Det er 21 år siden, at Kurt L. Frederiksen skrev biografien ”Kongen af Thule” om den danske polarforsker Knud Rasmussen. Bogen blev hurtigt et samlerobjekt, og dette efterår genopliver Frederiksen fortællingen om folkehelten Knud med en revideret udgave af bogen.
”Hver gang, jeg læser bogen, får jeg lyst til at købe et hundespand og tage afsted”, siger Kurt L. Frederiksen grinende om biografien, der også har fået forord af en af samtidens eventyrere, Troels Kløvedal. Næsten 90 år efter Knud Rasmussens død er fascinationen af folkeheltens togter stadig intakt.
”Knud Rasmussen kunne gøre det, alle andre faldt om og døde af. Han udforskede de sidste hvide pletter på landkortet, og i dag er der ingen, der kan gøre ham kunsten efter. Det tætteste, vi kommer, er nok astronauten Andreas Mogensen”, siger Kurt L. Frederiksen, der er mag.art. i nordisk litteratur og har skrevet flere bøger, der tager afsæt i Knud Rasmussens liv.
Det var ikke blot en dans på roser. Den nye udgave af bogen er revideret med nye detaljer, der giver indblik i sindet hos en mand, hvis rejser var udtryk for en utilpashed i Danmark og en længsel efter barndommen blandt det grønlandske folk.
”Han fandt sig aldrig nogensinde tilpas. Når han var i Danmark, ønskede han sig tilbage til Grønland, og når han var deroppe, skulle han hele tiden tænke over at pleje sit image i Danmark. Deri ligger en fantastisk drivkraft på godt og ondt, og den er helt essentiel for at forstå Knud Rasmussen”, siger Kurt L. Frederiksen.
Knud Rasmussen levede i Grønland de første 12 år af sit liv. Hans far var præst i Jakobshavn og gjorde Knud fortrolig med kulturen ved meget tidligt at lære ham at køre på hundeslæde.
Da familien flyttede til Danmark, ville faderen have, at Knud skulle gå på Herlufsholm kostskole, men Knud Rasmussen dumpede ved optagelsesprøven. Fristilens emne var ”En forårsdag i skoven”, og drengen, som var vokset op i Grønlands golde landskab, havde aldrig set et træ i sit liv.
I det hele taget havde den unge Knud svært ved at vænne sig til den danske levevis. Oveni det hele blev han syg af meningitis og måtte hutle sig igennem gymnasiet med lavest mulige snit.
”Han fik aldrig nogensinde bidt sig fast i skolesystemet, fordi han var syg i lange perioder. Samtidig følte han, at det rigtige liv var et andet sted, nemlig hos hundene og den rigtige vinter i Grønland”, siger Kurt L. Frederiksen.
Til gengæld klarede han sig godt hos det modsatte køn. Hans charme og åbenhed gjorde ham voldsomt populær, og den unge Knuds balkort var altid overtegnet af interesserede dansepartnere.
Den vigtigste tilføjelse til den reviderede udgave af ”Kongen af Thule” er ifølge Kurt L. Frederiksen fundet i 1901 af en efterladt grønlandsk amulet i vuggen hos en nyfødt pige. Smykket beviste, at Knud Rasmussen gjorde en dansk tjenestepige gravid, da han var 22 år, siger forfatteren.
”Det sætter alt, hvad han foretog sig i sin ungdom, i et nyt perspektiv”, siger Kurt L. Frederiksen. Amuletten blev det eneste minde, som datteren fik fra sin far, for snart efter fødslen tog Knud Rasmussen på sin første ekspedition til Grønland som journalist for Kristeligt Dagblad, og han kiggede sig ikke over skulderen.
Knud Rasmussen udforskede Arktis over i alt syv ekspeditioner. Han indsamlede sagn og myter fra inuitstammer, som den vestlige civilisation endnu ikke havde influeret, og hans etablering af den nye handelsstation ved Thule var medvirkende til, at Grønland i dag hører under Danmark.
”I Grønland fandt Knud det drømmeland, som han altid havde ledt efter. Han fandt det, som vi alle leder efter”, siger Kurt L. Frederiksen.
Knud Rasmussens humør og imødekommenhed var essentielt i mødet med de inuitiske folkeslag. Der var altid en munter stemning i de telte, Knud Rasmussen befandt sig i, og når han mødte nye folkefærd langt oppe nordpå, kastede han sig konsekvent i deres arme uden at vide, om de kunne finde på at slå ham ihjel.
”Han viste en enorm umiddelbarhed og glæde ved at møde fremmede og en stor evne til sætte sig ind i deres situation”, siger Kurt L. Frederiksen, der mener, at nutidens danskere bør tage ved lære af Knud Rasmussen.
”I vores tid gør vi jo lige præcis det modsatte. I dag fatter vi mistanke til enhver med en anden hudfarve. I disse globaliserede tider kan vi ikke slippe udenom at være åbne for det fremmede, og derfor kan vi alle lære noget af Knuds åbenhed”, siger Kurt L. Frederiksen.
Knud Rasmussen fortsatte med at udforske Arktis, indtil han blev syg af en maveinfektion under sin syvende ekspedition. Den store eventyrer blev fragtet hjem og døde på Gentofte Hospital i 1933. Han fik en statsmandsbegravelse, og daværende statsminister Thorvald Stauning holdt tale. Det store tab blev sat på vers af digteren Tom Kristensen, der afsluttede sit hyldestdigt på følgende måde:
”Øer og Lande og Floder ligger med Islænker lukket.
Glæden, som varmed jer alle, den brændende Glæde er slukket.
Frys, som vi andre fryser i Dag uden Ild og Glød,
for nu er han død. Det er Knud, som er død.
Forstaar I?”