Videnskab er ikke altid lig absolut sandhed.
Den britiske filosof Martin Cohen er aktuel med en ny bog, ”Paradigm Shift”, som handler om paradigmeskift. Det er de overgange, hvor ny viden ikke blot bygger oven på den eksisterende viden, men rent faktisk viser, at grundlæggende mønstre i den hidtidige opfattelse var forkert.
”Min interesse er ved grænserne. Der hvor det bliver interessant er, hvor en teori kollapser. Og det er det, paradigmeskift handler om,” forklarer Martin Cohen.
Han er en af de filosoffer, som ikke er tilknyttet et universitet, men tænker og skriver i et lille hus på landet ved Pyrenæerne i det sydlige Frankrig. Kristeligt Dagblad møder dog tænkeren i den sydengelske by Lewes, hvor hans søster bor.
”Der er mange teorier, der bare er antagelser. Og det handler om autoritet. Når eksisterende teorier bliver væltet, er det ofte af folk, som var oversete i mange år. Som Thomas Kuhn siger, er det et meget politisk koncept. Han talte om at revolutionere videnskabelig tænkning,” forklarer Martin Cohen med henvisning til den amerikanske videnskabsfilosof Thomas Kuhn, der var manden bag tanken om paradigmeskift.
Men for Martin Cohen er noget at det interessante, hvordan de paradigmeskift kan ske.
”Naturvidenskabsmænd har altid ret - selv når de bliver ved at ændre deres meninger, så har de altid ret. De er som ræve, der altid har flere udgange. Og det er blandt andet derfor, jeg ville skrive bogen,” forklarer han.
I bogen trækker han på eksempler som Louis Pasteur, Aristoteles og desuden en videnskabsmand, som mente at bevise, at hvis du placerer madvarer i et varmt skab, så vil der vokse mus frem.
”Det er den slags, som blev taget seriøst af videnskabsfolk, men senere viste sig at være helt forkert, uden at det skabte buler i naturvidenskabens renommé. Vi har det stadig sådan, at videnskaben kan komme med noget, som efter blot få år kan vise sig at være forkert. Men vi synes at glemme det,” siger Martin Cohen
Den menneskelige genetik er et andet eksempel på, hvordan naturvidenskaben må gøre op med gammel viden, fordi ny viden ændrer ved den gængse opfattelse.
”I den offentlige opfattelse er der tale om et stadigt fremskridt i vor viden. Men som bogen siger, så er det ikke tilfældet. For de må gå tilbage, for at gå frem,” siger Martin Cohen
Han mener, at et af de store problemer er, at naturvidenskab er blevet en ideologi.
”Det er irrationelt, og folk forsøger ikke længere at forstå det, hvilket er det mest alarmerende. Vi har tiltro til naturvidenskabsfolk. Tingene er så komplicerede, at vi blindt tror på dem. Det er eksempelvis i helbredsspørgsmål en katastrofal tilgang,” siger Martin Cohen.
Han henviser til et meget berømt eksperiment på Stanford universitet i USA, hvor store dele af en gruppe bevidst skulle holde fast i en forkert påstand. Og andre, som ellers var sikre på, de havde ret, blev usikre og sagde så også noget, der var forkert.
”Det er skræmmende, at folks opfattelse kan blive formet af, at de vil være en del af gruppen. Fra det gruppepres kommer hierarkiet, hvor nogle folk bliver betragtet som magtfulde. Og de magtfulde er vor tids videnskabsfolk og de store universiteter.”
En af Martin Cohens pointer er, at social videnskab ikke har de samme facitlister som naturvidenskaben, men at man kan have talrige fortolkninger af det samme data.
”Så tanken i min bog er, at du skal tage alt, hvad du læser mere skeptisk. Jeg har fundet ud af, at folk ikke vil tænke selv. Vi har mistet vores uafhængighed og evnen til at tænke, men overladt det til videnskabsmænd, til politikerne, til erhvervsfolk,” lyder den dystre diagnose fra Martin Cohen.