Knækkede knogler og huller i kranier. Det er nogle af de mere håndfaste tegn på, at noget helt grundlæggende ændrede sig i den periode, vi kalder Ertebøllekulturen eller Ertebølletiden.
Ertebølletiden, som udgør første punkt på historiens kanonliste, er betegnelsen på en ret lang periode i stenalderen cirka fra år 5400 til år 3900 før Kristi fødsel hvor menneskene overvejende levede af jagt og fiskeri.
Den har fået sit navn efter en stor køkkenmødding , der er fundet i byen Ertebølle ved Limfjordens kyst.
Den oprindelige mødding var cirka 140 meter lang, 20 meter bred og to meter tyk og har ud over skaldyrsrester indeholdt både ødelagte redskaber, måltidsrester, våben og rester efter begravelser. Der er stadig usikkerhed om, hvorvidt folk på disse kystbopladser boede på selve møddingerne, eller om de har fungeret som netop møddinger, som vi kender dem i dag. Under alle omstændigheder gemmer de resterne af en kultur, der undergik enorme forandringer, forklarer Jens Aage Poulsen.
Møddingerne fortæller os en masse om, hvordan man levede på denne tid. Hvilket værktøj og hvilke våben man havde, hvordan bådene så ud og så videre. Men først og fremmest er Ertebølletiden vigtig som historisk periode, fordi der her sker en række omstillinger i takt med, at der kommer pres på naturressourcerne. Det tvinger menneskene til at finde andre måder at skaffe sig føde på, blandt andet ved at søge kontakt med andre kulturer for at handle varer. Det er for eksempel i Ertebølletiden, at vi møder tyskerne. Det er også her, at vi ser de første tegn på slåskampe med knækkede knogler og knuste kranier til følge, siger han.
Tematikken omkring dette første af de i alt 29 punkter på historiens kanon, er således forandring, men også tilpasning. For manglen på ressourcer betød også fremkomsten af agerbrug.
Agerbrug blev udviklet af nød, ikke af lyst, og der var ikke tale om et egentligt fremskridt, for det var en utrolig omstændelig proces. Det er i sig selv en vigtig pointe, når man trækker spor frem til nutidens professionaliserede landbrug. Ertebølletiden danner på den måde ramme om nogle kulturmøder, kulturforandringer og udviklingen af en helt ny måde at leve på, som kom til at præge eftertiden helt grundlæggende, og derfor skal folkeskoleeleverne kende til den, siger Jens Aage Poulsen.