En mere end 3300 år gammel gylden dødsmaske med blå striber er Det Egyptiske Museum i Kairos største skat. Et fast blik fra et par forbløffende levende øjne møder tilskueren, som på denne måde har mulighed for at stå ansigt til ansigt med en konge, der døde som blot 19-årig i år 1323 før Kristi fødsel.
Hans navn er Tutankhamon. Og selvom han langtfra var den mægtigste eller længst regerende farao i den egyptiske kultur, som gennem mere end 1000 år repræsenterede den fremmeste civilisation på vor klode, er det ham, der er blevet et punkt på kanonlisten.
Vi forestiller os, at personen Tutankhamon er et godt afsæt til at fortælle om de store flodkulturer, som opstod omkring Eufrat, Tigris og Nilen, selvom det paradoksale er, at han først blev en markant figur i verdenshistorien i 1922, da den britiske arkæolog Howard Carter fandt hans grav, fortæller Knud J.V. Jespersen.
Flodkulturerne i det gamle Egypten og Mesopotamien repræsenterer et afgørende punkt i menneskets historie, hvor vi bliver agerbrugere, organiseret i større riger og begynder at kommunikere på skrift. Dermed indledes det, der almindeligvis kaldes historisk tid.
Når Tutankhamon med ét slag blev verdensberømt 3300 år efter sin død, skyldes det ikke, at han havde en særlig rolle i denne proces, men at hans grav i Kongernes Dal er den eneste, arkæologer har fundet næsten intakt med alle de skatte, faraoen sin tid blev begravet sammen med. Alle andre kongegrave er i de mellemliggende årtusinder blevet plyndret af gravrøvere.
Tutankhamon var omkring otte år, da han blev farao, og derefter regerede han i godt 10 år, inden han døde. Dermed var det hans barne- og teenageår, der udgjorde hans samlede regeringsperiode, så moderne skoleelever kan på en måde se ham som deres jævnaldrende.
I tilknytning til den unge farao med den overdådige grav er der i øvrigt opstået adskillige moderne myter. Herunder historien om, at der skulle hvile en særlig forbandelse over faraoens grav, som ramte alle de arkæologer, der havde krænket gravfreden.
Eller historikeres spekulationer om, at Tutankhamon skulle være blevet myrdet.
For nylig blev faraoens mumie underkastet en såkaldt CT-skanning, som fik eksperter til at konkludere, at Tutankhamon ikke blev myrdet.
Hvorfor han så døde som 19-årig er uklart, men én teori går ud på, at dødsårsagen kunne være en infektion i forbindelse med et benbrud.
Men langt vigtigere end at kende dødsårsagen er det at forstå årsagen til, at netop navnet Tutankhamon har fået evigt liv: Med den vidunderlige gyldne dødsmaske har han helt bogstaveligt givet hele den egyptiske kultur et ansigt.