Paulus formede den kristne samvittighed

Oxfordfilosoffen Richard Sorabji beskriver i ny bog, hvordan den moralske samvittighed har udviklet sig. Kristendommen har spillet en stor rolle

Ny bog af filosof Richard Sorabji, fortæller blandt andet historien om, hvordan Apostlen Paulus var med til at forme den kristne moral.
Ny bog af filosof Richard Sorabji, fortæller blandt andet historien om, hvordan Apostlen Paulus var med til at forme den kristne moral.

Apostlen Paulus var den første kristne til at sætte ord på den moralske samvittighed. Det er den konklusion, som Oxford-professor Richard Sorabji når frem til efter at have optrevlet historien bag begrebet samvittighed i en ny bog.

”Der havde været filosofisk opmærksomhed fra først Platon, stoikerne og epikuræerne, men ikke så meget Aristoteles. Så tre af de fire store skoler havde tænkt over samvittighed, og Paulus arvede idéen fra grækerne. Men Paulus skabte sine egne markante karakteristika,” understreger Richard Sorabji. Kristeligt Dagblad møder den 80-årige professor i hjemmet i Oxford. Han insisterer på at mødes på stationen og så tage en frisk spadseretur til hjemmet, for det gør den snakkesalige gentleman hver dag.

”Paulus forbandt begrebet med Gud på en måde, som ikke var set før. Men selv han gjorde det ikke, som man kunne have forventet. I sit brev til romerne skriver han, at vi alle har en lov skrevet i hjertet af Gud. Men på den yderste dag er det samvittigheden, der afgør, om du har fulgt, hvad du har skrevet i dit hjerte. Men det er ikke det samme som at sige, at din samvittighed er Guds stemme. Det kom først senere,” understreger Richard Sorabji.

”Så den er ikke direkte fra Gud, men den bringer Gud ind på en måde, som grækerne og romerne ikke nødvendigvis havde tænkt,” fortsætter han.

Paulus satte også spørgsmålstegn ved menneskets ufejlbarlighed.

”Hidtil havde man set mennesket som ufejlbarligt. Men han taler om sin egen samvittighed som fejlbarlig og minder korintherne om, at deres samvittighed er fejlbarlig,” siger Richard Sorabji om Paulus' skrifter, som også skelnede mellem kristne og andre.

”Paulus sagde ikke, at kun kristne kunne have en ren samvittighed, men han sagde, at ikke-kristne var mere tilbøjelige til at have dårlig samvittighed.”

Det rejser spørgsmålet, om der ikke var en moralsk samvittighed i Bibelen før Paulus.

”Jeg fandt ikke meget i Evangelierne. Jeg fandt relevante passager, men ordet samvittighed er ikke brugt, og de fortæller os ikke noget om samvittighed på samme måde som Paulus.”

”I Det Gamle Testamente er historien om kong David og Batseba en vidunderlig historie om samvittighed, hvor kong David havde det forfærdeligt med at sende hendes mand til fronten, hvor han blev dræbt,” fremhæver Richard Sorabji.

”Så jeg vil ikke sige, at de ikke forstod samvittighed, men ordet, der blev brugt på hebræisk, betød 'hjertet', og hjertet bliver brugt som navn for alle mulige psykologiske tilgange, og jeg er ikke bekendt med nogle diskussioner i Det Gamle Testamente af en opfattelse af samvittighed,” fortsætter Richard Sorabji.

Et andet vigtigt tema i den tidlige kristendom er, at tilhængerne var meget utilbøjelige til at indrømme, at uanset hvad de gjorde, så ville de gøre noget forkert.

”De havde den opfattelse, at Gud i sidste ende ville straffe dem.”

Tanken var, at mennesket ikke var født fri for synder, men at de kristne ved dåben fik vasket deres synder væk.

”Det havde den utilsigtede effekt, at folk ventede med at konvertere, til de var på deres dødsleje.”

Også tænkere som Peter Abelard (1079-1172) og Thomas Aquinas (1225-1274) gjorde det klart, at synd var uundgåeligt.

”De anerkender, at du kan komme i et dobbeltmoralsk dilemma, hvor du skal vælge den mindste af to onder, og at det ikke nødvendigvis er din egen skyld.”

I den tidlige katolske kirke var det præstestanden med paven i spidsen, som udlagde loven.

”De skrev manualer for, hvordan du skulle huske alle dine synder, og kategoriserede dem efter, om de var tilgivelige eller dødssynder, som ikke kunne tilgives. Der var både håndbøger for præster og for menigheden til at tage med hjem.”

Næste etape i udviklingen af tanken om moral og samvittighed kom med Martin Luther (1483-1546) og Reformationen.

”Luther selv startede med en forfærdelig dårlig samvittighed. Han var tilmed augustinermunk, hvor han lærte fra sine mentorer, at du ikke kunne fortjene frelse, men at det, der var påkrævet, var denne ekstremt komplicerede sag med at huske sine synder. Men han nåede frem til, at det handlede om at tro på, at Kristus døde for vore synder, og så ville Gud have medlidenhed.”