Hvad er din største drøm?

Jeg har alt for mange og store drømme. Jeg vil gerne være noget stort, hvor jeg kan repræsentere mit land. Tænk, hvis jeg en dag kan blive kendt som en stor fotograf eller forfatter fra Gaza.

Men jeg drømmer også om at blive advokat, så jeg kan forsvare mit land og kvinders rettigheder i Gaza. Ingen fortæller kvinder, at de kan blive til noget, og at de også har rettigheder og muligheder. Det er en kultur, hvor man blot lever uden at tænke dybere over den slags.

Jeg kan dog ikke læse jura i Gaza. Forhåbentlig kan jeg tage til universitet i Ramallah på Vestbredden, når jeg bliver færdig med min skole.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Da vores hjem blev ødelagt under krigen (mellem Hamas og Israel i sommeren 2014). Før havde jeg alt, hvad jeg kunne drømme om. Hvis jeg ønskede mig noget, købte min far det til mig. Men det ændrede sig i løbet af få minutter, da en raket smadrede vores lejlighed.

Vi var søgt i sikkerhed i kælderen, da raketten slog ned. Jeg skyndte mig ud på gaden for at se, hvad der var sket. Hvor var mit hus? Før havde jeg alt, og pludselig i løbet af ingen tid havde jeg intet.

Hvem ser du op til?

Min onkel har altid været den absolut vigtigste person i mit liv. Men han døde som martyr i krigen for to år siden. Han blev dræbt under luftangrebene.

Han har altid motiveret mig og fået mig til at tro på, at jeg kan blive til noget. Jeg bor ellers i et land, hvor kvinder bliver overset og ikke har mange muligheder. Men min onkel sagde altid til mig, at jeg skulle blive ved med at skrive og tage billeder. Du bliver til noget i fremtiden, fortalte han mig. Nu, hvor han er væk, ved jeg ikke længere, hvad jeg skal gøre. Der er ikke andre, der bakker mig op på samme måde.

Hvad optager dig lige nu?

Jeg elsker at skrive. For det meste skriver jeg om mig selv, eller jeg skriver breve til min afdøde onkel. Når man elsker nogen rigtig højt, og han pludselig er væk, er det eneste, man kan gøre, at skrive breve til ham.

Nogle gange skriver jeg også om mit land. Engang skrev jeg for mit skoleblad, men for det meste bryder jeg mig ikke om at vise det, jeg skriver, til andre.

Ofte skriver jeg digte, og i mange år skrev jeg også dagbøger hver dag. Men alle bøgerne forsvandt, da vores lejlighed blev bombet.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Mon ikke, at vi alle tænker lidt på den samme pigeagtige måde, hvor vi bekymrer os om andre mennesker? Men det er nemmere at sige, hvad forskellen på os er. For eksempel har piger i Danmark frihed. De kan sige, hvad de vil. Her kender vi også ordet frihed, men vi ved knap nok, hvad det betyder.

Hvad er din kæreste ejendel?

Det er nok min mobiltelefon. Når jeg føler, at livet er hårdt og uretfærdigt, begynder jeg at fotografere mig selv med den. Det er en måde at udtrykke den smerte, der er i mig.

Billederne er kun til mig selv. Jeg kunne ikke finde på at lægge dem på Facebook eller andre steder på internettet.

Hvad er dit bedste minde?

Det var for et par år siden, da jeg skrev mit første digt og fik det trykt i skolebladet. Det motiverede mig utrolig meget. Digtet blev trykt på kvindernes kampdag og handlede om, at kvinder udgør halvdelen af vores samfund, og alligevel er vi usynlige i samfundet.

Jeg skulle fortælle om digtet for hele skolen. Bagefter kunne jeg mærke, at der var en helt anden respekt blandt drengene. De begyndte at respektere pigerne.

Hvad er din største drøm?

Min største drøm er at blive skuespiller, en succesfuld skuespiller. Og at forlade denne ø. London ville være et godt sted, men der er ret dyrt.

Når jeg står på scenen, er det let for mig at være en anden end den, jeg er. Jeg bliver ligesom til en anden person. Jeg får meget mere selvtillid og tror mere på mig selv, og det er dejligt. Jeg kan bedre lide mig selv, når jeg optræder.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Da jeg var yngre, måtte jeg træde ud af min komfortzone og sige fra over for et menneske, som var rigtigt tarveligt over for mig. Hun var meget besidderisk. Hun kunne finde på at ignorere mig i dagevis og bagefter give den som min bedste ven. Det var til at fortvivle over. Jeg tror, det fik mig til at holde mig mere for mig selv. Men nu er hun ude af mit liv, så jeg er glad.

Hvem ser du op til?

Jeg tror, at det er min bror. Han er selvsikker, alle elsker ham, og jeg er en smule misundelig på ham over det. Jeg elsker ham selvfølgelig, jeg elsker ham virkelig, men det er mærkeligt, at han er så selvsikker, og jeg ikke er det.

Hvad optager dig lige nu?

Jeg har problemer med angst, og det er svært for mig at forholde mig til. Jeg får mange angstanfald, og jeg ved ikke, hvornår de kommer. Jeg skal helst have den rigtige person nær mig, når det sker - for at jeg kan falde til ro. Den person kan ikke altid være der, så for det meste klarer jeg anfaldene selv. Men det er svært for mig.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger fra resten af verden?

Styrke, vil jeg tro. For folk får os til at tro, at vi ikke er så stærke, som vi faktisk er, og vi får stadigvæk ikke de samme muligheder, for de lader, som om vi har ligestilling, men det tror jeg ikke på. Jeg tror, at hvis vi fik de samme muligheder som mænd, ville vi opnå meget mere.

Hvad er din kæreste ejendel?

Det er en halskæde, som jeg har fået af min bedste ven. Jeg elsker den.

Hvad er dit bedste minde?

Det er hvert et øjeblik, jeg bruger sammen med mine venner. Vi skal bare le sammen, så er det et godt minde for mig. Mine venner gør mig meget lykkelig.

Hvad er din største drøm?

Jeg kunne helt vildt godt tænke mig at tage på en oplevelsesrejse med min bedste veninde. Bare ud at rejse og opleve nye lande og mennesker, for jeg synes, det er rigtigt spændende at møde andre mennesker end dem, man lige kan møde her i Danmark.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Mine forældre blev skilt, da jeg var 16 måneder gammel. Jeg kan ikke rigtig huske noget fra det… Min mor kom så sammen med en mand, der hed Martin, og de var sammen i ni år eller deromkring, men så gik de fra hinanden. Min mor fik så en ny kæreste, som er ham, vi bor hos nu. Men det der med, at vi flyttede herind, da de havde kendt hinanden under et halvt år... den der ting med, at hvis din mor siger, at du skal flytte, så skal man flytte. Og så kan jeg ikke gøre noget ved det. Jeg synes, det er meget ubehageligt, at jeg slet ikke har nogen holdning til eller mening om det. Hvis min mor beslutter det, må jeg ligesom bare følge med på en eller anden måde.

Der var også et tidspunkt, hvor min far og hans kone lige havde fået et barn. Jeg var jo vant til at være enebarn, så det var helt nyt for mig lige pludselig at skulle have en halvsøskende. Jeg tænkte, at nu elskede han mig ikke mere, for det nye barn betød sikkert meget mere for dem, end jeg gjorde. Jeg var ikke ovre ved min far i over et halvt år. Jeg så ham slet ikke, for jeg gad ikke have noget med ham at gøre. Men da vi så hinanden igen på et tidspunkt, så elskede han mig jo stadigvæk.

Jeg gik faktisk til en trivselspædagog, for det går jo ikke, at man ikke ser sin far i et halvt år. Det, tror jeg faktisk, var en af de hårdeste ting.

Hvem ser du op til?

Jeg ser meget op til min morfar. Min morfar betyder virkelig meget for mig, for min farfar var allerede død, da jeg blev født. Så jeg har altid kun haft ham. Og da han var en 18-19 år, da tog han på et roadtrip med sin bedste ven. De havde ikke et specielt sted, hvor de ville hen, de tog bare på tommelfingeren. Jeg synes bare, at det er så inspirerende, den måde man bare smider alt, hvad man har i hænderne på, og så siger: ”Nu vil jeg bare gerne opleve ting”.

Hvad optager dig lige nu?

I skolen kan jeg nok godt blive sådan lidt… om jeg nu gør det godt nok. Eller om de ting, jeg gør, er de rigtige. Det kan nogle gange bekymre mig lidt. Også fordi man jo gerne vil være den bedste til et eller andet, og så går der nogle gange lidt konkurrence i den. Og sådan har jeg egentlig ikke lyst til, at det skal være. For man vil hele tiden gerne præstere det bedste, man kan, men det kan man bare ikke hele tiden.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Piger på min alder, jeg tror, at de lever med utryghed hele tiden. Sådan en utryghed for, at man ikke gør det godt nok, eller at man bliver overfaldet eller voldtaget. Eller at ens forældre pludselig ikke synes, at man gør det godt nok.

Hvad er din kæreste ejendel?

Jeg har et stykke rav, som min morfar fandt til mig. På en eller anden måde synes jeg, at det siger noget rigtigt smukt: Den her ting er over to millioner år gammel, og jeg har fået den af min morfar, som betyder sindssygt meget for mig. Jeg kan holde noget, som har været så mange ting igennem.

Hvad er dit bedste minde?

Det er svært at sige én ting, fordi nu er jeg 13 år, og jeg har oplevet mange ting. Men de små ting, synes jeg, er de bedste. For eksempel her sidste år – i sommer – der havde vi lavet picnic, og så tog vi ned på stranden. Og der var helt skyfrit, og vi var nok de eneste mennesker, der var på den her strand. Vandet var helt blåt, og alt var ligesom godt. Så på et tidspunkt, der kigger jeg rundt og tænker, hvor er jeg egentlig heldig. At jeg bare kan sidde her med mine mennesker – altså dem, jeg holder allermest af. De der små ting, som man laver sammen med sine mennesker, de betyder bare så meget for mig.

Hvad er din største drøm?

Min største drøm er at blive uddannet som sygeplejerske og komme til at hjælpe folk her i lokalområdet. Her er brug for medicin og sundhedsklinikker, og det vil jeg gerne hjælpe med til.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Det sværeste, jeg har prøvet i mit liv, var at blive alene med min mor. Min far døde i 2002, og min mor kæmper for at skaffe penge til min uddannelse. Det er svært for hende at finde penge til mine skolebøger og min skoleuniform.

Hvem ser du op til?

En dame her fra området, som nogle gange kommer på besøg i landsbyen. Hun arbejder som sygeplejerske på distriktshospitalet. Jeg bliver motiveret af at se på hende, fordi hun har opnået noget og har taget sin uddannelse alvorligt.

Hvad optager dig lige nu?

Mine skolebøger. Jeg læser meget i dem herhjemme for at kunne være dygtig i skolen og kunne svare på de spørgsmål, læreren stiller.

Hvad er dit bedste minde?

Det var, da min familie høstede 20 sække majs sidste år. Normalt høster vi kun fem sække. Vi havde fået plantet i bedre tid end de andre år, og høsten gav min mor penge nok til, at jeg kunne få nyt tøj.

Hvad er din største drøm?

Jeg har mange drømme. En af de største, som nok er lidt materialistisk, er at komme til at leve i New York. Det er en fantastisk by. Takket være mine forældre var jeg så heldig at være der for nogle år siden, og jeg blev fuldstændig forelsket i den. Det er de berømte menneskers by, hvor der er så mange muligheder, og hvor så mange forskellige store personligheder har gjort karriere. Hvis jeg på nogen måde får chancen, vil jeg bygge mit liv og min karriere op i New York.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Jeg har været så heldig at være skånet for meget voldsomme eller triste oplevelser i mit liv indtil nu, men der er flere oplevelser, som har gjort et stort indtryk mig. Da jeg var otte år, døde min farmor, og det var første gang, at jeg så min far græde. Det var meget mærkeligt, kan jeg huske. Men det understregede for mig, hvor afgørende døden er, og hvor tæt den var på os. Samtidig viste oplevelsen mig, at man ikke skal skjule sine følelser.

Hvem ser du op til?

Jeg synes ikke, det er i orden og på sin plads kun at have et enkelt menneske at beundre. Jeg synes, det er bedre at tage forskellige ting fra forskellige mennesker: alle de gode sider.

Det menneske, hvis karaktertræk jeg virkeligt godt kan lide, er min far. Ikke fordi han er min far og jeg elsker ham; det store er, at han alligevel er striks og rar på samme tid, og det har hjulpet ham hele hans liv: i karrieren og med at opbygge alt, hvad vi har i dag. Og det er et karaktertræk, jeg gerne vil se hos mig selv i fremtiden.

Hvad optager dig lige nu?

Gymnasiet slutter til sommer, og jeg skal gennem tre eksaminer, som kommer til at afgøre min afgangskarakter. Hvis jeg får tilstrækkeligt høje karakterer, kan jeg komme gratis på universitetet. Hvis gennemsnittet ikke er højt nok, skal man selv betale. Jeg håber, at jeg får så gode karakterer, at jeg kan komme ind gratis, men ellers har mine forældre lovet, at de vil betale. De synes, at det er lidt skørt, at jeg er så nervøs for, hvordan det skal gå, og trøster mig med, at de nok skal betale min uddannelse uanset hvad, men jeg kan ikke lade være med at tænke på det alligevel. Vores lærere siger hele tiden, hvor vigtigt det er, og jeg vil også gerne selv have nogle gode resultater.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Desværre er der mange teenagepiger, der bliver overset eller misforstået af deres forældre eller venner, eller bliver mobbet, og som ikke får lov til selv at bestemme, hvilken uddannelse de gerne vil have. Jeg spekulerer selv meget over mine eksaminer, min fremtid, og hvad jeg vil blive til, og jeg tror, at det er noget af det, som tumler rundt i teenagepigers hoveder.

Heldigvis er der også andet, der forbinder os. Vi kan godt lide underholdning, og vi er optaget af at udvide vores erfaringer – faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig, så vil vi gerne afprøve ”voksenting” som tatoveringer, piercing, alkohol og rygning.

Hvad er din kæreste ejendel?

Jeg har en helt særlig æske, som jeg kalder min mindeæske. Det er helt klart den, jeg ville skynde mig at gribe – sammen med min hamster – hvis der gik ild i huset. I mindeæsken har jeg alle mine kort og breve, tegninger og andre småting. Den rummer hele mit liv. Jeg ved godt, at vi gemmer vores minder i hjernen og inden i os, men når jeg åbner æsken, er det, som om det hele kommer ekstra meget frem.

Det er ikke nogen særlig fin æske. Det er en orange skotøjsæske, som jeg fik vintersko i for nogle år siden. Det var nogle ret dyre sko, men jeg ønskede mig dem helt vildt, og da jeg fik dem, blev jeg så glad, at jeg også gemte æsken, fordi det hele var så specielt med de sko. Efterhånden begyndte jeg at samle mine ting i den æske, og nu er den så proppet, at den snart ikke kan mere. Men jeg kan ikke forestille mig, at jeg skal bruge en anden i stedet for.

Hvad er dit bedste minde?

Da jeg var seks måneder, fik jeg en barnepige, Lena, som jeg havde, til jeg var 12 år. Lena blev en del af vores familie og min reservemor, og det er hun stadigvæk. Jeg er tit sammen med hende.

En dag, jeg var hos hende, fik hun besked om, at hendes datter havde født, og jeg tog med på sygehuset. Dér gik det op for mig, at det ikke bare var mig, der betragtede min barnepige som en del af familien, men at hun også betragtede mig som en del af sin familie. Det gjorde mig meget glad og rørt.

Hvad er din største drøm?

Min drøm er at tage til Orlando (Disneyland, Florida i USA, red.) og møde figurerne fra de berømte tegnefilm, fordi de er virkelig magiske og fantastiske.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

At cykle ned ad et stejlt bjerg. Det er det sværeste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg var lidt bange, og det var svært at holde balancen. Men jeg klarede det lige akkurat.

Hvem ser du op til?

Jeg ser meget op til mine forældre og især min far, fordi han altid taler om sin fortid, og da han var på min alder på en måde, som rører mig, og som jeg kan lære af. Han er et godt forbillede, og jeg ligner ham en del som person. For eksempel er vi begge meget optaget af biler. Mange af de ting, som jeg gør, gør jeg på grund af ham. For eksempel har han lært mig, at det er vigtigt at arbejde hårdt og sætte pris på livet. Når jeg gør noget forkert, så irettesætter han mig ofte, og jeg tænker over det senere og kan bruge hans erfaringer til at blive en bedre person.

Hvad optager dig lige nu?

Lige nu går det ret godt med skole og venner og så videre, så jeg er meget tilfreds med, hvordan tingene er lige nu.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Jeg tror, at noget af det, jeg har tilfælles med andre piger i verden, er ønsker til livet og fremtiden. For eksempel at være glad, have en god tilværelse og have et stort værelse med et stort skab fyldt med sejt og flot tøj og pæne sko. Jeg tror generelt, at piger overalt på kloden er glade for sko og tøj og også for at mødes med deres venner og være sammen med dem.

Hvad er din kæreste ejendel?

Jeg elsker min mobiltelefon, som lader mig være i kontakt med min familie og venner, mit kamera til at tage billeder med og så bøger. Jeg er især glad for Divergente-trilogien (”Divergent”-trilogien) af Veronica Roth, som er rigtig spændende, og ”Bogtyven” af Markus Zusak.

Derudover tror jeg også, at en hurtig internetforbindelse er vigtig for mange piger, så man kan følge med på de sociale medier. Det er det i hvert fald for mig.

Hvad er dit bedste minde?

Det har altid været en drøm for mig at have et kæledyr, som er af hunkøn. Det er min hund, Penelope. Den dag, da jeg fik hende, det er mit allerbedste minde. Vi fandt hende på gaden en kold aften, og vi talte sammen om, hvad vi skulle gøre. Hun var kun en hvalp. Mine forældre syntes ikke, det var en god idé at tage hende med. Men jeg overtalte dem og lovede, at jeg ville passe på hende og tage mig af hende. Og fordi jeg var ansvarlig og god til at passe Penelope, fik jeg lov til at beholde hende.

Hvad er din største drøm?

Jeg vil være børnelæge. Måske er det, fordi jeg elsker børn, at jeg vil være læge og tage mig af dem. Det er et svært job, der kræver hårdt arbejde, men jeg er også en hårdtarbejdende person. Jeg var hos en børnelæge for nogle måneder siden, og hun var rigtig sød. Jeg sagde til hende: ”Jeg vil være læge ligesom dig”. Hun sagde: ”Det er en god ting at være børnelæge. Held og lykke.”

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Da min mor rejste tilbage til Syrien, efter at hun havde fulgt mig til Istanbul. Jeg var meget ked af det. Vi taler i telefon hver dag, og det hjælper. Så spørger hun om alt muligt, om skolen og om min søster. Hvis jeg kunne bestemme, ville jeg samle os alle sammen igen. Det er lige meget, hvor vi skal bo. Det vigtigste er, at vi er sammen.

Hvem ser du op til?

En børnelæge, som jeg mødte i Syrien. Jeg vil være som hende, jeg elsker hende så meget. Hun behandlede mig som en datter. Hun plejede at undervise mig i biologi i skolen, men så stoppede hun for at arbejde som læge. Jeg mødte hende igen for omkring et år siden, fordi jeg havde ondt i halsen, og så kom jeg til lægen hos hende.

Hvad optager dig lige nu?

Min arabisklærer sagde, at jeg skulle skrive en historie. Jeg har skrevet den, men jeg er bekymret for, at den ikke blev så god, og at jeg ikke får en god karakter. Det tænker jeg på.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Jeg og piger i resten af verden deler én meget vigtig ting, og det er drømmen om fremtiden. Som at blive en succesfuld og berømt advokat eller journalist, som folk har hørt om over hele verden. Det tror jeg, at vi har tilfælles. Jeg leger med tyrkiske piger her, som er på min alder. Deres sprog er meget svært at lære, så vi leger uden at tale. Fordi vi har lyst til at lege, forstår vi hinanden alligevel.

Hvad er din kæreste ejendel?

Mit lægesæt. Det er som en læges udstyr, men legetøj: sådan en til at lytte med, bøger, en ting til at trække kugler ud af kroppen, termometer og noget til at ordne knæ. Min søster og de andre lader mig være læge, og jeg bliver altid glad af at lege med det.

Hvad er dit bedste minde?

Da hele min familie boede sammen i Damaskus (Syriens hovedstad). Nu er jeg her i Tyrkiet sammen med min søster, min bror og hans kone. To af mine brødre er i Tyskland. Min far og mor er i Syrien. Det er ikke godt overhovedet.

Hvad er din største drøm?

At der ikke er smog og luftforurening, kun en klar, blå himmel. Jeg vil også gerne rejse verden rundt og blive venner med mennesker fra forskellige trosretninger og kulturer. Jeg drømmer om at blive arkitekt, så jeg kan tegne grønne, miljøvenlige og jordskælvssikrede huse, som folk kan leve i. Endelig håber jeg, at kvaliteten af den kinesiske nation kan forbedres.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Det var, da jeg skulle lære at svømme. En af mine klassekammerater holdt mig nede i vandet, og jeg blev virkelig bange. Det plager mig stadig, faktisk hele tiden.

Hvem ser du op til?

Den engelske eventyrer Bear Grylls fra tv-programmet ”Man vs. Wild”. Han har sådan en stærk vilje, at han kan overleve alle mulige strabadser og svære situationer. Jeg respekterer mennesker med visdom, der gør, at de kan overleve den slags prøvelser.

Hvad optager dig lige nu?

Jeg er optaget af at lave graveringer. Jeg graverer logoer, billeder og simple tegn i gummi. Lige nu har jeg travlt med en gravering til en af mine venner, som godt kan lide mit arbejde. Jeg sælger dem også på Taobao.com (kinesisk handelsportal på internettet).

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Vi elsker alle små dyr, vi er godhjertede mennesker, og vi har stor medfølelse med andre.

Hvad er din kæreste ejendel?

Et håndlavet quilt-tæppe fra min bedstemor.

Hvad er dit bedste minde?

Da jeg besøgte Disneyland i Hongkong sammen med én af mine venner, som jeg ikke havde set i otte år. Jeg har altid drømt om at besøge Disneyland, så det var fantastisk at være der og dele oplevelsen med min ven efter alle de år.

Grunden til, at jeg elsker Disneyland, er ikke kun, at stedet er så smukt, og at der er så mange spændende og sjove ting at prøve. Det vigtigste er, at alle er så søde og venlige, og at deres venlighed kommer fra hjertet.

Hvad er din største drøm?

For hele verden er det, at der skal komme mere ligestilling – både mellem drenge og piger, kvinder og mænd og fattige og rige. Folk er forskellige og skal have lov til at leve forskelligt, men respekten skal være den samme – folk skal være lige meget værd. Man skal hverken ses ned på – eller enormt op til.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Ved vores families hytte er der en stor fjeldvæg, som der er tradition for, at man skal prøve at klatre op på. Jeg begyndte at prøve, da jeg var 11, men det var meget svært. Jeg prøvede og prøvede hele sommeren, og til sidst lykkedes det. Det var helt vildt, at jeg efter så mange forsøg endeligt klarede det. Budskabet er: Giv aldrig op.

Hvem ser du op til?

Emma Watson, fordi hun er en god skuespiller, men også fordi hun står ved sine værdier og er optaget af ligestilling. Hun har talt til FN om, at verden vil blive et bedre sted, hvis der kommer mere ligestilling.

Hvad optager dig lige nu?

Jeg tænker meget på ligestilling mellem drenge og piger, fordi jeg synes, det er så åndssvagt, at man får mindre respekt, blot fordi man har et andet køn.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Alle har lyst til at blive set og har behov for opmærksomhed. Nogle mere end andre, men jeg tror, at alle er glade for at blive set. Man bliver usikker på, om man er sej nok, og når man får positiv opmærksomhed, bliver man tryggere og hviler mere i sig selv.

Hvad er din kæreste ejendel?

Det er en ring, der kommer fra min tiptipoldemor, som har været i familien i mange år. Det er ikke længe siden, jeg fik den. Den er meget gammel, så jeg kendte hende ikke, men det betyder noget, at jeg føler, at jeg får en kontakt.

Hvad er dit bedste minde?

Det var en dag, vi var i New York og lavede mange forskellige ting. Vi var på rotur i Central Park, vi var til musical og til sidst spiste vi på en fancy restaurant i centrum.

Hvad er din største drøm?

Jeg vil gerne være læge og helbrede de syge mennesker i min landsby. Jeg vil gerne være den, der giver medicin. Jeg har set folk blive meget syge med hovedpine og høj feber, og der er ingen til at hjælpe dem. De ældre kan heller ikke få lægehjælp. Jeg kan godt lide folk i min landsby. Derfor vil jeg gerne hjælpe dem.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Jordskælvet, der ramte min landsby sidste år. Jeg var inde hos naboen og oppe på første sal, hvor de har et fjernsyn. Jeg så et afsnit af Kumkum Bhagya (indisk soap-serie, red.). Pludselig hørte jeg en meget høj lyd – donk, donk, donk, donk, bankede den. Det lød, som om den kom nede fra jorden. Jeg havde aldrig nogensinde hørt noget lignende. Jeg græd ikke som nogle af de andre, men jeg blev virkelig bange og løb nedenunder og ud af huset. På et øjeblik var alle fra landsbyen samlet ude på vejen. Folk i landsbyen fortalte mig, at det var et jordskælv, som havde sagt den voldsomme lyd. Vi var alle sammen meget bange. Men selvom nogle huse og skolen var ødelagt, var ingen kommet til skade. Efter jordskælvet var der mange efterskælv. Derfor blev mange af os ude. Vi lavede mad ude, spiste ude og sad sammen udendørs.

Hvem ser du op til?

Min mor. Hun arbejder meget hårdt både i huset og på vores marker og sørger for min bror og mig. Jeg vil gerne være som hende.

Hvad optager dig lige nu?

Min far arbejder i Saudi-Arabien. Vi har ingen kontakt med ham, så vi ved ikke, hvordan han har det. Jeg tænker meget på, om han har det godt. Han skulle sende penge hjem til os, så vi kunne leve af dem. Men der kommer ingen penge, og vi ved ikke hvorfor. Det er svært for os herhjemme at få råd til mad og det hele.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Alle pigerne i min landsby vil gerne gå i skole. Vi kan godt lide det og vil gerne blive ved med at gå i skole længe. Jeg tror, at piger i resten af verden har det på samme måde.

Hvad er din kæreste ejendel?

Jeg har fået et nyt fag i skolen, som hedder nepalesisk grammatik. Det kan jeg rigtig godt lide. Det bedste, jeg ejer, er min bog om nepalesisk grammatik.

Hvad er dit bedste minde?

Jeg har ikke et konkret minde, men jeg kan godt lide at være sammen med folk fra min landsby. I svære tider får man hjælp fra de andre. Og det bedste, jeg ved, er at være sammen med mine venner i skolen. Vi har det rigtig godt sammen.

Hvad er din største drøm?

Min største drøm er at blive en meget berømt modedesigner eller advokat. Jeg kan godt lide tøj og at finde på nye designs. Siden mine forældre blev skilt, har jeg villet være advokat. Jeg føler, at jeg er god til at forsvare mig selv mundtligt.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Det var, da min far døde for et år siden. Jeg blev meget hjemme og lukkede mig inde i mig selv. Jeg ville ikke se eller tale med nogen, jeg lå bare på mit værelse og sov eller kiggede på fjernsynet og min telefon. Hvis jeg skulle ud, gjorde jeg det om aftenen, fordi jeg ikke ville møde nogen, jeg kender.

Hvem ser du op til?

Mit forbillede er min mor. Hun er en kvinde, som står på egne ben og har taget sig af to børn alene, to døtre, uden problemer.

Hvad optager dig lige nu?

Lige nu har jeg et stort tegneprojekt i skolen, hvor jeg skal tegne en fugl. Det skal være med meget tynde linjer og mange forskellige effekter og farver, som jeg selv skal blande. Det er et super svært projekt, men jeg kan godt lide den slags udfordringer. Det tager meget af min tid, men det interesserer mig også meget.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Jeg ser mange videoer på internettet om makeup og mode. Det tror jeg, at jeg har tilfælles med mange piger. Ud over det tror jeg ikke, at vi har så meget tilfælles ud over at lide af kærestesorger. Men jeg har altså ikke selv kærestesorger.

Hvad er din kæreste ejendel?

Det er min hund, Oscar. Jeg tror, at han er min bedste og tætteste ven. Han sladrer ikke om de ting, jeg fortæller ham, og han er aldrig gået bag min ryg eller har prøvet at narre mig.

Hvad er dit bedste minde?

Det var, da jeg kom ind på min nuværende skole, hvor jeg har fået nogle gode venner, som jeg vil have mange år endnu. Det vigtigste i et venskab er, at man er loyal og ikke bagtaler hinanden. Der er mange her i Tyrkiet, som sladrer. Når nogen siger noget om en anden person, tror folk på det uden videre.

Hvad er din største drøm?

Jeg vil gerne leve et helt almindeligt liv. Jeg drømmer ikke om noget ekstraordinært. Jeg vil gerne have en familie, jeg vil gerne have børn, og jeg vil gerne have et godt job, hvor jeg laver noget, jeg elsker. Jeg ved ikke endnu, hvad det skal være.

Hvad er det sværeste, du har prøvet?

Jeg tror ikke, at jeg tager mange chancer eller sætter mig selv i svære situationer. Jeg holder mig til, hvad jeg er tryg ved. Jeg kan godt lide mine rutiner. Jeg kaster mig ikke ud i ting, som jeg ikke er god til, eller som jeg ikke kan lide, og det er der nok en grund til. Jeg burde nok prøve nye ting oftere.

Jeg var oppe at skændes med min veninde engang, hvor jeg sagde noget rigtigt strengt til hende, og hun ikke syntes, det var i orden. Det blev jeg irriteret over, men bagefter gik det op for mig, at hun havde ret. Og det viste mig, at det, man synes er det rigtige lige i situationen, ikke altid er det bedste at sige eller gøre.

Hvem ser du op til?

Min mor, faktisk. På en måde har hun opnået alting! Hun er en super mor, og hun bruger masser af tid på familien, men hun elsker også sit job, og hun har en stor passion for det, hun gør. Hun gør en masse ting, hun godt kan lide, så det er meget inspirerende.

Hvad optager dig lige nu?

Basketball og at hænge ud med mine venner. Det får mig til at føle mig selvsikker, som om jeg kan gøre hvad som helst. Hvad man investerer i spillet, afgør, hvad man får ud af det. Det viser mig, at hvis man gør en stor indsats, og man virkelig dedikerer sig selv, så kan man opnå de ting, man gerne vil.

Og når man er sammen med sine venner, er det mennesker, der forstår en, og man behøver ikke skjule noget for dem. Man kan bare være sig selv, og de forstår ens særheder. Og så vil de altid være der for en, også selvom der sker noget dårligt.

Hvad tror du, at du har til fælles med piger i resten af verden?

Jeg tror, at piger i hele verden er unikke og passionerede og står sammen. Jeg tror, at vi alle kan lære af hinandens erfaringer og se, hvordan vores liv er både ens og forskellige.

Hvad er din kæreste ejendel?

Jeg fik denne halskæde til et familiebryllup. Jeg var blomsterpige og fik den bagefter. Jeg tager halskæden på ved særlige lejligheder. Den får mig til at føle en samhørighed med dem og med alle minderne og følelserne fra den oplevelse.

Hvad er dit bedste minde?

Da jeg var mindre, rejste jeg med min familie til Afrika og Europa. Det var virkelig stort, for jeg fik mulighed for at se utrolige ting, som jeg ikke havde drømt om. Og så var det dejligt, at jeg kunne dele sådan en stor oplevelse med min familie.

Det fik mig til at værdsætte det liv, jeg selv har, men det fik mig også til at føle, at jeg gerne vil ud i verden og se nye ting og gå på opdagelse.

ARTIKLEN ER PUBLICERET 12. MAJ 2016

TEGNINGER: ANNA MAGNUSSEN

TEKST: ULLA POULSEN, NIKOLAJ KRAK, ANNA KLITGAARD, KARITTE LIND BEJER, JONAS FRUENSGAARD, NANNA MUUS STEFFENSEN, VERA BUNDGAARD, ZHANG YANYAN, ULRIK STRØJER KAPPEL, ANNE METTE FUTTRUP, LINDA NORDAHL JAKOBSEN OG STINE KROMANN DRAGSTED

EKSTRA FOTOS: YILMAZ POLAT OG NICOLAS CELAYA/SCANPIX

FOTOBEHANDLING: LEIF TUXEN

UDLANDSREDAKTØR: KERRIN LINDE

DIGITAL REDAKTØR: STINNE ANDREASEN

DIGITAL TILRETTELÆGGER: KIM SCHOU