Luthers katekismus blev danskernes læsebog

Blandt de mange effekter af Reformationen var, at læsefærdigheder hurtigere blev udbredt til hele befolkningen i det lutherske Norden end i andre lande

Da læsning blev udbredt til hele folket i Danmark, var det Reformationens mænd, som banede vejen. Her ses titelbladet til den luthersk orienterede præst Christiern Pedersens bog ”Om at holde børn til skole” fra 1531. – Illustrationen er gengivet fra første bind af fembindsværket ”Dansk Skolehistorie” fra Aarhus Universitetsforlag, som er skrevet af Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen.
Da læsning blev udbredt til hele folket i Danmark, var det Reformationens mænd, som banede vejen. Her ses titelbladet til den luthersk orienterede præst Christiern Pedersens bog ”Om at holde børn til skole” fra 1531. – Illustrationen er gengivet fra første bind af fembindsværket ”Dansk Skolehistorie” fra Aarhus Universitetsforlag, som er skrevet af Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

For 400 år siden, i sommeren 1616, samlede biskop Hans Poulsen Resen alle provster til det halvårlige såkaldte landemode i Roskilde og gav ved den lejlighed en instruks, der skulle få vidtrækkende følger. Alle degne skulle bestræbe sig på ikke kun at undervise de danske børn i katekismen, men også så vidt muligt lære børnene at læse. Ifølge forskere blev dette mål opfyldt for de nordiske befolkninger i løbet af 1600-tallet, mens det i andre dele af verden tog længere tid at få lært hele befolkningen at læse.

”Biskoppens besked, der var udformet på latin, er interessant, fordi det er den første umisforståelige melding om, at alle børn i Danmark skal kunne læse,” fortæller Charlotte Appel, lektor i historie ved Aarhus Universitet, specialist i skolens og læsningens danmarkshistorie og medlem af præsidiet vedrørende reformationsjubilæet 2017.

Hun uddyber, at kirken i Danmark lige siden det danske reformationsår 1536 havde arbejdet ud fra den klare dagsorden, som Luther havde sat, og som gik ud på, at alle – høj som lav – skulle høre og forstå Guds ord. Til det formål havde Luther udarbejdet sin store og lille katekismus, som formidlede Bibelen og den kristne lære med de tre første hovedstykker – De Ti Bud, Fadervor og trosbekendelsen – som det allervigtigste stof. Men det tog altså næsten 100 år, før reformatorens ambition om at udbrede ordet blev til en direkte vision om læsefærdigheder for hele befolkningen.

”I første omgang var tanken ikke, at alle skulle læse, men at der skulle være nogle gode prædikanter, som kunne hjælpe med at formidle budskabet til befolkningen. Det blev allerede i 1500-tallet et krav, at alle skulle kunne deres kristne børnelærdom, og den lokale præst tog stilling til, om den enkelte kunne få lov at gå til nadver. Dette var nemlig noget, man skulle være værdig til, og ikke noget, man tillod syndere, kættere og ufornuftige børn at deltage i,” fortæller Charlotte Appel.

Med udbredelsen af den relativt nye bogtrykkerkunst blev læsning op gennem 1500-tallet stadig mere udbredt, og blandt kirkens folk blev langt flere ord sat på tryk i form af præcise anvisninger i, hvad der er den rigtige måde at tro og opdrage sine børn på.

Men blandt jævne folk på landet var læsefærdigheder endnu ikke slået igennem, og når biskop Resen 80 år efter den danske Reformation gjorde status over, hvordan det gik med at udbrede den kristne lære, var han ikke tilfreds. Dette var baggrunden for, at han tænkte, at degnene måtte aktiveres.

”Resen så læseundervisningen som ’gudfrygtighedens planteskole’. Nu var det ikke kun de første tre, men alle fem hovedstykker og alle Luthers fortolkninger, børnene skulle kunne udenad. Og i den proces kan vi se, at det bliver mere og mere almindeligt, at børnene lærer at læse,” fortæller Charlotte Appel.

Det er værd at bemærke, at ordet udenadslære her slet ikke har den negative ladning, det siden har fået. Udenad betød, at stoffet skulle helt ind til hjertet.

”Når så meget stof skal læres, er det ikke længere hensigtsmæssigt at lære det alene ved at høre det og huske det. Der sker det, at børnene staver deres ABC og læser deres katekismus indenad. På den måde bliver det, der egentlig havde til formål at indlære de religiøse læresætninger, det, der bryder læsekoden,” forklarer Charlotte Appel.

Resultatet af denne proces er naturligvis ikke, at befolkningerne i de protestantiske lande bliver læsere, mens hele den katolske verden forbliver analfabeter. I lande som England, Frankrig og Tyskland griber interessen for mange former for skriftkultur om sig i 1500- og 1600-tallet. Flyveskrifter og billigbøger dukker op og fører til, at især bybefolkningerne læser meget andet end Guds ord.

”Men i alle lande er landbefolkningen bagefter, og man taler i forskningen om, at der er en særlig nordisk læsekultur, og der er procentvis langt flere, der kan læse trykte tekster i de lutherske områder end i de katolske i 1600- og 1700-tallet,” fortæller Charlotte Appel, som tilføjer, at det at skrive selv i hånden og at kunne læse håndskrift først blev bredt udbredt i løbet af 1700- og 1800-tallet.

At det forholdt sig på denne måde, er tydeligst dokumenteret i svenske kilder. Den svenske kirkelov i 1686 stillede krav til forældrene om, at deres børn skulle lære at læse, og der blev indstiftet husforhør, hvor præsterne kom ud på gårdene og sikrede sig, at kravet var opfyldt. Derefter udarbejdede de skriftlige rapporter, som er bevaret i et omfang, så man kan se, at læsefærdighederne faktisk var ganske gode.

Historikere troede frem til 1990’erne, at det var et særligt svensk fænomen, at hele landbefolkningen så tidligt kunne læse, men i dag er vurderingen, at det også omfattede de andre skandinaviske lande, selvom kildegrundlaget ikke er nær så omfattende.

Men spørgsmålet er, hvor påvirket vi i dag er af dette særlige nordiske læseforspring, som Reformationen gav os. Ifølge Morten Fink-Jensen, lektor i historie ved Københavns Universitet, er der gennem århundrederne tilstødt den danske skole så mange forandringer, at det er svært at pege på direkte spor i nutidens skole.

”Reformationen betød en stor fremgang i læsefærdigheder og et forspring i forhold til de katolske lande, men siden da er hele synet på, hvad skolen drejer sig om, skiftet. Det ensidige fokus på kristendom som mål og på læsefærdighed som et middel til dette mål har vi jo ikke længere,” siger han.