Stigende samhandel over hele kloden. Danske tekstilvirksomheder, der flytter produktionen til Polen eller Portugal. Indiske it-eksperter, der får topstillinger i Danmark. Mejerier, banker og dagligvarebutikker, der fusionerer til stadig større enheder for at kunne klare konkurrencen ude i verden. Og 12 tegninger i en dansk avis, der får det halve af Mellemøsten til at gå amok i demonstrationer og ambassadeafbrændinger.
Fælles for alle disse begivenheder er, at de hører den seneste fortid til, og at de alle kædes sammen med det fænomen, som vi kalder globaliseringen. Begrebet dækker over, at pengestrømme, menneskestrømme og kulturstrømme i stadig højere grad krydser landegrænserne. At økonomi, kultur og sociale forhold hænger sammen på tværs af hele Jordkloden. Og at medier på få sekunder kan bringe informationer til hovedparten af planetens befolknings kendskab.
I beskrivelser af globaliseringen fremhæves det almindeligvis, at den satte ind i tiden efter Anden Verdenskrig og for alvor tog fart i 1990erne, hvor også anti-globaliseringsbevægelsen Attac så dagens lys. Men det er med globaliseringen som med så mange andre forhold i nutiden, at sporene rækker langt tilbage i historien, påpeger Knud J.V. Jespersen, historieprofessor ved Syddansk Universitet og formand for Undervisningsministeriets historieudvalg.
Det er svært at sige, hvor globaliseringen begynder, for ser man på historien, er der kulturmøder så langt tilbage, som øjet rækker. Globalisering er ikke kun et nutidigt, truende fænomen, men en proces, der er forløbet over århundreder, siger han og iler med en håndfuld eksempler, der går længere og længere tilbage:
Da Columbus i 1492 sejlede til Amerika, åbnede det for et kulturmøde, et sammenstød mellem civilisationer og et økonomisk mellemværende af dimensioner mellem to hidtil adskilte verdensdele.
Da maurerne i 700-tallet erobrede dele af Spanien, åbnede det for en værdifuld kulturudveksling, et såvel krigerisk som fredeligt møde mellem kristen, europæisk og muslimsk, arabisk kultur.
Da Romerriget for alvor voksede sig stort under kejser Augustus i tiden omkring Jesu fødsel, blev der skabt en økonomisk, kulturel og militær magt, som formåede at påvirke de fleste andre lande og kulturer i verden.
Da Alexander den Store i 300-tallet før Kristus indledte sit erobringstogt fra Makedonien i Nordgrækenland mod Perserriget, Mesopotamien, Indien og Egypten, opstod et hidtil uset kultur- og handelssamkvem kaldet hellenismen, som rakte langt videre i tid end det rige, som smuldrede allerede ved Alexanders død i 323 før Kristus.
Mens vi har lagt vægt på, at de 28 andre punkter på kanonlisten skulle tage afsæt i konkrete personer og begivenheder, er det 29. og sidste punkt tænkt som et opsamlingspunkt. Globalisering er et begreb med et højt abstraktionsniveau og vid udbredelse i tid, men vi synes, det fungerer godt som en nøgle til at sætte mange af de øvrige punkter i perspektiv, siger Knud J.V. Jespersen.
Dermed kan kanonpunktet også være med til at give skoleelever forståelse for, at de selv er både historieskabte og historieskabende, hvilket er et af de centrale formål med faget. Historie er ikke bare nogle for-tællinger fra gamle dage, som man giver videre til næste generation af ren vane.
Historie rummer vigtige oplysninger om det forgangne, som kan være med til at forklare, hvordan den verden, vi lever i, kom til at se netop sådan ud. Og for eksempel forklare, hvorfor 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed i Morgenavisen Jyllands-Posten vakte så megen vrede i 2005 og 2006.
Og historie rummer den vigtige oplysning, at vi selv med vores daglige handlinger, rejser rundt i verden, deltagelse ved folkeafstemninger og valg af livsstil er med til at påvirke verdens og historiens gang.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk
1. Ertebøllekulturen 15. august
2. Tutankhamon 22. august
3. Solvognen 5. september
4. Kejser Augustus 19. september
5. Jellingstenen 26. september
6. Absalon 10. oktober
7. Kalmarunionen 17. oktober
8. Columbus 31. oktober
9. Reformationen 14. november
10. Christian IV 21. november
11. Den westfalske fred 9. januar
12. Statskuppet 1660 16. januar
13. Stavnsbåndets ophævelse 23. januar
14. Stormen på Bastillen 30. januar
15. Ophævelse af slavehandlen 6. februar
16. Københavns bombardement 13. februar
17. Grundloven 1849 20. februar
18. Slaget ved Dybbøl 6. marts
19. Slaget på Fælleden 13. marts
20. Kvinders valgret 20. marts
21. Genforeningen 1920 27. marts
22. Kanslergadeforliget 17. april
23. 29. august 1943 1. maj
24. FNs verdenserklæring om menneskerettighederne 8. maj
25. Energikrisen 1973 15. maj
26. Murens fald 22. maj
27. Maastricht-afstemningen 1992 12. juni
28. Terrorangrebet 11.9. 200119. juni
29. Globalisering 27. juni
Læs alle artikler i serien på
kristeligt-dagblad.dk