse personlige erindringer for at kunne fortælle verdenshistorien gennem velkendte personligheder.

Således kan Best beskrive, hvordan Ernest Hemingway forgæves advarede generalerne. Hvordan Adolf Hitler henrykt marcherede ned ad kommandogangen i førerbunkeren med telegrammet i hånden. Om unge John F. Kennedy, der hørte nyheden over bilradioen på vej hjem fra en fodboldkamp og om den kendte skuespiller Marlene Dietrich, som stod midt i aftensmaden.

Angrebet ved Pearl Harbor angik alle. Men selvom det for mange var tragisk, så især briterne positivt på angrebet.

”Man kan godt argumentere for, at angrebet ved Pearl Harbor reddede verden. Briterne havde det svært på det tidspunkt, men USA’s indtrædelse i krigen tippede balancen,” siger Nicholas Best.

Det understreges især af den britiske premierminister Winston Churchills reaktion på angrebet. Da Churchill hørte, at japanerne havde angrebet Hawaii, blev han oppe til langt ud på natten for at forberede sig på krigens næste fase. Med amerikanernes hjælp var han sikker på, at krigen ville blive vundet. Ifølge hans personlige erindringer gik han til sidst sejrsikkert i seng og nød ”de frelste og taknemmeliges søvn”.

”Churchill var lykkelig. Igennem hele krigen havde USA stået i baggrunden og set passivt til, men nu var der en fornemmelse af, at USA ville smide fløjlshandskerne,” siger han.

Churchill fik ret. Efter Adolf Hitlers krigserklæring mod USA den 12. december ændrede USA’s politiske og industrielle maskine kurs og blev en essentiel spiller i Anden Verdenskrig. Tusinder af unge mænd meldte sig til kamp, og kvinderne hjalp til på våbenfabrikkerne. USA tilsluttede sig alliancen mellem Storbritannien, Kina og Sovjetunionen og invaderede senere Normandiet ved en såkaldte D-dag. Tyskland overgav sig betingelsesløst d. 7. maj 1945, men Japan nægtede at følge trop. Krigen endte først, da amerikanske bombefly lod atombomberne falde over Hiroshima og Nagasaki i august 1945. De to bomber dræbte over 129.000 japanere. Pearl Harbor var revancheret, og japanerne overgav sig.

75 år efter angrebet ved Pearl Harbor så Nicholas Best gerne, at politimændene i Londons gader skiftede camouflagetøj og maskingeværer ud med de tilforladelige engelske politiuniformer, han er vant til. Ifølge ham har frygten for krig og terror igen gjort verden utryg.

”Det er vigtigt at huske, at krige altid startes af irrationelle mennesker. Jeg vil ikke nævne navne, men vi er på vej ind i en tid, hvor flere og flere verdensledere handler vredt og irrationelt. Og så vil en begivenhed i stil med Pearl Harbor næsten helt sikkert ske igen,” siger Nicholas Best.8