Poul Grooss: Krigen i Østersøen 1939-1945. Østersøområdet: Krigen til søs, til lands og i luften - og på de bonede gulve. 256 sider. Rigt illustreret. 299 kroner. Forsvarsakademiet.
Med udgangspunkt og centrum i en beskrivelse af krigen i Østersøen skildres afgørende hændelser både dér og i omgivelserne.
Grooss har bestræbt sig på at give læserne det overblik, som han naturligvis med rette skønner er nødvendigt for en forståelse af krigens gang. Sikring af overblikket er specielt vigtigt i forbindelse med en formidling, der er så grundig og detaljeret, som tilfældet er her.
Bogen har været længe undervejs: I over 40 år har forfatteren, der er kommandør, taget notater til brug for arbejdet. Og hver eneste side er præget af hans fortrolighed med stoffet. Professionel historiker er han ganske vist ikke.
Men alligevel historiker: Gennem sit professionelle virke har han opnået en indsigt, som man ikke udelukkende kan studere sig til. Blandt andet har han været chef for torpedobåde og korvetter, lærer på Søværnets Officersskole og Forsvarsakademiet, chef for Varslingssektoren i Forsvarets Efterretningstjeneste og forsvarsattaché i London samt militærhistoriker ved Forsvarsakademiet.
Den skriftlige fremstilling støttes af et fint billedmateriale. På et af de mange samtidige fotografier ses røgen fra krigens første skud, affyret den 1. september 1939 klokken 04.47 fra panserskibet ”Schleswig-Holstein” mod det polske fort Westerplatte.
Selvom Østersøen var skueplads for voldsomme begivenheder under Anden Verdenskrig, foreligger der ifølge Poul Grooss ikke ret mange bøger om emnet. Så vidt han ved, er den nu foreliggende den første samlede danske fremstilling af denne del af krigen. Og forfatterens pointe er, at forholdene i Østersøen - som han forsigtigt udtrykker sig - ”kan have haft større betydning for krigens gang end tidligere antaget”.
Noget af det, man erfarer ved læsningen, er, hvor meget der let kunne være gået anderledes.
Således nævner Grooss, at havde flyvepladserne i Aalborg den 9. april 1940 været under dansk kontrol blot nogle få timer eller døgn længere, end de var, kunne det tyske fremstød i Norge være brudt sammen. Aalborg Lufthavn (”West”) blev af tyskerne anset for så vigtig, at elitesoldater fra et nyoprettet korps af faldskærmstropper blev sat ind mod den. Imidlertid kunne de konstatere, at lufthavnen var uden forsvar. I en senere sammenhæng anfører Grooss, at tyskerne i 1941 var tæt på at besejre Sovjetunionen. Blandt andet henviser han til, at meget kunne have set anderledes ud, hvis felttoget mod øst - ”Operation Barbarossa” - som planlagt var blevet sat i værk den 15. maj og ikke, som det skete, først den 22. juni. Ligesom for Napoleon i 1812 blev vinterens tidlige ankomst et alvorligt anslag. Rystende er det videre at erfare, i hvilken grad Bornholm efter tyskernes kapitulation i den øvrige del af landet blev glemt eller ignoreret både af danske politikere og af de britiske befriere. Ifølge Grooss var det tilfældigheder, der afgjorde øens skæbne.
I forordet fremhæver Poul Grooss, at bogen oprindeligt ikke var tænkt som et udfald rettet mod Sverige. At den ikke desto mindre til dels fremtræder som et sådant, skyldes, at han under arbejdet overraskedes af omfanget af den svenske indsats til gavn for Tyskland. Noget, der gav positiv omtalte i Goebbels' dagbog.
Groos betegner det som ”en særdeles fejlagtig antagelse”, at Sverige var neutralt under Anden Verdenskrig. Svenskerne leverede råvarer til Tyskland, først og fremmest jernmalm, og landet udgjorde ”stort set hele det svenske eksportmarked”. Konkluderende skriver Grooss: ”Da tyskerne i krigens start øjensynligt stod til at vinde, var der ingen betænkeligheder ved at efterkomme de tyske politiske pres, som især blev lagt på Sverige efter den 9. april 1940. Den kritiske opposition blev underkastet censur. Ikke engang Chaplins film ”Diktatoren” måtte vises i svenske biografer.”
Grooss glemmer dog ikke, at ”mange svenske enkeltpersoner og organisationer gjorde en prisværdig indsats” - et af hans eksempler er modtagelsen fra 1943 af de danske jøder.
En ekspert har sagt om bogen, at den ”bør være pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med Anden Verdenskrig”. Et synspunkt, som ikke skal anfægtes af nærværende præsentation.
grymer@k.dk