Vesten og resten

Hvorfor har Europa og USA domineret verden i de seneste 500 år? Og er Vestens skæbne nu ved at vige for Asiens? De spørgsmål gransker historikeren Niall Ferguson i en opsigtsvækkende bog

Hvorfor har Europa og USA domineret verden i de seneste 500 år? Og er Vestens skæbne nu ved at vige for Asiens? De spørgsmål gransker historikeren Niall Ferguson i en opsigtsvækkende bog.
Hvorfor har Europa og USA domineret verden i de seneste 500 år? Og er Vestens skæbne nu ved at vige for Asiens? De spørgsmål gransker historikeren Niall Ferguson i en opsigtsvækkende bog.

I begyndelsen af det 15. århundrede var Europa en jammerlig, tilbagestående ravnekrog hjemsøgt af tilsyneladende uophørlig krig samt efterdønningerne af den sorte død. Nordamerika på den anden side af Atlanten var, i bedste fald, et anarkistisk vildnis.

LÆS OGSÅ: Er der to der står sammen

Det var i stedet de aztekiske, de kinesiske og de osmanniske civilisationer, der kunne bryste sig af verdens bedste levestandarder, den mest avancerede infrastruktur, de mest nådesløse hærskarer, de største byer, de mest frugtbare marker, den bedste lægevidenskab og den mest sofistikerede teknologi og naturvidenskabsforståelse.

Forestillingen om, at det, som skulle blive kendt som Vesten Europa og Nordamerika ville komme til at dominere så godt som alle andre i hovedparten af de efterfølgende 500 år, ville for datidens globale iagttagere have forekommet en absurd febervildelse.

Alligevel var det det, som kom til at ske. Fra omkring år 1500 begyndte Europa, anført af England, at vinde terræn og bryde ud af den elendighedsfælde, der indtil da havde dømt det meste af menneskeheden til korte liv nedsunket i fattigdom. Og hvorfor det skete, er emnet for den fremtrædende britiske historiker Niall Fergusons nye bog Civilization. The West and the Rest (Civilisation. Vesten og Resten), der også danner grundlag for en serie historieprogrammer på den britiske tv-kanal Channel 4.

I den verdenshistoriske tour de force gransker Ferguson, der er professor i økonomisk historie ved Harvard University og en celeber meningsdanner tilknyttet flere internationale nyhedsmedier, også spørgsmålet om, hvorvidt det fremadstormende Asien i dag er ved tvinge Vesten af banen både økonomisk og kulturelt.

Vi oplever lige nu, skriver han, afslutningen på 500 års vestlig dominans.

Vestens fremgang er ganske enkelt det mest betydelige historiske fænomen i den anden halvdel af det andet århundrede efter Kristus. Det er den fortælling, som er selve hjertet i den moderne historie. Det er muligvis den mest udfordrende gåde, som historikere må løse. Og vi bør løse den ikke bare for at tilfredsstille vores nysgerrighed. For det er alene ved at identificere de sande årsager til Vestens overherredømme, at vi kan håbe på med nogen som helst grad af nøjagtighed at vurdere, hvor nært forestående vores forfald og undergang er, konstaterer Niall Ferguson.

Hans hypotese er, at Europas forvandling fra sølle udørk til næsten altdominerende global stormagt ikke skete som følge af naturlige fortrin såsom geografi eller klima. Den skete snarere, fordi kontinentet fra cirka år 1500 udviklede en særlig vellykket blanding af politiske, juridiske og sociale institutioner, der gjorde det tilstrækkelig modstandsdygtigt over for uundgåelig pest, naturkatastrofer, ringe ledere og andre ulyksaligheder.

Ferguson identificerer seks centrale institutionelle innovationer, som han med henvisning til de små softwareprogrammer, der tilfører smarte telefoner nye funktioner, betegner som applikationer. Hver af disse forholder sig til et væsentligt element i hans svar på spørgsmålet om, hvordan det kom til at ske, at nogle små stater i den vestlige ende af den europæiske landmasse producerede en civilisation i stand til ikke alene at erobre de store orientale kejserriger og undertrykke Afrika, Australasien og Amerika, men også til at omvende folk over hele verden til den vestlige levevis en omvendelse, der ifølge historikeren i sidste ende er udrettet mere med ordet end med sværdet.

Den første af hans applikationer er konkurrence. Mens eksempelvis kineserne, der i 1400-tallet demonstrerede Ming-dynastiets enevælde og tekniske kunnen ved overdådigt at bygge Den Forbudte By i Beijing, selvtilfreds kiggede indad og blandt andet forsømte at drage fordel af nye handelsruter, så var Europa i samme periode anderledes udadvendt.

Det europæiske kontinent var politisk fragmenteret og inddelt i talrige republikker og kongeriger, og denne decentralisering af magten fremmede grænseløs handel. Den militære og erhvervsmæssige rivalisering ansporede til teknologiske forbedringer især inden for søfart og finansielle innovationer såsom børsselskaber, og det var ifølge Niall Ferguson netop den formel, der skabte de rette omstændigheder for kapitalismens fremkomst.

Den næste applikation er videnskab. Europa før år 1500 var en jammerdal af tårer, men ikke af uvidenhed, konstaterer Ferguson. Flere vigtige nyskabelser blev gjort, og heriblandt var den allervigtigste Johannes Gutenbergs trykkepresse, der muliggjorde udbredelsen af lærdom.

Kontinentets vej til den videnskabelige revolution og oplysningstiden, forklarer Ferguson, udsprang af det grundlæggende kristne princip om adskillelsen af kirke og stat som udtrykt i Matthæusevangeliets kapitel 22: Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Det gav Europas herskere hjemmel til aktivt at promovere udforskningen af blandt andet astronomi, fysik, biologi, matematik og kemi, uanset kirkernes betænkeligheder.

Denne skelnen mellem det verdslige og det spirituelle, bemærker Ferguson, findes ikke i eksempelvis Koranen. Og mens muslimske lærde i 1500-tallet med henvisning til blasfemi havde travlt med at udviske de væsentlige videnskabelige fremskridt gjort i Det Osmanniske Rige, så løsnede de kristne kirker i Europa deres greb om den frie tænkning og forskning, og vidensgabet voksede sig større.

Den tredje applikation, som ifølge Niall Ferguson er del af Vestens vinderformular, er den private ejendomsret, der går hånd i hånd med retssikkerhed og det repræsentative demokrati. Han henviser blandt andet til europæiske politiske filosoffer som John Locke, der i 1600-tallet fremhævede ejendomsretten som en central frihedsrettighed, og hvis idéer fik en skelsættende indflydelse på både den sociale og politiske udvikling, især i USA.

Moderne medicin og deraf følgende sundere befolkninger med dramatisk længere forventede levetider er den fjerde faktor, som gav Vesten et forspring. Blandt de vigtige årsager til de store europæiske gennembrud inden for sundhed var eventyrene uden for kontinentets grænser, forklarer Ferguson. De europæiske kolonister i Afrika og Asien døde som fluer det var ikke for ingenting, at Vestafrika blev kendt som den hvide mands kirkegård og imperiedannelse inspirerede en generation af lægelige innovatører, der vandrede igennem moskitobefængte vildnisser og opførte laboratorier i tropiske udørker, fremfører han.

Den næste applikation er forbrugersamfundet, der udsprang af den industrielle revolution og de nye produktionsteknologier. Datidens vestlige fabrikanter forstod, at arbejdere også var forbrugere, og derfor fremstillede det kapitalistiske system stadig flere, bedre og billigere varer. Uden arbejdernes forbrug af beklædningsgenstande og andre goder ville den industrielle revolution have været ubæredygtig, skriver Niall Ferguson.

Endelig er der den protestantiske arbejdsetik fokuseret på nøjsomhed og driftighed. Vestens økonomiske dynamik er en utilsigtet konsekvens af Reformationen i 1523, konstaterer Ferguson. Inden den protestantiske reformation var kristen religiøsitet adskilt fra den materielle verden, men Martin Luthers opfordring til individuel læsning af Bibelen tilskyndede til boglig dannelse og bogtrykkeri, og disse to ting fremmede viden og kundskaber. De protestantiske sekter betragtede nøjsomhed og flid som en ny form for hårdtarbejdende gudfrygtighed, og kombinationen af opsparing og arbejdsomhed muliggjorde en bæredygtig ophobning af ressourcer, der fremmede kapitalismen.

I Civilization, der kommer i hælene på lignende bøger om Vestens storhed og fald af navne såsom Jared Diamond, Francis Fukuyama og Samuel P. Huntington, minder Niall Ferguson om, at selv store civilisationer kan smuldre på forbløffende kort tid. Romerrigets fald fandt eksempelvis sted inden for en generation. Inkarigets opløsning tog mindre end et årti. Det japanske imperium kollapsede på endnu kortere tid.

I dag er Vesten i defensiven. De forhold, som sikrede Europas og USAs overlegenhed, er ikke længere vestlige monopoler.

Kineserne har kapitalisme. Iranerne har videnskab. Russerne har demokrati. Afrikanerne er (langsomt) ved at få moderne medicin. Tyrkerne har forbrugersamfundet, konstaterer Ferguson.

Og opkomlingene er i dag i nogle tilfælde bedre til at anvende de vestlige innovationer. Niall Ferguson pointerer eksempelvis, at europæerne i dag rangerer som verdens driverter. De arbejder i gennemsnit mindre end amerikanerne og langt mindre end asiaterne, og den forringede arbejdsetik, fremfører han, hænger sammen med Europas svindende religiøsitet. USA er til sammenligning langt mere religiøs, men de nydelsesorienterede amerikanere har ifølge Ferguson forvandlet religion til endnu en fritidsaktivitet og er drevet meget langt væk fra den protestantiske etik, der satte nøjsomhed over fornøjelse. Det er, skriver han, med til at forklare amerikanernes katastrofalt høje private og nationale gæld.

Anderledes ser det ud i eksempelvis det hårdtarbejde Kina, hvis økonomiske mirakel ifølge en af Fergusons mere kontroversielle teser er plantet af generationer af protestantiske missionærer, der lærte kineserne værdien af hårdt arbejde, sparsommelighed og boglig lærdom. Samme flidsånd hersker i eksempelvis Sydkorea, hvor den gennemsnitlige borger arbejder 39 procent mere end i USA, og hvor skoleåret er langt længere. Asiaternes opsparingsrater er også højere end vesterlændingenes, samtidig med at forbrugersamfundet trives. I dag findes 26 ud af de 30 største indkøbscentre i de nye økonomier.

Men det handler ikke bare om, at de sultne nye stormagter har optaget eller tilpasset sig vestlige værdier. Det handler også om, konkluderer Niall Ferguson, at de i stigende grad historieløse vesterlændinge er for magelige, for selvtilfredse, for velstående, for frygtsomme, for dovne eller for vankundige til at anvende dem på samme måde, som deres nye rivaler gør det.

De største farer, som Vesten i dag står over for, er formentlig ikke Kinas fremgang, islams fremgang eller CO2-udslip, skriver han, men i stedet vores egen tabte tro på den civilisation, som vi arvede fra vores forfædre.