Glasvejen var også idéernes vej

Hvor der var koboltblå glasperler, var der også rav. Glasvejen var bronze-alderens svar på Silkeruten, der også blev en vej til at udveksle idéer

Gennem grundige analyser har danske forskere fundet ud af, at blå glasperler fra danske bronze-aldergrave stammer fra værksteder i enten Armana i Egypten eller i Nippur, Mesopotamien.
Gennem grundige analyser har danske forskere fundet ud af, at blå glasperler fra danske bronze-aldergrave stammer fra værksteder i enten Armana i Egypten eller i Nippur, Mesopotamien. . Foto: Moesgaard Museum.

Glasvejen er bronzealderens svar på Silkeruten. Ad denne handelsrute blev det eftertragtede koboltblå glas fra Mesopotamien og Egypten fragtet fra Middelhavet til Nordeuropa og Skandinavien. Og det lige så eftertragtede skandinaviske rav fulgte ruten den modsatte vej, til Grækenland og Kreta og så langt som til Egypten.

Det er museumsinspektør ved Moesgaard Museum, Jeanette Varberg, som har kortlagt den historiske rute på baggrund af de steder, hvor der er gjort arkæologiske fund af de karakteristiske blå glasperler.

Den begynder i det nuværende Irak og Syrien og når via Cypern og Grækenland til Rumænien, hvor der er gjort perlefund i en offerhule. Derfra går vejen videre op gennem Centraleuropa til Østersøen og Sverige, før den ender i Struer, hvor de nordligste fund af glasperler er gjort.

”Allerede omkring år 1900 formulerede Nationalmuseets daværende direktør Sophus Müller den teori, at de blå glasperler fra danske gravfund kunne være egyptiske,” siger museumsinspektør ved Nationalmuseet, Flemming Kaul, som sammen med Jeanette Varberg har deltaget i det epokegørende arbejde om glasvejen.

”Senere historikere var mere forsigtige og afviste tanken. Men nu har den moderne naturvidenskab bekræftet, at Sophus Müllers intuition var korrekt. Og det åbner op for helt nye perspektiver omkring kulturudveksling mellem Egypten og andre middelhavskulturer og den skandinaviske bronzealderkultur,” siger Flemming Kaul.

For det var ikke kun kobbermalm og tin, bronzevåben, rav og perler, der cirkulerede gennem Europa fra det østlige Middelhav og til Skandinavien. Idéer og kultur, æstetisk mode, kosmologi og verdenssyn fulgte de samme veje.

Og glasvejen er det fysiske bevis på, at Danmark og Skandinavien deltog i denne kulturudveksling.

”Det er ikke urealistisk at forestille sig, at der er fulgt idéer med handelsforbindelserne, som har været med til at forme den skandinaviske bronzealderkultur. Man plukkede idéer og tilpassede dem lokalt. Jeg har selv for nylig påvist, at grebene på danske rageknive fra bronzealderen er identiske med grebene på rageknive fra Kreta, men vidt forskellige fra rageknive fundet i Mellemeuropa. Det viser, at skandinaviske rejsende har set de græske rageknive og taget idéen og det græske ideal om den smukke, glatragede kriger med sig hjem. For det er ikke importvarer, men knive, som er fremstillet herhjemme. Det samme gælder klapstole, som er afbildet i et palads i Knossos på Kreta, og som også var populære i Danmark i bronzealderen. Det var idéen om klapstole, som blev hentet til Norden,” påpeger Flemming Kaul.

Flemming Kaul er desuden optaget af lighedstrækkene mellem rav og glasperler, som begge har den egenskab, at de gennemlyses af solen og derfor begge kan tænkes at indgå i en solkult, som var bronzealderens fremherskende religion, fra Skandinavien til Egypten.

”Hvor vi finder glasperler, finder vi ofte også rav, ofte side om side i rituelle smykker. Det er tilfældet i danske grave, og vi ved, at rav blev efterspurgt i Middelhavsområdet, i både Mykene og Egypten, ikke bare fordi det skulle bruges til pæne smykker, men for den magiske og hellige værdi, det blev tillagt. Rav blev betragtet som solguden Apollons tårer. Det ligger lige for at se det gyldne rav som solen, mens glasperlernes blå farve kan symbolisere urvandet, som solen stod op af på verdens første dag,” siger Flemming Kaul, der er internationalt anerkendt for sit arbejde med bronzealderens religiøse ikonografi.

Museumsinspektør på Nationalmuseet Flemming Kaul.
Museumsinspektør på Nationalmuseet Flemming Kaul. Foto: scanpix

”I både den skandinaviske og den egyptiske mytologi har vi billedet af solen, der rejser gennem universet i den skandinaviske solvogn og i den egyptiske solbåd. Og i begge mytologiers symbolverden finder vi dyr, der hjælper solen. Vi har slangen, der forsvarer solen på dens farefulde vej gennem underverdenen, og vi har fisken, der hjælper solen op af vandet til en ny dag. Alle disse fællestræk betyder selvfølgelig ikke, at de skandinaviske bronzealdermennesker overtog en egyptisk religion. Men man kan spekulere over, om det er rene tilfældigheder. Efter opdagelserne omkring glasperlerne er jeg overbevist om, at der har været en udveksling på idéplanet,” siger Flemming Kaul.