Uden mad og drikke duer munke ikke

Ny arkæologisk viden: Arkæologer fra Moesgård Museum har for nylig foretaget udgravninger på Bispetorv i Århus. Spor efter middelalderbebyggelse fortæller historien om det gejstlige liv i kvarteret omkring domkirken og et fællesbageri fra 1400-tallet

Oversigtsbillede af arbejderne ved bageriet. I baggrunden de røde områder, der viser nogle af ovnene. --Foto: Moesgaard Museum.
Oversigtsbillede af arbejderne ved bageriet. I baggrunden de røde områder, der viser nogle af ovnene. --Foto: Moesgaard Museum.

Bispetorv i Århus anno 1400. Den prægtige domkirke troner majestætisk midt i mylderet af små og store bindingsværkshuse. Biskoppens bekvemme bolig, de mere ydmyge præstegårde og domkapitlets talrige fælleshuse. Et gejstligt bykvarter er siden 1200-tallet blomstret op omkring domkirken. Her bor alle de folk, der er en del af byens travle domkapitel.

Arkæolog Lars Krants Larsen fra Moesgård Museum kender en del til livet omkring domkirken i middelalderen og stod for de seneste udgravninger på Bispetorv.

– Vi må forestille os, at der har været tæt bebygget på det nuværende torv gennem hele middelalderen. Århus domkapitel ejede området ved domkirken og bebyggede det med huse til de mange mennesker med tilknytning til kirken, forklarer Lars Krants.

Torvet blev frilagt i løbet af 1800-tallet, hvor området gradvist blev ryddet for bebyggelse. I 1921 vedtog byrådet at regulere torvet, så domkirken kunne komme til ære og værdighed. Arbejdsmænd gik i gang og pløjede ihærdigt ned gennem aflejringer fra 1200-1600 tallet. Heldigvis registrerede den historieinteresserede bibliotekar Ejler Haugsted alle fund af gamle bygninger.

– Meget gik tabt under de halsløse udgravninger i 1921. Men takket være Haugsteds plantegninger og skriftlige kilder har vi et godt billede af middelalderbebyggelsen omkring domkirken, fortsætter Lars Krants.

I 1203 blev der grundlagt et domkapitel til byens domkirke. Det bestod af seks præbender, altså seks præsteembeder. Præsterne skulle afholde gudstjenester i kirken, uddanne nye præster på katedralskolen og tage del i stiftets styrelse og retspleje. Derfor blev der opført en række boliger og administrative bygninger ved domkirken. I 1427 var antallet af præbender steget til mindst 15.

For nylig fik arkæologerne mulighed for at undersøge mindre områder af Bispetorv og dykkede direkte ned i fire bindingsværkshuse heraf et fra 1400-tallet. Huset lå med bagsiden mod Kannikegade og front mod domkirken. Herinde fandt man spor efter nogle gigantiske bageovne, der ikke har tilhørt et almindeligt hushold.

– Ovnene har et fladeareal på firetil fem kvadratmeter og er de største, som jeg nogensinde har set. Man har kunnet bage mange brød ad gangen, så der må være tale om en slags fællesbageri, foreslår Lars Krants.

De skriftlige kilder skildrer detaljeret livet omkring domkapitlet og blandt andet bespisningen. Her fremgår det, at præster og andre kirkefolk spiste sammen i et fælleshus. Derfor må domkapitlet have rådet over både bageri og stegers til at frembringe al den mad.

Huset med ovnene er efter alt at dømme domkapitels fællesbageri. Og da arkæologerne fandt brændte rugkerner i et par ovne, blev det tolket som et kirkeligt rugbrødsbageri fra 1400-tallet.

historie@kristeligt-dagblad.dk

De danske domkapitler

uOrdet domkapitel dækker over et fællesskab af præster tilknyttet en domkirke under den romersk-katolske kirke. Domkapitlet dannede rammen om kirkefolkenes hverdag med fælles hus, sovesal og spisesal. I slutningen af 1000-tallet blev de første danske domkapitler grundlagt i Viborg, Roskilde og Lund. I 1100-tallet kom flere byer til og som den sidste Århus i 1203. Hvert domkapitel hørte under en biskop, men en domprovst eller ærkediakon forestod den daglige ledelse. Under ham kom dekanen, kantoren, kannikker, sakristaner, notarer, kældermestre og andre lavere embedsmænd. Det samlede antal folk ved et domkapitel varierede, men i Danmark overskred det ikke 36. Domkapitlerne fik stor betydning i middelalderen og bl.a. ret til bispevalg. Hvert domkapitel indrettede også en domskole og læreanstalt for kommende præster.

Ældre foto fra ca. 1880. Bispetorv set fra Mejlgade mod vest. Bispegården er netop nedrevet. Læg mærke til, at man skal benytte en trappe for at komme fra gadeniveau og ned til kirkens sokkel. --Foto: Moesgaard Museum.
Ældre foto fra ca. 1880. Bispetorv set fra Mejlgade mod vest. Bispegården er netop nedrevet. Læg mærke til, at man skal benytte en trappe for at komme fra gadeniveau og ned til kirkens sokkel. --Foto: Moesgaard Museum. Foto: NULL