Politikere spændte på retssag mod folkekirken

Regeringen og Dansk Folkeparti mener hverken, at katolikkerne kan vinde retssagen, eller at debatten om folkekirkeordningen vil blive mere intens

Flere medlemmer af Folketingets kirkeudvalg imødeser den kommende retssag om folkekirkeordningen med spænding. Retssagen er blevet til på initiativ af fem katolikker, som mener, at folkekirkeordningen diskriminerer andre trossamfund på en række områder. Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går begynder sagen i Vestre Landsret i begyndelsen af året.

- Hvis staten taber retssagen til katolikkerne, så vil der meget hurtigt ske nogle ændringer. Så bliver det vildt interessant, siger Margrete Auken, der er kirkeordfører for SF. Til gengæld sker der ifølge Margrete Auken intet, hvis staten vinder.

Karen Klint (S), der er næstformand i kirkeudvalget, håber, at retssagen vil betyde en bred offentlig debat om folkekirkeordningen. Socialdemokraterne har søgt forgæves efter et flertal til nedsættelse af en »før-kommission«, der bredt kunne debattere kirke-stat relationer. Partiet har også i et endnu ubehandlet beslutningsforslag om en grundlovskommission foreslået mere lighed mellem folkekirken og andre trossamfund.

- Jeg håber, at retssagen vil åbne debatten. Men jeg kunne godt frygte, at det blot vil resultere i mindre lovændringer, hvis staten taber sagen. Denne regering har tilsyneladende planer om, at fornyelse af folkekirken skal ske i meget små bidder, siger hun.

SF og Socialdemokraterne udgør dog ikke noget flertal i denne sag - heller ikke, selvom de får mere eller mindre medhold fra de radikale, Kristendemokraterne og Enhedslisten. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti mener ikke, at katolikkerne kan vinde retssagen, eller at debatten om folkekirkeordningen vil blive mere intens.

- Den debat er allerede i fuld gang i de kredse, hvor jeg kommer. Forholdet mellem folkekirke og religiøse mindretal er et emne, der optager folk. I dag får mindretallene positiv særbehandling i form af skattefradrag for medlemsbidrag, og det, mener jeg, også er i orden. Så jeg håber da, at de fem katolikker ved, hvad det er, de forlanger, når de rejser sagen, siger Birthe Rønn Hornbech (V), der er formand for kirkeudvalget.

Jesper Langballe, Dansk Folkeparti, mener ikke, at retssagen er et emne, man bør tage sig særligt af.

- Det undrer mig, at der er givet fri proces til sagen. Hvis de skulle få medhold, så betyder det jo, at Grundloven ikke er i overensstemmelse med menneskerettighederne, og det har jeg svært ved at forestille mig. Det er latterligt at bruge retsvæsenets tid på den slags. Når man gør regnestykket op mellem stat og folkekirke, giver folkekirken overskud, når man indregner andre religioners skattefradrag og de civile ydelser, folkekirken varetager for staten, siger han.

Knud Erik Kirkegaard, konservativ kirkeordfører, har også svært ved at se, at katolikkerne skulle få medhold i en retssag.

Retssagen indeholder to elementer af folkekirkeordningen. Dels at ikke-medlemmer betaler mere til begravelse end medlemmer af folkekirken, dels at ikke-medlemmer vias skatten er med til at betale til præsternes lønninger.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Læs også lederen Uheldig retssag