En kirke født ind i krig og kaos

MED GRAFIK Invasioner, oprør og jordskælv. Betlehem og Fødselskirken har stået det hele igennem. I dag tiltrækker byens kristne helligdom flere turister end nogensinde før, og den igangværende renovering markerer et sjældent samarbejde mellem de forskellige kristne menigheder på stedet

I en grotte under hoved-alteret i Fødselskirken fortælles det, at Jesus blev født. Det er her, den ortodokse liturgi på billedet udspiller sig.–
I en grotte under hoved-alteret i Fødselskirken fortælles det, at Jesus blev født. Det er her, den ortodokse liturgi på billedet udspiller sig.–. Foto: .

Italienerne er her igen. For 535 år siden var det tømrere fra Venedig, der lagde nyt tag på Fødselskirken den prægtige kirke, der blev bygget i det 4. århundrede på stedet, hvor Jesus ifølge kristen tradition blev født. I dag er det ingeniører fra det italienske firma Piacenti, der balancerer rundt på de høje stilladser i kirken.

Endelig sker der noget, siger Nasser.

En ung frysende palæstinenser i hvide tennissko, joggingdragt og en sandwich i hånden. Han står ved indgangen til Krybbetorvet i en af den gamle bydels smalle gader og peger i retning af Fødselskirken.

Fødselskirken er det eneste, vi kan være stolte af her i byen. Derfor glæder det mig, at den bliver renoveret, siger han.

LÆS OGSÅ: Julestemning i Betlehem, trods alt

Nasser hører til den del af Betlehems befolkning, der bifalder den længe ventede renovering af Fødselskirken.

Næsten 1000 år tidligere, i år 1185, stod Johannes Phocas, en græsk pilgrim fra Kreta, samme sted. Han er en af mange rejsende pilgrimme, der har skrevet om kirkerne i Det Hellige Land:

Her ses en stor kirke, bygget på toppen af grotten, formet som et kors med bjælker af uforgængeligt træ, skriver Johannes Phocas fra sin pilgrimsrejse.

Han er tydeligt medrevet af sit første møde med Fødselskirken i byen, han beskriver som en by på klipper. Men han er intetanende om, at den muslimske hærfører Saladin vil erobre stedet fra korsfarerne og de 100 riddere, der er udsendt til at beskytte Fødselskirken, blot to år senere.

Fødselskirken og Betlehem er en historie om ejerskifter og renoveringer. Siden kejser Konstantin igangsatte byggeriet i midten af det 4. århundrede, har både by og kirke skiftet ejere mange gange.

Den oprindelige kirke blev ødelagt under et oprør midt i 500-tallet, men genopbygget af den byzantinske kejser. Denne gang større og mere solid. Den meget lave hovedindgang, hvor besøgende er nødt til at bøje sig for at komme igennem, blev et af kirkens varemærker. Ydmyghedens port kaldes den af dem, der ønsker at tilskrive portens planlægger idéen om at knæle, før man gør entré på et helligt sted. Et taktisk forsvar kaldes porten af dem, der forklarer, at den lave åbning er særligt designet til at holde fjender ude og for eksempel forhindre ridende krigere i at overløbe Fødselskirken.

Den persiske invasion af området i år 614 var en prøvelse for regionens kirker. Hærførerne fra det område, der i dag er Iran, afbrændte og ødelagde kirker. Men de skånede Fødselskirken i Betlehem. Den mest accepterede forklaring er, at kirkens mosaik mindede de persiske krigere om kunst fra deres hjemegn. Derfor lod de kirken stå i fred.

Med islams ekspansion under den anden kalif, Omar, nåede muslimske hære frem til Betlehem og resten af Det Hellige Land i år 637. Som i mange andre byer respekterede de nye erobrere de allerede eksisterende kirker. Både i Jerusalem og i Betlehem lod den muslimske verdens daværende hersker en moské opføre lige over for Fødselskirken i Betlehem.

Det samme skete i Jerusalem på pladsen uden for Gravkirken. I begge byer ligger der Omar-moskéer lige over for de største kristne helligdomme.

Muslimske pilgrimme og rejsende fra tiden efter kalif Omar beskriver Fødselskirken som et prægtigt kristent bygningsværk uden sidestykke og antyder, at forholdet mellem Betlehems kristne og muslimske befolkning på dette tidspunkt i historien er problemfrit.

Det forhold blev for alvor udfordret, da en muslimsk leder i 1009 beordrede kirken ødelagt. Beretninger fra byen beskriver, hvordan lokale muslimer forhindrede kirkens ødelæggelse. Angiveligt fordi de selv var blevet tildelt plads til at bede inden for kirkens rammer. Eller måske bare fordi de lokale kristne og muslimer på det tidspunkt var mere tolerante over for hinanden, end den kalif var, der satte den overordnede tone for islam og verdens muslimer.

Den fødselskirke, den græske pilgrim Johannes Phocas så i 1185, var ikke den originale, men byzantinernes renoverede udgave af den ødelagte kirke fra oprøret i det 6. århundrede og stort set den kirke, de besøgende kan se i dag. Mens Phocas besøg i Betlehem på den ene side markerer afslutningen af de større historiske ombygninger af Fødselskirken, markerer det også begyndelsen på nye gnidninger mellem muslimer og kristne, der stadig eksisterer i dag.

Især under det tyrkiske Osmannerrige, der varede indtil Første Verdenskrig, blev kristne og muslimer i Betlehem adskilt. Varetagelsen af kirken blev baseret på såkaldte status quo-aftaler, hvor de forskellige menigheder fik lov til at agere, som den osmanniske ledelse skønnede, de altid havde ageret. Status quo-tilstanden bliver årsag til bitre kampe mellem de forskellige menigheder, der alle mener status quo giver dem færre rettigheder end tidligere.

Spændingerne, der begyndte efter Saladins erobring af området og tilblivelsen af Osmannerriget, kan i dag ses på kristnes udvandring fra Betlehem. Byen er i dag overvejende muslimsk, og de seneste årtiers fremgang hos muslimske fundamentalistgrupper har tilført byen en mangel på tolerance, når det gælder kristne symboler og stridigheder mellem kristne og muslimer. På Krybbetorvet har korset fra Barcelonas logo på fodboldtrøjer været bandlyst, så unge muslimer spiller ikke fodbold med denne trøje. Som det typisk har været siden Osmannerriget, er det stadig noget nær fakta i Det Palæstinensiske Selvstyre, at hvis en kristen og en muslim i Betlehem er involveret i en bilulykke, er det i størstedelen af tilfældene den kristne, der bliver udpeget som den skyldige.

Spændingerne er også en del af årsagen til, at det seneste renoveringsarbejde er blevet udsat indtil for nylig.

Projektet blev erklæret en hastesag af en italiensk delegation i 2011, men er flere gange blevet udsat siden. Nu, hvor projektet befinder sig i første fase, lover Giammarco Piacenti, der er præsident for det italienske firma, at slutresultatet vil pryde den 1700-årige kirke.

Vi vil bevare så mange af de originale dele som muligt. Selv de dele, der er i meget dårlig stand. Vi udskifter kun, hvor det er allermest nødvendigt. Materialerne er nøjagtig samme slags træ og af samme kvalitet, siger han.

Udsættelsen af renoveringsarbejdet skyldes dels finansielle faktorer og dels det faktum, at kirkens tre menigheder, den romersk-katolske, den græsk-ortodokse og den armenske, ikke har været i stand til at blive enige om, hvor, hvornår og hvordan kirken skal renoveres. For slet ikke at tale om, hvem der skal udføre arbejdet.

Hvis Selvstyrets regering ikke var gået ind i sagen, ville de tre menigheder stadig skændes om renoveringen, siger en embedsmand i Det Palæstinensiske Selvstyre til Kristeligt Dagblad på betingelse af anonymitet.

Næsten hvert år, når kirken skal gøres ren efter julehøjtiden, bryder der voldsomme kampe ud mellem menighedernes munke, fordi de ikke er enige om arbejdsfordelingen. I år er det dog, som om renoveringen, der blev sat i gang i september 2013, overskygger de små interne skænderier og giver Betlehem en sjælden atmosfære af fornyelse og fremgang.

Renoveringen finder sted, mens antallet af pilgrimme tager til. I 2012 besøgte 2,2 millioner turister Betlehem. I år ligger tallet allerede på 2,8 millioner, og mange ventes af strømme til byen i juledagene, hvor den traditionelle årlige midnatsmesse finder sted. Det går fremad efter intifada-årene mellem 2000 og 2005, hvor Fødselskirken blandt andet var centrum for en dramatisk optrapning, da de palæstinensiske al-Aksa-brigader søgte tilflugt fra de israelske soldater inde i kirken. Siden har besøgende kunnet se krigens spor fra dengang i form af skudhuller i nogle af kirkens vægge.


GRAFIK: Fødselskirken i Betlehem: