Han var høj som et velvoksent oliventræ og angiveligt noget af en spradebasse.
Når man læser Det Gamle Testamentes beretning om kæmpen Goliat, tegner der sig et ucharmerende billede af et krigsuhyre, der skulle være filistrenes trumfkort i de vedvarende kampe mod israelitterne.
Ikke desto mindre lykkedes det den undseelige David at besejre ham med blot en stenslynge i et af historiens vel nok mest ikoniske slag.
Men lige så kendt Davids kamp mod Goliat er blevet, lige så stort et mysterium er historien om Goliats folk forblevet for arkæologer og historikere. Selvom filistrene optræder gentagne gange i Bibelen og udkæmpede drabelige slag mod israelitterne, er det meget lidt, man ved om dem med sikkerhed.
Det bunder blandt andet i, at det aldrig er lykkedes at finde en reel tekst eller længere inskription fra dem. Derfor kender vi i dag primært til dem igennem deres fjenders beretninger.
”Meget af det, vi ved om filistrene, har vi fra egyptiske og assyriske tekster og fra Bibelen. Men det er alt sammen fortalt ud fra perspektivet fra nogen, der ikke kan lide dem. Derfor har der altid været en stor interesse blandt arkæologer for at få udgravet filistrenes egen historie,” siger Daniel Master, der er professor i arkæologi ved Wheaton College i Illinois, USA, og en af lederne af de arkæologiske Leon Levy-ekspeditioner i det sydlige Israel.
En stor og vigtig brik i det puslespil kan nu være faldet på plads, efter at man har fundet og udgravet den første gravplads fra en af filistrenes byer. Gravpladsen i det sydlige Israel indeholder 210 individer og strækker sig tidsmæssigt over en periode fra 1100 til 800 år før Kristus. Det er noget, man har ledt efter i årtier, siger Daniel Master, der har været med til at stå for udgravningsprojektet.
”En begravelsesplads er uden tvivl et af de mest tungtvejende, personlige og ægte efterladenskaber, man kan finde. Det er første gang, vi er i stand til på en detaljeret måde at beskrive alle de traditioner, der har været forbundet med døden blandt filistrene. Og vi kan allerede nu se, at det meste, der tidligere har været skrevet om deres begravelsestraditioner, skal skrives om,” siger han.
Arkæologerne har et større arbejde foran sig med at udforske de mange genstande fra gravene samt at analysere og dna-teste knoglerne, så man kan danne sig et klarere billede af, hvem disse mennesker var.
Et af de store mysterier, man håber at kunne løse, er, hvor filistrene stammede fra. For man ved allerede med sikkerhed, at de ikke oprindelig kom fra Mellemøsten. Det forklarer Amihai Mazar, professor emeritus ved det arkæologiske institut på Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.
”I moderne tid har de fået navnet søfolket, fordi det var nogen, der kom udefra. Det er et navn, der stammer fra et stort vægrelief og en inskription ved Ramses III’s grav i Egypten. Her er beskrevet en stor krig med folk, der kom fra søen. Et af disse folk identificerer vi som filistrene,” siger han.
Amihai Mazar forklarer, at både de bibelske og de egyptiske dokumenter beskriver, at filistrene var nogle, der kom vestfra, formentlig fra området omkring Det Ægæiske Hav. Men der er uenighed om, hvilket land man præcis skal placere deres oprindelse i. Nogle kilder sætter deres hjemland til nutidens Kreta, mens andre peger på blandt andet det vestlige Tyrkiet, Cypern og Grækenland.
I hvert fald står det klart, at de var udlændinge og immigranter i Levanten (landene ved Middelhavets østligste bred), hvor de kom til cirka 1200 år før Kristus med en markant anden kultur end andre folk, der boede i landet.
”Vi kan se på vægbillederne i Egypten, hvordan filistrene gik klædt. Det er noget helt andet tøj end for eksempel kanaanæernes. På samme måde kan vi se den måde, de dekorerede deres keramik på, at det er en anden stil end de lokales. De bragte en tradition med sig, som stammede fra den ægæiske verden. Men hvor præcist? Det er det store mysterium,” siger han.
Filistrene holdt til i fem byer tæt ved kysten i nutidens sydlige Israel og Gaza. Fire af dem er i dag udgravet, og det er i en af dem, Ashkelon, at man netop har fundet den første gravplads. Her strækker filistrenes historie sig over i hvert fald 600 år, indtil de blev besejret af først assyrerne og senere udryddet af Nebukadnesar II. Det var dog primært i de første par hundrede år, at de fremstod som en meget særegen og fremmedartet kultur i landet.
Senere begyndte deres kultur at smelte stadig mere sammen med de andre i regionen, og for eksempel forsvandt de særlige ægæiske motiver med fisk, fugle og spiraler fra keramikken efter et par hundrede år.
Sammenblandingen af kulturerne har gjort det vanskeligt for arkæologer at få hold på de sene filistre. Men det er også kultursammenblandingen, der gør filistrene til et interessant folk, understreger Amihai Mazar.
”De bragte en masse traditioner med sig til Levanten fra den ægæiske bronzealder, der var en meget veludviklet kultur. De etablerede byer, byggede templer, havde deres egen kunst og religiøse udtryk, omend vi ikke kender meget til deres religion. Med tiden begyndte de at blande sig med de lokale kanaanæere, og folkeslagene har formentlig giftet sig på tværs af hinanden. Dermed er der sket en stor kulturudveksling og påvirkning,” siger han.
Med fundet af gravpladsen i Israel bliver det muligt at tegne et endnu klarere billede af, hvad det er for en kultur, filistrene bragte med sig til området. For med gravpladsen kan man pludselig sætte stribevis af andre fund i området i perspektiv og sige, hvad der stammer fra filistrenes kultur, siger Daniel Master.
”Det er første gang, vi er i stand til at beskrive deres traditioner på en detaljeret måde, da vi nu har en hel population at undersøge i stedet for blot enkeltindivider, vi tidligere har fundet. Dermed vil vi kunne begynde at forbinde andre grave og andre steder med filistrene, som vi tidligere har været usikre på,” siger han.