Hvorfor begynder vi egentlig at skrive ting ned i begyndelsen af middelalderen? Og hvorfor begynder vi med lovtekst? For de eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med, samler svaret sig om kristendommens og den katolske kirkes udbredelse i Danmark fra omkring år 960.
Ikke alene har kirkens folk Bibelen under armen, som de kan læse fra, men som en institution og magtfaktor, der ønsker at erhverve sig jord, giver kirken anledning til, at lovene skrives ned.
”En almindelig teori – som også er min – er, at skriftkulturens oprindelse hænger tæt sammen med kirkens voksende indflydelse. Det er selvfølgeligt naturligt nok, at man har haft trang til at skrive sine love ned. Men det bliver særligt aktuelt, fordi kirken dukker op som en spiller, der hævder, at hvis man har meget gods, så er det en god idé at give noget af det til kirken, så ens sjæl lettere kommer i himlen. Det skaber et behov for abstrakt tænkning over, hvad det vil sige at eje noget, og for at skrive det ned,” forklarer Ditlev Tamm, dr.jur. og dr.phil. i historie.
Charlotte Appel, dr.phil. og lektor i historie på Aarhus Universitet, peger også på kirken som arnested for, at danskerne lærer at skrive og læse.
”Den tidligste skriftlighed kommer med kirken. Og skriften er afgørende for, at Danmark bliver kristent, og at det er en ret ensartet kristendom på tværs af landet. Ikke kun fordi man hviler på de samme bibelske tekster, men fordi der kan udveksles breve og for eksempel sendes instruktioner fra biskoppen ud til de lokale sognekirker.”
Men skriftligheden viste sig hurtigt nyttig for andre samfundsgrupper:
”Det, vi har i dag, er fra biblioteker og arkiver, som har overlevet tidens gang, det vil sige skrifter og dokumenter fra herregårdene og fra den kirkelige og kongelige administration. Men det er meget sandsynligt, at købmænd og håndværkere af en vis betydning, i hvert fald i senmiddelalderen, også har haft god brug af skriften – til at holde styr på regnskaber, lagre og hvem, der skyldte hvem hvor meget. Samtidig forenkler skriften også processen, når der skal sælges og indgås kontrakter og andre retsstiftende dokumenter som for eksempel skøder – efterhånden er der ikke længere brug for vidner i samme grad som før,” forklarer Charlotte Appel.
Skriftens indtog betyder med andre ord en institutionalisering og objektivering af både retslig og religiøs autoritet. Den bliver mindre afhængig af personer og dermed mindre usikker, når den ikke baserer sig på mundtlig overlevering og hukommelse. Det forklarer dr.phil. i nordisk filologi Marita Akhøj Nielsen, som er ledende redaktør på Dansk Sprog- og Litteraturselskabs projekt med at gøre de tidligste skrifter på dansk tilgængelige online.
”Der ligger også det i det, at informationsmængden – hvad enten det er jura, religiøse tekster eller lægemiddelbøger – på det her tidspunkt er blevet så stor, at man ikke har kunne regnet med, at alle kunne det udenad.”
Og for enden af skriftens indtog og udbredelse ligger også skønlitteraturen, slutter Charlotte Appel.
”Hvis vi ser på det at læse og skrive som en bølge, der forandrer sig undervejs, som den skyller ind over landet fra middelalderen og frem, så er den af stor kulturel og mentalitetshistorisk betydning i alle faser. Og i det øjeblik, man selv kan skrive, bliver breve og dagbøger mulige. Og der er en glidende overgang fra personlige nedskrifter til det, der senere får litteraturens stempel.”