En helt almindelig aften

ANDERLEDES JUL: Jehovas Vidner fejrer ikke jul og deltager ikke i noget, som har med jul at gøre. Avisen har besøgt familien Renton på Amager

For 10 år siden kunne Tony Blair indlede Labour konferencen i 1997 i Brighton i bevidstheden om, at han var den første Labour-leder i 18 år, det var lykkedes at bringe partiet til regeringsmagten. Siden har ikke mindst krigen i Irak slidt både på Tony Blairs ydre og hans opbakning blandt briterne. -- Foto: Scanpix.
For 10 år siden kunne Tony Blair indlede Labour konferencen i 1997 i Brighton i bevidstheden om, at han var den første Labour-leder i 18 år, det var lykkedes at bringe partiet til regeringsmagten. Siden har ikke mindst krigen i Irak slidt både på Tony Blairs ydre og hans opbakning blandt briterne. -- Foto: Scanpix.

De tre børn i familien Renton på Amager har lært at sige »nej« i skolen. Nej til pakkekalender, nej til at klippe hjerter, nej til julefrokoster og juleafslutninger. De er Jehovas Vidner, og vidnerne fejrer ikke jul. For dem er juleaften en almindelig aften med bedre tid til familiehygge end ellers.

Kristeligt Dagblad møder familien en morgen i december, hvor børnene har fået lov til at blive hjemme fra skole for at tale med avisen. Nathalie på 17, Charmaine på 15 og Tiffanie på 13 år sidder i en køn række på sofaen i villaens lyse stue og fortæller engageret om at vælge »Guds side« på alle livets områder, selvom det koster noget.

Tiffanie har for eksempel aldrig fået en julegave, og hendes klassekammerater i Gerbrand Skole spørger tit, om hun ikke er ked af det.

- Nogle gange føler jeg, at det kunne være sjovt at prøve. Man hører jo så meget om at holde jul. At det er hyggeligt, og at man får gaver. Men så forsvinder tanken, når jeg kommer til at tænke over, at det er forkert, fortæller den 13-årige pige.

Hun har måttet granske sin samvittighed en del gange denne jul. Og hun har sagt nej til juleklip, til at være hemmelig nisseven og til juleafslutning for medlemmer af skolens elevråd.

- Jeg tænkte i lang tid over det med elevrådet. Det jo bare æbleskiver og sodavand. Men vi skal jo hygge, fordi det er jul. Så sagde jeg nej, fortæller hun med alvor i de lyseblå øjne.

Svar på rede hånd

Men hvorfor er det nu, Jehovas Vidner ikke fejrer julen? Jesu fødsel står jo omtalt i Bibelen, som vidnerne selv nærlæser og når igennem på deres »teokratiske skole« mindst hvert andet år.

De tre piger har svar på rede hånd.

- Julen er ikke en kristen fest. Den er i virkeligheden en hedensk fest for solens genkomst, som kristne overtog for at lokke folk ind i kristendommen. Men vi vil leve efter Bibelen, siger Charmaine.

- Jesus blev ikke født den 24. december. Der er ingen præcis dato, men det er snarere om efteråret, siger Na-thalie.

- Hyrderne var ude med fårene, og det var de slet ikke om vinteren. Det var for koldt, siger Tiffanie som det endelige trumfkort mod julefejringen.

Måske har de deres overbevisende argumentationsform fra deres ugentlige timer »i forkyndelsen«, hvor de går fra hus til hus for at dele blade ud eller læse i Bibelen sammen med folk. I hvert fald er der ingen tvivl om, at de er trænet i at analysere alt i forhold til, hvorvidt det hører til på »Guds side« eller på »Satans side«.

Faderen Derek Renton, som er en del af ledelsen i den lokale Rigssal og ellers forsørger familien som sælger af software, føjer til børnenes forklaring, at Bibelen ikke påbyder, at Jesu fødsel skal fejres. Deraf følger også, at vidnerne ikke holder deres egne fødselsdage.

- For hvis vi ikke skal fejre det største menneskes fødselsdag, hvorfor skulle vi så fejre vores egen? siger han.

Charmaine har netop skiftet skole fra Gerbrand Skole til Ingrid Jespersens Gymnasieskole, hvor storesøsteren også går. Så i år har hun måttet forklare sin holdning til julen for en helt ny klasse.

- Det er selvfølgelig en udfordring, og man skal tage mod til sig. Men det er også dejligt, at jeg ikke bliver en del af mængden, siger hun.

Bryllupsdagen

17-årige Nathalie klarede ikke at sige nej, da hun gik i børnehaveklasse.

- Jeg dansede omkring juletræet. De andre havde sagt, at det ikke var noget med jul, men jeg var usikker og sagde nej. Så pressede børnehaveklasselæreren mig lidt, og så gav jeg efter. Jeg vidste inderst inde, at det var noget med jul, og derfor havde jeg jo ikke lyst, fortæller hun.

Moderen Tine Renton pointerer, at børn jo kun er børn.

- Vi giver dem værktøjer til at vælge, men vi sidder jo ikke i skolen, så de må selv lære at tage stilling. Og man bliver ikke halshugget her i familien, hvis man kommer til at klippe et julehjerte, siger hun, som selv er holdt op med at arbejde for at have mere tid til at »gå i forkyndelsen«.

Denne jul skal familien til Norge med bedsteforældrene for at fejre deres 45-års bryllupsdag. I familien Renton fejrer man nemlig bryllupsdag med gaver til både voksne og børn.

- Mors og fars bryllupsdag er den 28. maj. Så står vi tidligt op og hygger med morgenmad, og jeg får i hvert fald fem gaver, fortæller Tiffanie.

Derek Renton begrunder fejringen med, at Gud selv indstiftede ægteskabet. Andre vidner mener, at fejring af bryllupsdagen blot er en kompensation for den manglende jul, og derfor gør de det ikke.

Tine Renton er faktisk vokset op med en far, der var vidne og derfor fik gennemtrumfet julen. Hun husker julen som hyggelig og fyldt med stearinlys, men hun savner den ikke.

- Der var et stort følelsesmæssigt pres for at være glad, siger hun.

Tiffanie glæder sig til Norgesturen og ved allerede, hvordan det bliver at komme tilbage i klassen efter julen.

- Så er jeg lidt udenfor, mens de snakker om deres gaver. Men heldigvis går jeg i klasse med min fætter, og vi holder lidt sammen.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk

serie

Anderledes jul

Dette er den sidste artikel i en serie på tre artikler, hvor Kristeligt Dagblad har beskrevet, hvordan julen for nogle familier bliver fejret på en anderledes måde på grund af deres religiøse overbevisning. De første artikler blev bragt den 18. og 19. december.