Mennesket er godt i gang med at bryde lovene for naturlig udvælgelse med genmanipulation og intelligent design. Og bare inden for de næste 200 år er det ret sandsynligt, at homo sapiens ikke længere eksisterer, som vi kender arten i dag.
Det er budskabet fra Yuval Noah Harari, ph.d. i historie fra Oxford University og professor på Hebrew University of Jerusalem, hvor han underviser i verdenshistorie.
Baggrunden for den dystre melding kom allerede i hans første gennemgang af homo sapiens’ historie, ”Sapiens – en kort historie om menneskeheden”, der udkom på dansk sidste år og blev en international bestseller. I bogen beskriver han den første afgørende revolution, agerrevolutionen, der blev efterfulgt af en lang række sociale og teknologiske landvindinger, der har båret os frem mod afslutningen på den 200.000 år gamle menneskeart homo sapiens.
”Homo Deus: A Brief History of Tomorrow” udkommer på dansk til næste år og fortsætter, hvor Harari slap i debuten, nemlig med fremtiden og den ifølge ham uundgåelige konsekvens af menneskehedens udvikling.
”Der er formentlig tale om den største revolution i vor historie. Vi står på kanten til at ændre de mest basale principper om liv, der har fire milliarder års erfaring med naturlig udvælgelse. Videnskaben har nået et punkt, hvor vi kan skabe intelligent design, skabe nye ikke-organiske organismer og redesigne os selv. Det vil medføre nogle afgørende etiske overvejelser, som vi bør se på allerede nu,” siger historikeren til Kristeligt Dagblad.
For at forstå vores indflydelse på evolutionen er det nødvendigt med en indføring i Hararis version af homo sapiens’ historie fra den ”fatale” idé om at plante korn og fodre får og geder for omkring 10.000 år siden, som han kalder ”historiens største svindelnummer”, til opfindelsen af det, han mener, er fiktive virkeligheder som guder, økonomier, jura og Google:
”Agerbrugsrevolutionen gjorde umiddelbart ikke livet lettere for individet. Det blev snarere mere slidsomt, mindre sundt og mindre frit. Jeg tror ikke, at magt og bedre levevilkår har gjort os lykkeligere med tiden,” siger Harari og uddyber:
”De nyvundne ressourcer dengang førte til drastisk befolkningsvækst, men også øget bekymring for en fremtid, der historisk set ikke har været fordelagtig for den enkelte. Rigdomme kom kun eliten til gavn, og nyopførte byer, kongedømmer og imperier kunne holdes sammen ved hjælp af gode historier. Fortællinger om en overjordisk magt, en guddommelig mening med tilværelsen og regler for, hvordan livet bør leves,” siger Yuval Harari, der mener, at en verden af fiktive historier har overtaget den virkelige verden.
En af de største fiktive historier er ifølge Harari kristendommen, der fik en afgørende rolle i spredningen af europæiske, imperialistiske værdier, kapitalisme, magt og higen efter mere og flere, påpeger Harari. Den nye religion viste sig, på lige fod med islam, meget anvendelige til at kontrollere store masser og blev senere spredt til nye kontinenter til at kontrollere nye masser og tildrage sig mere magt.
”Set fra et historisk perspektiv er der ikke udpræget filosofiske eller psykologiske motiver bag religioner. Det handler om social kontrol og magt. Når en revolutionerende skikkelse er dukket op og kæmpet for den åndelige dimension, for eksempel Jesus, Moses, Buddha og Martin Luther, er deres nye version hurtigt blevet inddraget i et nyt socialt system,” påpeger Yuval Harari.
Ifølge ham er religioner fiktive idéer på linje med opfindelsen af juridiske systemer, økonomi og rettigheder:
”Ingen af disse ting står skrevet i vores dna. Verdensbanken og Google er ikke virkeligt. Det hele er fantasi og historier, der er blevet vigtigere end træet og bjerget,” siger han og og medgiver dog, at religion, især kristendommen, har haft en positiv indflydelse på os. At tro ikke er hverken rigtigt eller forkert.
”Fiktion har haft en stærk modvirkning på anarki. Historisk set kan det ikke lade sig gøre at konstruere juridiske eller økonomiske systemer, hvis folk ikke tror på nogle fælles historier. Begreber som religion, demokrati og menneskerettigheder har vist sig at være den bedste måde for sociale dyr som mennesket at skabe samfund at leve i. Og værdier som lighed og respekt for andre, der kendes fra monoteistiske religioner har haft en central rolle i udviklingen af demokratiske værdier,” siger Harari.
Derfor kan tro også få en rolle i den teknologiprægede fremtid, mener historikeren. Han mener, vi bør tage en lang række etiske overvejelser i dag, hvor vi kan påvirke genetik, sammenkoble maskiner og kunstig intelligens og i højere grad lader os styre af computere.
Teksten fortsætter under billedet
”Religioner har også givet os sans for etikken i tilværelsen. Og det kan måske bidrage til at standse op og tænke mere over den drastiske udvikling i vores tilgang til klima, bioteknologi og dataindsamling,” vurderer han.
Den israelske historiker er overbevist om, at vi inden for få århundreder vil være i stand til at redesigne vores krop eller skabe andre skabninger, der vil være væsentlig mere intelligente end den naturligt skabte homo sapiens.
”Autoriteten vil skifte fra menneske til superintelligens. Genmanipulationen vil måske ikke slå os ihjel. Måske heller ikke klimaet. Men der vil blive manipuleret så meget med homo sapiens’ gener, at vi ikke længere vil være homo sapiens,” siger han.
Og gør alle disse muligheder os gladere? Måske for nogle få, men ikke flertallet, konstaterer Harari, der mener at kunne fremvise nok beviser i historien til som historiker at turde forudse fremtiden.
”Vi må være realistiske. Det utrolige sker allerede, men vi kan stadig gøre noget og tænke grundigere over, hvad målet med det egentlig er. I dag er den dominerende neoliberale idé i den vestlig verden, at vi bør lægge vores skæbne i hænderne på markedskræfterne og så bare se, hvad fremtiden bringer. Det er meget farligt og hverken godt for mennesker eller planeten.”
Er du en fatalistisk historiker?
”Nej, ser man på historien, er det klart, at den ikke er deterministisk. Udviklingen er ikke let at få indflydelse på.
Det var tilfældigt, at kristendommen fik så stor indflydelse, og at en lille bevægelse i Rusland, kommunismen, voksede sig så stor på grund af krig og revolution. Teknologi er som religion og politik også helt uforudsigelig. Vi lader allerede computere styre meget af vores liv. Facebook kender dig bedre end dine venner og familiemedlemmer. Jeg har svært ved at forestille mig en fremtid, som adskiller sig drastisk fra nutiden,” siger han og konkluderer:
”Historien viser, at mennesker ikke har et langt perspektiv i deres handlinger. Der skal meget til, før vi er parate til at gå på kompromis med de tilegnelser, vi har gjort os, selvom klimaet måske lider af det, eller vi ændrer vores adfærd og fysik. Men vi har selv magten til at sætte en stopper for en selvdestruktiv udvikling. Det lykkedes jo efter Anden Verdenskrig at standse omfattende krige mellem verdens stormagter. Det er et eksempel på et lyspunkt i historien.”
Kristeligt Dagblads anmelder gav fem stjerner til ”Homo deus” med ordene: ”Harari leverer en af de bedste skildringer af menneskets mulige fremtider på en måde, der alt andet lige også er en hyldest til mennesket.”