Næstekærlighed har provokeret fra Romerriget til i dag

Igennem århundreder har kunstnere skabt store værker med fokus på den ofte kontroversielle kristne pligt til at elske sin næste. 200 kunstværker på et tysk museum vækker debat

Besøgende kigger på billedet “Sydsudan – hvid Madonna med tvillinger” af Vanessa Beecroft under udstillingen ”Caritas – næstekærlighed fra de tidlige kristne til nutiden”.  Fotos fra udstillingen.
Besøgende kigger på billedet “Sydsudan – hvid Madonna med tvillinger” af Vanessa Beecroft under udstillingen ”Caritas – næstekærlighed fra de tidlige kristne til nutiden”. Fotos fra udstillingen. Foto: FRISO GENSTCH/dpa.

For mange mennesker er Middelhavet selve symbolet på solskinsfyldte dage og varme sommerferier, og især adskillige nordeuropæere har oplevet det som et paradisisk pusterum fjernt fra hverdagens stress. Men i de seneste måneder har der lagt sig en sort og dødelig skygge over netop dette hav, fordi det er blevet en massegrav for flere tusinde flygtninge fra Afrika og Asien.

Det er ikke noget tilfælde, at den tyske, romersk-katolske velgørenhedsorganisation Caritas netop nu, hvor ofre for vold, krig og fattigdom banker på Europas dør, har åbnet en udstilling om næstekærlighed i Stiftsmuseet i den tyske by Paderborn.

Udstillingen ”Nächstenliebe von den frühen Christen bis zur Gegenwart“ (på dansk: ”Næstekærlighed fra de første kristne frem til nutiden”) har fået flotte anmeldelser og stor ros i de tyske medier.

”Det virker, som om næstekærlighed i dag er en utidssvarende dyd, og netop derfor slår vi et slag for den”, siger museets direktør Christoph Stiegemann til avisen Die Zeit.

På udstillingen kan man opleve 200 kunstværker og historiske dokumenter, der skildrer næstekærlighedens historie igennem 2000 år, fra tiden under Romerriget og frem til nutidens Europa.

Da de første kristne kom til Rom efter Jesu død, vakte de opsigt, fordi de hele tiden brugte det græske ord ”agape”, som romerne oversatte med ”caritas”, hvilket betyder næstekærlighed. De kristne tog Jesu opfordring til at yde næstekærlighed helt bogstaveligt og betragtede hjælp til deres medmennesker som en uomgængelig social og religiøs dyd.

De rige romere kendte ganske vist selv til velgørenhed, men det var en provokation for dem og datidens magthavere i Rom, at de kristne også talte om, at rige folk skulle ydmyge sig og vaske de fattiges fødder.

Kejser Julian, der regerede Rom i årene 360 til 363, klagede over, at ”disse galilæere til skændsel for det romerske samfund ikke alene ernærer deres egne, men også vores fattige”. Kejseren havde for øvrigt selv været kristen og blev derfor også kaldt for Julian den Frafaldne, fordi han havde vendt kristendommen ryggen til fordel for romernes gamle guder.

De kristnes indstilling til næstekærligheden ændrede sig langsomt, i takt med at der fandt en institutionalisering sted af velgørenheden i Europa. Efterhånden som klostre blev dannet i flere lande, begyndte munke og nonner at tage sig af velgørenhed og drive hospitaler, og med tiden opstod der også fattiggårde og børnehjem.

Der var udbredt fattigdom overalt i Europa igennem hele middelalderen (fra cirka år 500 til cirka år 1500), og nøden var altid større end den hjælp, der blev tilbudt. Man tænkte også i middelalderen økonomisk. Man gav, men kun det allermest nødvendige.

Da industrialiseringen for alvor satte ind i Europa i det 18. århundrede, og folk flyttede fra landet til byerne, voksede fattigdommen eksplosivt, og kirkerne begyndte at grundlægge velgørenhedsforeninger, indsamle penge og organisere hjælp til syge og fattige.

I takt med at kirke og i nogle tilfælde også stat begyndte at engagere sig mere og mere socialt, holdt et stigende antal mennesker op med at betragte næstekærligheden som deres personlige anliggende ud fra følgende tankegang:

”Når samfundet tager sig af de fattige, behøver jeg ikke gøre så meget.”

Et af de vigtigste motiver på udstillingen i Paderborn er personificeringen af Caritas, der ofte skildres som en omsorgsfuld mor omkredset af børn. Motivet gengives på flere malerier og billeder.

Adskillige værker er udlånt fra museer verden over. For eksempel har Vatikanets pinakotek (del af Vatikanets museer) stillet kunstneren Rafaels maleri af Caritas fra 1507 til rådighed.

Maleriet er en tavle, som oprindeligt har hængt i en rig italiensk families gravkapel, men som nu tilhører Vatikanet.

Selv i nutidens verden kan næstekærligheden åbenbart virke provokerende. Det viser en moderne fortolkning af motivet Caritas, som også kan ses på udstillingen: Den italienske kunstner Vanessa Beecroft har ladet sig fotografere som Caritas med to sudanesiske spædbørn, hun ammer.

Museet i Paderborn havde oprindeligt planlagt at gøre reklame for udstillingen med netop dette billede. Det var tanken, at billedet skulle hænge på landets banegårde, men de tyske statsbaner, DB, fandt det for provokerende og nægtede ganske enkelt at give tilladelse til, at plakaterne blev hængt op.

DB's afvisning får avisen Süddeutsche Zeitung til at spørge:

”Er vi i dag overbebyrdede med dette kristne krav om næstekærlighed, ligesom romerne var det for 2000 år siden?”.

Udstillingen om næstekærlighed trækker på en lang række historiske udtryk fra kunstens verden. Man kan blandt andet se det kristne begreb om Caritas forstået i Rafaels maleri her. Fotos fra udstillingen.
Udstillingen om næstekærlighed trækker på en lang række historiske udtryk fra kunstens verden. Man kan blandt andet se det kristne begreb om Caritas forstået i Rafaels maleri her. Fotos fra udstillingen.