Hvem er den vigtigste person for verdens historiske udvikling?

Fra venstre: Bertel Thorvaldsens Jesusstatue i Vor Frue Kirke; tegning af Isaac Newton; stik efter buste af ...

Fra venstre: Bertel Thorvaldsens Jesusstatue i Vor Frue Kirke; tegning af Isaac Newton; stik efter buste af Aristoteles; bronzestatue af Martin Luther; Florence Nightingale; Louis Pasteur. Alle fotos: Scanpix.

Med Florence Nightingale fik vi en professionaliseret sygepleje, som fungerer sammen med lægerne, og som i de 150 år, der er gået, har betydet forskellen på liv og død for millioner globalt.
Anne Løkke

Et væld af mennesker har været med til at forme verden, som vi kender den i dag. Men hvem har gennem tiden haft størst betydning for skabelsen af det moderne samfund? Kristeligt Dagblad har bedt seks historikere og forskere om at dykke ned i deres eget fagområde og svare på spørgsmålet

Teologen: Jesus

Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet:

"Det er en uomtvistelig kendsgerning, at kristendommen har haft en enorm betydning, og man kan ikke adskille kristendommen fra Jesus. Jesus fra Nazaret - den historiske figur, som antagelig blev født 7-4 år før vores tidsregning og døde omkring år 30-33 efter vores tidsregning - er uden tvivl den vigtigste person i kristendommen. Han satte gang i en verdensbevægelse, som har haft stor betydning for den udvikling, vi har set gennem historien."

"For det første geografisk: Historisk blev Europa først til et kontinent for sig, da det fik en overvejende kristen identitet. Indtil da var Europa bare et vedhæng til Asien. Den nyvundne kristne identitet var samtidig med til at skabe Europas stærke selvforståelse, som senere førte til de store opdagelser og kolonitiden. Det er altså efter skabelsen af Europa som det kristne kontinent, at hele tanken om Europas særstilling opstår - på godt og ondt."

Jesus Kristus i Katedralen i Palma de Mallorca, Catedral de Palma. Kirken hedder på engelsk The Cathedral of ...

Jesus Kristus. Foto: Scanpix Denmark

"For det andet - og måske endnu vigtigere - satte Jesus grundigere end nogen anden den tanke ind i verden, som man kan kalde universalismen: Tanken om, at Gud er Gud for alle, og at alle står lige over for Gud. Det er en meget stærk tankegang, og i sidste instans er det den, som ligger bag menneskerettighederne."

"Og uden menneskerettighederne ville det ikke være muligt at danne institutioner som eksempelvis FN. Uden den universalistiske tankegang havde vi heller ikke haft en velfærdsstat i Danmark, hvor tanken om, at vi alle står lige, også går igen. Kristendommen har ikke patent på idéen, men der er for mig ingen tvivl om, at den er hoveddrivkraften i den universalistiske tankegang."

"For det tredje skabte kristendommen subjektets dannelse. Det er den selvfølgelighed, hvormed vi i dag menneskesynsmæssigt, politisk og retsligt siger: Du er individ, du er født med rettigheder, og selvfølgelig er det dig, der har retten til din krop og til dit arbejde."

"Den selvfølgelighed kunne man ikke tænke sig uden den selvfølgelighed, med hvilken Jesus modtog alle mennesker på lige måde og stillede sig selv og alle mennesker lige over for Gud."

Videnskabshistorikeren: Isaac Newton

Peter Øhrstrøm, professor ved Aalborg Universitet:

"Isaac Newton er en af de allerstørste fysikere nogensinde."

"Den engelske matematiker, fysiker og astronom formulerede love om blandt andet tyngdekraft, massetiltrækning og legemers bevægelse, og han står bag det værk, som regnes for fysikkens største - Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (på dansk: ”Naturfilosofiens matematiske principper”) - hvor han sætter fysikken på matematisk formel og viser, hvordan man systematisk kan lave beregninger på naturen."

"Med det værk, som udkom i 1687 - 45 år efter hans fødsel - dannede Newton forudsætningen for hele vores moderne samfund og vores verdensforståelse."

TO GO WITH AFP STORY BY RICHARD INGHAM Handout photo provided by the Royal Society on January 29, 2010 shows ...

Isaac Newton. Foto: AFP Photo / The Royal Society / Scanpix

"Naturvidenskabsfolkene i 1700-tallet stod alle på skuldrene af Isaac Newton, og hans arbejde med matematisk og systematisk at beskrive og beregne naturens principper blev hele forudsætningen for industrialiseringen og omformningen af samfundet."

"Samtidig var Isaac Newton dybt religiøs. Han anså Gud for at være en stor matematiker, som via en række meget simple og præcise love har arrangeret alting yderst elegant."

"Den tankegang blev forudsætningen for hans beskrivelse af verden, og den var med til at præge samtidens verdensopfattelse."

"Isaac Newton blev født i 1642 og nåede allerede stor berømmelse relativt hurtigt i 1600-tallet. Men selv var han en meget ydmyg mand. Efter at folk havde sagt, hvor stor og vigtig han var, skal han kort før sin død i 1727 selv have udtalt:"

"'Jeg ved ikke, hvad verden synes om mig, men for mig selv har jeg bare været som en legende dreng i strandkanten. Der har jeg glædet mig over at finde glattere sten og pænere skaller end før, mens hele sandhedens hav lå uopdaget foran mig.'"

"Sandheden er dog, at Isaac Newtons arbejde og den bevægelse, det sætter i gang inden for fysikken og naturvidenskaben, er kolossalt betydningsfuld."

"Resultatet fylder mere i vores dagligdag, end man lige forestiller sig."

Filosoffen: Aristoteles

Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie og filosofi:

"Den græske filosof Aristoteles er formentlig den mest betydningsfulde filosof i verdenshistorien, og han har haft en afgørende betydning for den måde, vi tænker og agerer på i den vestlige verden i dag."

"Født i 384 før vores tidsregning i Makedonien flyttede han senere til Athen i Grækenland, hvor han blev elev af Platon, der på det tidspunkt var den store filosof. Siden grundlagde Aristoteles sin egen skole, Lykeion, og skabte i løbet af sin levetid et enormt værk, hvoraf vi i dag kun har bevaret mellem en tredjedel og en fjerdedel."

Dutch school. Aristotle with a Bust of Homer. 1653. New York, Metropolitan Museum of Art. Author: REMBRANDT, ...

Aristoteles, som Rembrandt så ham, med en buste af Homer. Foto: Scanpix

"Den græske filosofi, som Aristoteles er hovedrepræsentant for, udgør på mange måder én af de helt afgørende hjørnesten i vores kulturelle forståelse i dag. Frem for at godtage religiøse forklaringer på verdens indretning ville filosofferne selv prøve at give nogle rationelle forklaringer på, hvordan verden og menneskelivet hænger sammen - og Aristoteles var den første, der begyndte at beskæftige sig systematisk og empirisk med filosofiske og videnskabelige emner."

"På den måde blev Aristoteles den moderne logiks ophavsmand, og han blev samtidig grundlæggeren af den moderne videnskab: Han var den første, der arbejdede metodisk med biologi, geografi, meteorologi og fysik som selvstændige vidensområder, og mange af de grundbegreber, vi i dag bruger i videnskaben og i filosofien, stammer fra Aristoteles."

"Også på mange andre områder præger Aristoteles' tanker stadig vores hverdag. Hans argumenter om etik er eksempelvis stadig noget, man beskæftiger sig med i dag, og man bruger ham flittigt som svar på nogle af de problemer, vi står med nu."

"At kondensere Aristoteles' enorme værk og dets betydning på kort plads er stort set umuligt. Det område, han beskæftigede sig med, var enormt, og han er måske den person i historien, der har haft den største viden og indsigt på så mange forskellige områder. Frem for alt regnes Aristoteles sammen med Platon for at være den person, der har haft størst indflydelse på den vestlige verdens tanker. Hans indflydelse på de seneste 2.500 års historie er enorm."

Kulturforskeren: Martin Luther

Kasper Støvring, kulturforsker, ekstern lektor ved Syddansk Universitet:

"Hvis jeg skal pege på én person, der har haft stor betydning for verdenshistorien, så er det Martin Luther."

"Den tyske munk, reformator og teolog, som levede fra 1483 til 1546, er en fuldstændig afgørende skikkelse. Både af åbenlyse teologiske grunde: Reformationen, opgøret med pavekirken og gerningsretfærdighed og betoningen i stedet af det personlige gudsforhold, dåben og nadveren; og også af kulturelle, etiske og politiske grunde: I Luthers tankesæt ligger for det første en understregning af samvittighedens betydning og den personlige ansvarlighed. Når man begår fejl, er det således ens egen skyld, og man må selv tage ansvaret for fejlen, prøve at søge tilgivelse og forbedre sig."

"Ud over frigørelsen af individet betoner den protestantiske kristendom også livet i kald og stand. Man er forpligtet for livet nu og her, og det betyder - modsat den sværmeriske universalisme, som tanken er et opgør med - at man faktisk arbejder for sit folk og for sit land. Luthers tanker får altså også en nationsformende effekt."

The monument to reformer Martin Luther on market square in Wittenberg,  Germany,  28 October 2013. The ...

Martin Luther. Foto: Arkivfoto.

"På den måde var Martin Luthers protestantiske kristendom med til at forme samfundet på en bestemt måde. Der findes blandt andet statistisk belæg for, at der i lande med en protestantisk kernekultur er meget stabile, liberale demokratier, og at der i de lande findes en meget høj grad af tillid mellem folk."

"Sidstnævnte hænger blandt andet sammen med, at kirken efter Reformationen fik en anden form - fra den centraliserede og meget hierarkisk opbyggede pavekirke og til en meget decentraliseret kirke, som er lokalt forankret, og hvor menigheden fylder rigtig meget."

"De kulturelle, etiske og politiske konsekvenser af Martin Luthers synspunkter er kun bivirkninger i forhold til hans teologiske betydning. Men derfor har de stadig fået stor verdenshistorisk betydning: Der er jo over en halv milliard mennesker verden over, der er påvirket af Luthers lære."

Sundheds- og medicinhistorikeren: Florence Nightingale

Anne Løkke, professor i historie ved Københavns Universitet:

"At pege på én person, som har haft størst betydning i sundhedshistorien, er ikke muligt. Selv hvis vi kun tager de største, vil der i toppen af listen mindst være 10.000, som har betydet noget særligt for den globale sundhed: Lige fra de almindeligt kendte som den engelske læge Edward Jenner, som opfandt koppervaccinen, der har reddet millioner af liv - til mindre kendte, som den tropiske pædiater Derrick Jelliffe, som fandt en nøgle til amningens fysiologi, der har nedbragt spædbørnsdødeligheden markant."

"Men skal jeg pege på én særlig person, må det være Florence Nightingale."

"Den engelske sygeplejerske, som levede fra 1820 til 1910, var ikke kun stor på ét felt, hun var stor på en hel række felter. For det første professionaliserede Florence Nightingale det kvindelige arbejde i forbindelse med sygdom. Tidligere havde kvinder også plejet syge, men uden uddannelse, og ingen havde rigtig tænkt på, hvordan erfaringerne kunne systematiseres, og at man kunne forbedre overlevelsen blandt sårede soldater ved at ændre i plejens logistik. Det gjorde hun."

"Samtidig var Florence Nightingale en dygtig statistiker. Hun fik ikke sin viden ved blot at gå rundt med sin lampe. Hun skrev op. Hvor længe folk var syge, hvad de fejlede, hvor mange hun fik ind, og hvor mange hun fik ud, når hun gjorde forskellige ting."

Florence Nightingale in hospital at Scutari, during the Crimean War. Known as 'The Lady with the ...

Florence Nightingale. Foto: Scanpix

"Hun gik simpelthen videnskabeligt til værks og opnåede nogle resultater, som var både overraskende og overbevisende: Ved at lære sygeplejersker at støtte kroppens normale funktioner og ved gennem hygiejne at bremse smittespredning fik hun forbedret patienternes overlevelsesmuligheder, så det virkelig gjorde en forskel."

"Endelig var Florence Nightingale også vanvittig dygtig til at brande sig selv og sin sag."

"Hun skrev nemt læselige bøger om sine metoder, som husmødre kunne bruge i hjemmene."

"Hun sørgede gennem pressedækning for, at pengene flød, så hun kunne få lavet sygeplejeruddannelser hjemme i England - og hun fik vakt begejstring, så unge kvinder ville være sygeplejersker, og lægerne ville have dem på hospitalerne - hvilket bestemt ikke var en selvfølge."

"Med Florence Nightingale fik vi en professionaliseret sygepleje, som fungerer sammen med lægerne, og som i de 150 år, der er gået, har betydet forskellen på liv og død for millioner globalt."

"Nightingale blev simpelthen grundlæggeren af den moderne sygepleje, som vi kender den, og derfor er hun en meget vigtig del af historien."

Historikeren: Louis Pasteur

Claus Møller Jørgensen, lektor i historie ved Aarhus Universitet:

"Når vi er så mange på kloden, som vi er i dag, skyldes det i høj grad den franske biolog og kemiker Louis Pasteurs opdagelser. Udviklingen har også med industrialiseringen og en mere effektiv produktion af fødemidler at gøre. Men som enkeltperson kan Pasteur, som levede fra 1822 til 1895, tage en stor del af æren for, at befolkningstallet siden da næsten er syvdoblet."

Louis Pasteur, fransk kemiker og bakteriolog

Louis Pasteur. Foto: Scanpix Danmark

"Louis Pasteur opdagede som den første, at sygdomme er noget, der spreder sig ved baciller og bakterier. Hans opdagelser førte i ændringer i tilgangen til hygiejne, som helt praktisk gjorde, at flere børn overlevede deres første leveår og blev voksne. Han fandt en videnskabelig forklaring, som kunne bruges til at forebygge død - både på vaccineniveau og i forhold til hygiejne i bredere forstand."

"Mest kendt er Louis Pasteur for at have opfundet pasteuriseringen - begrebet, som vi kender fra vores mælkekarton, og som handler om at varmebehandle ting, så der ikke er bakterier i dem. Men hans opdagelser førte også til en række andre steriliseringsteknikker, som alle handler om at få fjernet det, som vi bliver syge af, og som vi i sidste ende måske kan dø af."

"Og i endnu bredere skala fik Louis Pasteurs arbejde et samfunds- og byplanlægningselement i sig: Hans opdagelser førte til, at man begyndte at indrette byerne, så man kunne komme af med alt sit skidt og få det væk fra de steder, folk boede, så de ikke blev syge af det."

"Hele den tankegang - hvor man så at sige pasteuriserer omgivelserne - er udsprunget fra Pasteurs idé om, at man skal kontrollere bakterierne. Og det er en vigtig årsag til, at vi i dag er syv milliarder mennesker, hvor vi for 200 år siden var én milliard."