Der er rester efter fem borge på Samsø. Eller rettere sagt: Det tror man nok, at der er. Men faktisk ved Nationalmuseets folk det ikke med sikkerhed, før de er færdige med sommerens udgravninger på øen. Det femte voldsted ligger nemlig i en romantisk herregårdspark, og så kan man ikke sige, om der er tale om en ægte middelalderbanke eller et dekorativt element fra en langt senere tid.
Museet har sat sig for at undersøge alle Samsøs kendte borganlæg og mangler kun det sidste, som i lighed med de øvrige aldrig har været gravet ud.
LÆS OGSÅ: De tusind borges land
Man har koncentreret sig om de store nationale monumenter og er ikke nået ud til de mere ukendte, fortæller museumsinspektør Nils Engberg, der som projektleder har været med til at foretage udgravningerne.
Der er imidlertid gode grunde til at grave på Samsø. Øen var i middelalderen ejet af kronen og havde en vigtig strategisk betydning med sin placering midt i riget. Det forklarer de mange borganlæg på øen, og det forklarer, hvorfor Valdemar Atterdag omkring 1370 anlagde en borg på øens sydvestlige spids, hvor der er god udsigt til både Lillebælt og Storebælt.
Borgen, der hedder Vesborg, lå på en vældig borgbanke beskyttet af ikke færre end tre volde og voldgrave. Stedet er med Nils Engbergs ord et meget stort og markant voldanlæg, men optræder meget sparsomt i de skriftlige kilder. Faktisk nævnes det kun fra 1369 til 1371; et tidspunkt, hvor Valdemar Atterdag lige havde deltaget i en krig med et forbund af fjendtlige magter, blandt andre de indflydelsesrige nordtyske hansestæder, der så en fordel i at svække kongens magt.
Vesborg blev gravet ud i 2009, og museumsfolkene fandt blandt andet rester af en fire meter bred adgangsvej belagt med småsten, der hverken bar spor af slitage eller reparationer, hvilket tyder på en meget kort levetid.
Til vores overraskelse kunne man se, at borgen ikke har været benyttet. Den var knap nok bygget færdig. Vores tolkning er, at den aldrig rigtig er kommet i funktion, siger Nils Engberg, der forklarer den korte levetid med, at den politiske scene flyttede til Østersøen, efter at kongen i 1370 var blevet nødt til at overdrage Skåne til hansestæderne i en 15-årig periode.
Derfor var Vesborg formentlig først og fremmest et prestigebyggeri, der skulle vise kongens status til de skibe, der sejlede forbi. Og borganlægget imponerer stadig, selvom størstedelen af hovedbanken er styrtet i vandet, heriblandt det meste af murværket, der forsvandt julenat 1875.
Det er et af vores flotteste voldsteder med volde og enormt store voldgrave, og de står stadigvæk knivskarpt bortset fra bevoksningen. Den sidste klump af det fine murværk, der har været der, hænger der stadig. Det er et flot sted at besøge, siger Nils Engberg.
BORGE I DANMARK