n og 
nTekst & foto: Katrina Gillies Rasmussen & Iben Agerbæk Henriksen
Tilrettelæggelse: Kim Schou & Rasmus Fahrendorff | 1. november 2017
Digital redaktør: Stinne Andreasen | net@k.dk
n og hunkn
n og hunknStephanie Stine Toft lignede en dreng ved fødslen, men fik bryster i puberteten. Hun er en blanding mellem en mand og en kvinde, og et møde med den græske guddom Hermafroditos gav hende første fingerpeg om, hvorfor hun er anderledes end de fleste
Hun valgte et tidspunkt, hvor hendes forældre og bror var ude af huset. Da de var taget afsted, låste hun alle dørene og gik ned i kælderen.
Her lå en række ting allerede klar: en arkitektlampe, en hobbykniv, et strygejern og noget at tørre op med.
"Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville trække mine bukser af, tage fat i mine kønsorganer og skære dem af. Efterfølgende ville jeg brænde såret med strygejernet for ikke at forbløde," fortæller den i dag 31-årige kvinde om episoden, der fandt sted i Skringstrup i 1999, da hun var 13 år.
Dengang stod der Michael Skaaning på hendes sygesikringsbevis. I dag står der Stephanie Stine Toft.
Stephanie er født interkønnet, det man tidligere kaldte hermafrodit. En interkønnet person er en person, der er født med en krop, som ikke passer med den typiske definition af 'dreng' eller 'pige'. I lægevidenskaben bliver interkønstilstande kaldt Disorders of Sex Development (DSD), som ifølge Rigshospitalet dækker over forskellige fysiske tilstande, hvor de udvendige eller indvendige kønsorganer ikke udvikles normalt. Mens transkønnede oftest er født med mandlige eller kvindelige kønsorganer og biologisk set defineres som enten hankøn eller hunkøn, er interkønnede født med begge køn på én gang.
Stephanie er født i en interkønnet krop. Hendes krop er en kombination mellem hankøn og hunkøn, men hun identificerer sig selv som kvinde. Derfor omtales hun også 'hun' i denne fortælling.
Allerede som 8-årig mærkede Stephanie, at det føltes forkert at blive opfattet som dreng. Hun husker en episode, hvor hun var ude at købe tøj med sin mor. I højre side af butikken var der pigetøj, og i venstre side drengetøj. Hun havde fået at vide hjemmefra, at hun måtte få det tøj, hun gerne ville have.
"Min mor trak mig over i drengeafdelingen og spurgte, hvad jeg gerne ville have. Jeg kiggede langt efter tøjet i den anden afdeling. Men det føltes ikke som en mulighed. Så jeg valgte bare nogle blå cowboybukser og sorte T-shirts," siger hun.
Stephanie forstod ikke, hvorfor hun ikke måtte gå i det tøj, som alle de andre piger gik i. Hvorfor skulle hun gå i drengetøj, når de andre piger ikke skulle?
Men hun gjorde det. Tog drengetøjet på, selvom hun aldrig rigtig følte sig tilpas i det.
I november 2016 offentliggjorde Sundheds- og Ældreministeriet data om interkønnede fra Landspatientregistret. Det skete efter en forespørgsel fra Enhedslisten.
I materialet står der, at der blev registreret 8.071 interkønnede mellem 2011 og 2015. Og at der blev registreret 86 forskellige typer af interkønstilstande i perioden. Det kan variere helt fra øget produktion af kvindelige hormoner hos en dreng, til hjertefejl eller manglende udvikling af livmoderen.
Tallet er formentlig højere, da det ikke er alle interkønnede, der bliver registreret på hospitalerne, fordi der ikke er helt enighed om, hvilke tilstande der konkret hører under termen 'interkøn'. Det oplyser foreningen Intersex Danmark, der arbejder for at udbrede viden om interkøn.
Internationale tal fra FN peger på, at et sted mellem 0,05 og hele 1,7 procent af befolkningen er interkønnede. Det største af tallene svarer til andelen af rødhårede i Danmark.
Nogle tilfælde af interkøn kan opdages allerede under graviditeten, andre ser det ved fødslen. Det kan for eksempel være, at penis er meget lille - og der derfor kan være tvivl om, hvorvidt det er en klitoris.
Der gik dog mange år, før Stephanie stødte på begrebet første gang.
Omkring 11-års alderen begyndte Stephanies krop at ændre sig. Hun udviklede kvindelige former og fik begyndende bryster. De kropslige forandringer forvirrede hende, fordi hun godt vidste, at drenge ikke udvikler sig på den måde.
Hun skjulte sine former i stort tøj, så omverdenen ikke opdagede noget.
"Jeg har et billede, som mine forældre har taget, da jeg er omkring den alder, hvor jeg har skoldkopper. Billedet er taget bagfra, og der kan man se, at jeg er begyndt at få bredere hofter og en anderledes fedtfordeling," siger hun.
"Jeg forstod ikke, hvad der skete med min krop, fordi det ikke stemte overens med det, som jeg havde fået at vide, ville ske."
Stephanie var ofte på Skals Skoles bibliotek i den periode. Biblioteket var det sted, som hun kendte allerbedst på hele sin folkeskole. Hvis hun ville have viden om et emne, vidste hun derfor godt, hvor hun skulle lede.
På biblioteket fandt hun historien om Hermafroditos; en græsk guddom, der havde tydelige mandlige og kvindelige træk. Hun kunne se, at hun mindede om figuren. Selvom hun ikke fortalte nogen om det, gjorde mødet med guden hende bevidst om, at der fandtes andre som hende. Fra det øjeblik begyndte hun at identificere sig som hermafrodit.
Rundt omkring i verden er det binære kønssystem – ideen om, at der kun findes to køn - langsomt ved at gå i opløsning. I for eksempel Australien, Argentina, Nepal, Bangladesh, Thailand, Indien, Tyskland og Frankrig anerkendes det officielt af landenes offentlige myndigheder, at der eksisterer 'et tredje køn'.
Ved folkeafstemninger er det i nogle af disse lande muligt at registrere sig som 'mand', 'kvinde' eller 'andet'.
Men i Danmark er der fortsat kun to officielle køn, selvom det har været foreslået af Alternativet tilbage i maj måned at indføre kønsneutrale cpr-numre.
I de tidlige teenageår oplevede Stephanie masser af eksempler på, at hendes krop og følelser ikke rigtig passede sammen. Da hun var omkring 13 år, så hun på vej hjem fra skole noget pigetøj, der hang på en tørresnor.
Hun vidste godt, at det var forkert at stjæle, men hun vidste samtidig, at hendes forældre ikke ville købe sådan noget tøj til hende. Hun tog tøjet af tørresnoren og lagde det i skoletasken.
Stephanie begyndte at stjæle meget. Nederdele, trøjer og undertøj. Hun bar det stjålne pigetøj under sit drengetøj. Hele sæt tøj. Men en dag blev det opdaget.
"Jeg havde gemt nogle sække under en trappe derhjemme. Jeg kan ikke huske, om det var mine forældre eller min bror, der fandt det," siger hun.
"Jeg var selvfølgelig vildt skræmt, fordi nu havde de fundet ud af, at jeg havde stjålet. De tog fat i mig og sagde, at det var ganske normalt, og at de var glade for, at jeg var begyndt at interessere mig for det modsatte køn. Men fortalte, at man altså ikke må stjæle."
"Det var forvirrende, at de sagde det. Bagefter tog de tøjet med ud i haven og brændte det i en olietønde."
Stephanie følte ikke, at hun måtte være den, hun var. Så hun begyndte at gå i det tøj, forældrene gerne ville have hende til at gå med. Det virkede som den nemmeste løsning.
Hun prøvede at være så drenget, hun overhovedet kunne. Nærstuderede drengene omkring sig for at kopiere deres opførsel. Men hun var ikke som de andre drenge. Det vidste hun godt.
"Jeg forsøgte at opretholde illusionen om, at jeg var stor og stærk. En rigtig mand."
Først mange år senere i 2011 fik Stephanie en bedre forståelse af, hvorfor hun aldrig havde fundet sig til rette i rollen som 'mand'. Som 26-årig gik hun til gynækolog. Han anbefalede hende at få undersøgt sin kromosomsammensætning, fordi hun muligvis havde en kønsvariant.
Det ord havde Stephanie aldrig hørt før. Det eneste ord, hun kendte, stammede fra bogen om den græske guddom fra skolebiblioteket i Skals. Hermafroditos.
Hun fulgte gynækologens råd og fik taget en blodprøve, der blev sendt til analyse. Brevet fra Aarhus Universitetshospital viste, at hun havde et ekstra X – et ekstra kønskromosom, som er det materiale, der dikterer, hvordan kroppen udvikler sig rent kønsligt.
Mennesket har typisk 23 kromosompar. Mænd har traditionelt betegnelsen 46,XY og kvinder 46,XX. Blodprøven viste, at Stephanie var 47,XXY. Hun var biologisk set et mix mellem hankøn og hunkøn. Hendes kromosom-sammensætning blev kaldt ’Klinefelters syndrom’.
Klinefelters syndrom fører, ifølge Sundhed.dk, typisk til mangelfuld udvikling af testiklerne, manglende produktion af sædceller og en reduceret mængde af det mandlige kønshormon testosteron. Mennesker med syndromet bliver som regel høje, og mange har tendens til at udvikle bryster.
Resultatet fra blodprøven gav hende en forståelse af, hvorfor hun så anderledes ud end alle andre - og det gav hende en smule ro. Men ellers gav det hende ikke særlig meget. Det ændrede jo ikke hendes situation.
I Danmark bliver nogle interkønnede opereret, så de i højere grad ser ud som en typisk 'pige' eller 'dreng'.
Kosmetiske behandlinger på interkønnede børn bliver hverken anbefalet eller afvist af lægerne på området. Men der er tilfælde, hvor interkønnede anbefales operation allerede som spæde, hvis det for eksempel sikrer vækst af kønsorganerne, fri vandladning eller mulighed for fertilitet.
Forældre til et interkønnet barn kan ofte frygte, at andre vil opfatte deres barn som anderledes, og at barnet vil blive mobbet. I samråd med læger vælger forældre derfor nogle gange at lade deres barn operere, selvom der ikke er et sundhedsmæssigt, men snarere psykisk, grundlag for operation.
Ifølge FN og Europarådet bør sundhedsmyndighederne i Danmark stoppe med at operere på interkønnede børn, der er raske. En undersøgelse fra 2015 foretaget af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) viser, at 21 af EU’s medlemslande, heriblandt Danmark, udfører ’kønsnormaliserende’ operationer på interkønnede børn. Langt de fleste interkønnede har ikke behov for operationer eller hormonbehandling. De er født raske, men med en krop, der ikke udelukkende er 'pige' eller 'dreng'.
Stephanie valgte ikke at skære sine kønsorganer af, dengang hun som 13-årig låste sig inde i huset og gik ned i kælderen. Hun var bange for at forbløde, så hun endte med at pakke strygejernet og hobbykniven væk, og fortalte ikke nogen om episoden. Men hun var sur på sig selv. For når ikke hun skar sine kønsorganer af, blev hun jo nødt til at leve videre som en dreng.
Og det dilemma står hun i endnu. I dag føler hun sig stadigvæk ikke tilpas i sin krop, fordi den ikke stemmer overens med den kvinde, hun er.
I Danmark er man enten hankøn eller hunkøn i sundhedsfagligt regi, og alle interkønstilstande tildeles derfor ét af de to køn. Klinefelters syndrom er knyttet til hankøn, så Stephanie er registreret som hankøn i sine journaler.
Det betyder, at det offentlige sundhedssystem efter normal praksis kun kan tilbyde Stephanie at blive opereret i en mere mandlig retning.
På Aarhus Universitetshospital har Stephanie talt med en specialist, der har tilbudt hende at få fjernet sine bryster og komme i behandling med det mandlige kønshormon testosteron.
"Men det har jeg takket nej til," siger hun.
Det er ikke det, hun drømmer om. I dag er Stephanie 31 år gammel, og hun drømmer stadigvæk om at få en krop, der udelukkende ser kvindelig ud. Den drøm er lige så intakt i dag, som den var den dag i kælderen for 18 år siden.
