Højskolen Møn: Vores elever skal skabe kunst og kultur på en ny måde

På Møn har to lukkede skoler givet lokale ildsjæle den idé at fylde de tomme bygninger med en ny højskole. Højskolen vil give unge et afsæt til en fremtid inden for kultur- og medielivet med undervisning i emner som dokumentar- og kortfilm, kreativ skrivning og podcast.

Højskolen vil arbejde projektbaseret med en lille fast stab samt med workshopholdere fra kulturbranchen. Højskolen Møns første elevhold starter i januar 2017.

Den nyansatte forstander, Lars E. Gandsø, står her på mål for skolens berettigelse:

Hvorfor er der brug for højskoler i dag?

"Det er der, fordi vi er ved at lave et samfund, hvor vi gerne skal være uddannet speciallæger, når vi er 23, og jeg skal ikke opereres af en 23-årig.

Vi skal tilbage og have nogle rigtig gode dannelsestilbud, som højskolerne repræsenterer. Det handler om at leve sammen, arbejde sammen, rejse sammen og lære noget om at gå seriøst ind i en debat, som ikke handler om at vende tommelfingeren op eller ned på facebook.

Vi skal give os tid og plads til at prøve noget af det, der danner os som mennesker, så vi ikke ender med at blive sten i den mur, Pink Floyd sang om.

Jo flere, der har været på højskole, desto bedre bliver vores socialpolitik, miljøpolitik og sundhedspolitik. Vi lærer nogle mennesker at kende, som vi ellers ikke havde mødt, og begynder at forstå, at der er mange måder at leve på. Det er så vigtigt."

Hvad kan jeres højskole tilføre højskoleverdenen, som ikke er der i forvejen? 

Vores baggrund i projektmiljøer betyder i praksis, at vi kommer til at skabe noget, som er innovativt og aktivt i forhold til at lave nye og anderledes virksomheder og metoder til at skabe kunst og kultur.

Derudover kommer vores elever til at møde en masse selvstændige aktører, som kan give dem et indblik i, hvordan man lever af kunst og kultur. Samtidig betyder mødet med workshopholderne, at eleverne på et tidligt tidspunkt i deres voksenliv kan begynde at danne det professionelle netværk, som bliver så vigtigt for dem."

På 20 år er der blevet 30 færre højskoler i Danmark. Hvad får dig til at tro, at I kan overleve? 

"Der er ingen tvivl om, at hvis du ønsker at starte en café, så er det bedste råd at lade være. For de laver også kaffe og skinkesandwich i den anden café nede om hjørnet. Men man bliver nødt til at tro på, at man kan gøre noget, som både er bedre, og som kan supplere det marked, man er i.

Sådan er det også med højskoler. Jeg tror på, at der godt kan snige sig en højskole ind på Møn og blive et supplement både til det lokale liv og til Teaterhøjskolen Rødkilde, som ligger der i forvejen."

Thy Højskole: Vi vil bygge højskole på den sejhed, der lever heroppe

Lokale kræfter i Thy har samlet sig om at lave en højskole nær Vesterhavet. Visionen er at drive en højskole med udgangspunkt i egnens natur og kultur. Skolekredsen har endnu ikke sat dato på højskolens første elevhold. Planen er at lave et spektakulært byggeri, der skal huse skolen, oplyser Mette Gadegaard, projektmedarbejder på Thy Højskole.

Hvorfor er der brug for højskoler i dag? 

"Vi er et samfund af senmoderne mennesker, der mangler fællesskaber. Både unge og ældre har mere end nogensinde brug for at være sammen om noget fælles tredje, om noget uden for sig selv sammen med andre. Vi har brug for meningsfuldt samvær, og det kan højskolerne give."

Hvad kan jeres højskole tilføre højskoleverdenen, som ikke er der i forvejen? 

"Beliggenhed. Der er ikke andre steder i hele Danmark, hvor landskabet er som her. Det er den langstrakte og uberørte hede og det fattige klitlandskab. I Thy kan man fare vild i klitterne eller stå med ansigtet mod en storm fra vest, og det maner til eftertanke om det liv, man lever med naturen.

Samtidig er der en sejhed i kulturen heroppe. Bønder og fiskere har altid forstået at få ting til at ske i det magre landskab, og det har sat et aftryk på egnen.

Det er vores vision, at den natur og kultur, der er i Thy, skal være udgangspunktet for alt, hvad vi gør på højskolen. Vi ville ikke lave en højskole, som kunne ligge et hvilket som helst andet sted - vores højskole skal være stedspecifik. "

På 20 år er der blevet 30 færre højskoler i Danmark. Hvad får dig til at tro, at I kan overleve? 

"Det faktum, at der er kommet flere højskoleelever.

Og så er Thy et meget attraktivt sted lige nu. Vi har befolkningsvækst i Klitmøller, og tilflytterne er blandt andet designere, madfolk, musikere og en masse andre små selvstændige.

Man kan selvfølgelig ikke lave højskole på en trend, men det giver os mod og håb om, at der er basis for at lave højskole her. Og det er de grundlæggende værdier, som skal bære højskolen i fremtiden."

Højskolen Hald Ege: Vi vil kombinere ambitiøs sport med folkelig dannelse

I Hald Ege nær Viborg får områdets fri- og efterskole selskab af en højskole til januar 2017. Visionen er at lave en højskole, der kombinerer ambitiøs sportsudøvelse med grundtvigsk dannelse.

Højskolen, der bliver bygget i øjeblikket, vil få tre sportslinjer, nemlig håndbold, fodbold og mountainbike, og linjerne bliver drevet i samarbejde med lokale kræfter som eksempelvis superligaklubben Viborg FF.

Højskolens forstander, Erik Nygaard Junker, som også er skoledirektør for Hald Ege Fri- og Efterskole, forholder sig her til skolens berettigelse: 

Hvorfor er der brug for højskoler i dag?

"Det er i den grad højskolernes opgave at oplyse en masse unge mennesker om, at der er andet i livet end det, de umiddelbart ser hele tiden. Højskolerne skal præsentere dem for noget, der gør verden større og tilføje nye dimensioner til deres liv, som handler om det fælles. Det er der ikke så mange tilbage, der gør, og hvis ikke de frie skoler gør det, er der ikke nødvendigvis andre, der gør det.

Selv om skiftende regeringer vil have de unge mennesker så hurtigt igennem uddannelsessystemet som overhovedet muligt, så har de unge mennesker brug for at blive fyldt op med noget, der synes væsentligt for dem. Det er ikke bare mountainbike og håndbold – men også et ekstra lag hud i form af den dannelse, som de kan føje til deres liv. "

Hvad kan jeres højskole tilføre højskoleverdenen, som ikke er der i forvejen? 

"Jeg kender ikke alle de andre højskoler, men vi er selv glade for kombinationen af ambitiøs sport og almen dannelse, og det er mit indtryk, at vi her har fat i noget, som ellers er lidt sjældent i højskoleverdenen.

Det har ofte været til diskussion, om man i skolesammenhæng har sin opmærksomhed rettet mod elite eller bredde, folkelighed eller målrettethed. Men vi oplever, at de størrelser ikke er modsatrettede, men giver hinanden energi, når målrettet sport sættes sammen med folkelig dannelse. Erfaringen omkring den kombination har vi fra vores efterskole, så derfor har jeg en god portion selvtillid omkring den højskole, vi er ved at lave. "

På 20 år er der blevet 30 færre højskoler i Danmark. Hvad får dig til at tro, at I kan overleve? 

"Der er stadigvæk et behov for højskoler og en efterspørgsel efter det dannelsesmæssige perspektiv, som de rummer. Det er der, fordi der er en tiltagende længsel blandt unge mennesker efter det meningsfulde. Jeg tror, at højskolerne vil vedblive med at have et modsvar til det meningstab, vi ser andre steder i samfundet og uddannelsessystemet, hvor man er så forhippet på færdigheder, at dannelsen går tabt.

Dannelse handler om at lære at forholde sig ordentligt til hinanden og at indgå i forpligtende fællesskaber, og den går mange steder tabt. Jeg ser det blandt andet i debatter i medierne, hvor forståelsen af det fælles og ordentligheden mangler, når vi diskuterer, hvordan vi bedst indretter vores samfund.

Samtidig er dannelse noget, de unge selv efterspørger. De synes, at livet indeholder mere end bare færdigheder. Netop derfor er højskolerne helt konkret et godt bud på et fornuftigt sabbatår."

Roskilde Festival Højskole: Vi har en stærk kulturinstitution i ryggen

Roskilde Festival har kastet sin kærlighed på højskolen som skoleform på grund af den frie skoles mulighed for at engagere eleverne i praksis med afsæt i en fælles sag.

Højskolen vil fagligt have fokus på musik, forandring og kunstnerisk skabende processer og vil blandt andet tilbyde fag som frivilligledelse, kunst, aktivisme, musik og journalistik.

Roskilde Festival Højskole tager første spadestik til skolebygningerne i starten af 2017 og forventer at tage imod første elevhold i januar 2019, fortæller forstander Jesper Øland.

Hvorfor er der brug for højskoler i dag? 

"Vi befinder os i en tid med fokus på det målbare. Hvor vores uddannelsessystem bliver mere og mere målrettet arbejdsmarkedet, og hvor man måske kan sætte spørgsmålstegn ved, om vores iver efter at skabe flere og flere specialister til et tiltagende specialiseret samfund bliver på bekostning af dannelsen og vores evne til at krydse fagligheder med personligt engagement.

Det etablerede uddannelsessystem mangler fokus på dannelsen som noget, der rækker ud over arbejdsmarkedet – vi har set det med tabet af nogle af de klassiske dannelsesfag i gymnasiet, og i 1990’erne, da man fjernede filosofikum fra universitet. Jeg mener, at højskolen har et momentum lige nu til at sætte sig på dannelsesåret og gøre de unge robuste og afklarede omkring det livsgrundlag, de skal leve på, når de skal uddanne sig.

Det er svært at måle på livsdueligehed, studieparathed, sociale kompetencer, selvstændighed og kreativitet. Alligevel skal vi som højskoler insistere på at gå ind på den banehalvdel, for det er der brug for, og det er noget, vi er rigtig gode til."

Hvad kan jeres højskole tilføre højskoleverdenen, som ikke er der i forvejen? 

"Vi har den største respekt for landets eksisterende højskoler og det, de står for. Vi vil gerne være en del af højskolebevægelsen og bidrage aktivt.

Det, vi kan give, er en ny stemme med en stærk kulturinstitution i ryggen. Roskilde Festival er et af landets stærkeste ungdomsbrands, så når Roskilde Festival rører ved noget, bliver det en slags blåstempling. Jeg tror på, at vi også kan være med til at skabe noget opmærksomhed, som smitter af på hele højskolebevægelsen.

I øvrigt tror jeg, at højskolens opgave i langt højere grad ligger i byen i dag, end den ligger ude på landet. Målgruppen er heller ikke længere en klassisk landboungdom."

På 20 år er der blevet 30 færre højskoler i Danmark. Hvad får dig til at tro, at I kan overleve? 

"Jeg har en tro på, at højskolerne går en god fremtid i møde, og at der kommer flere skoler, fordi behovet for højskolens dannende frirum vil vokse. Den historie, medierne glemmer at fortælle fra starten af 00’erne og frem, er, at selv om man fjernede den fri ungdomsuddannelse og muligheden for at tage dagpenge med på højskole, så er der forholdsvis mange højskoler tilbage i dag. Det er en kæmpe succesfortælling, at unge gladeligt betaler 40-50.000 kroner for at tage på højskole som en del af deres personlige dannelsesår.

Vores skole kommer til at overleve, fordi den altid vil være i bevægelse sammen med Roskilde Festival. Festivalen ændrer sig hvert år, og vi er med på den karrusel uden samtidig at hylde den evige foranderlighed. Der er også noget, som skal være stabilt, men rent fagligt er vi med på, at der skal ske noget nyt, for vi skal afspejle det samfund, vi er en del af."