ISRAEL Arkæologer har under en gammel synagoge ved en udgravning i Israel fundet mosaikker med Noas Ark som motiv. Det skriver livescience.com. Nyhedssiden fortæller, at arkæologerne har fundet to gulvpaneler med mosaik. Det ene panel viser dyrepar som eksempelvis løver, leoparder og bjørne, mens det andet viser soldater, der bliver slugt af store fisk og menes at være reminiscenser af Moses, der deler Det Røde Hav. Synagogen ligger i Huqoq, der er en gammel jødisk landsby, og ifølge livescience.com er det meget sjældent, at mosaikker fra den senromerske periode omkring det femte århundrede afbilleder sådanne motiver. Lederen af udgravningen, Jodi Magness, siger til National Geographic, at der kun findes to andre kendte mosaikker med lignende mosaikker fra den periodes synagoger. Livescience.com fortæller også, at Huqoq-udgravningerne, der har stået på siden 2012, tidligere har resulteret i fundet af de første ikke-bibelske mosaikmotiver i antikke synagoger.
NORGE Ved udgravningen af en brønd på Sverresborg i Trondhjem har forskere frigjort skellettet og hovedskallen efter en død birkebeiner i en brønd. Birkebeinerne var en krigergruppe, som opstod omkring år 1174, og som har navn efter sin benbeklædning af bark. De fik stor betydning for Norges historie, fordi de under præsten Sverre indtog store dele af Nordnorge og dermed endte med at gøre ham til konge. Fundet er opsigtsvækkende, fordi Kong Sverres saga netop fortæller, at en birkebeiner blev kastet i brønden i 1197. Det skriver forskning.no. De første rester af skelettet blev fundet i 2014, men først nu er det lykkedes at grave hovedskallen ud. Til forskning.no siger arkæologen Anna Petersen, at det er et stort fund i både national og international sammenhæng, fordi det er meget sjældent, at så gamle skriftlige kilder som Sverres saga bliver bekræftet gennem arkæologiske fund.
TYSKLAND Et stående spørgsmål i tysk historieskrivning er, hvilket grundlag nazismens udbredelse hvilede på. Nyeste skud på forskningsstammen er Bern-historikeren Julian Köcks bog ”Die Geschichte hat immer Recht. Die Völkische Bewegung im Spiegel ihrer Geschichtsbilder” (Historien har altid ret. Folkebevægelsen i lyset af dens historiske former). Köck studerer den uoversættelige ”völkischer Ideologie”, der fra Første Verdenskrig vandt indpas i tysk mentalitet. Ordret er der tale om en ”folkelig ideologi” eller ”folkeideologien”, men på dansk har udtrykket ikke de nazistiske konnotationer, den ofte har i tysk sammenhæng. Köcks påstand er, at den ikke blev udbredt på grund af racelære eller antisemitisme, og at det heller ikke handlede om at få en forgangen tid tilbage. Tværtimod hævder han, at det handlede om at finde frem til eviggyldige værdier, der aldrig var forsvundet, og som kunne bruges til et programskrift for Tysklands storhed. Frankfurter Allgemeine Zeitungs anmelder hævder, at bogen får sin relevans af, at den kan påvise paralleller til nutidige bevægelser som Alternative für Deutschland og Pegida.