For fire år siden skrev Matias Møl Dalsgaard en bog. På en måde handler den om ham selv og hans egen søgen efter håb og mening i en tilværelse, der pludselig har mistet retning.
Bogens titel er ”Du må ikke fortvivle - Breve til et moderne menneske”.
Brevene i bogen er skrevet af den fiktive præst Morten. Og selvom Matias Møl Dalsgaard godt ved, at mange har det svært med sådan noget som selvhjælpsbøger, ja, så er det altså en selvhjælpsbog. Det hjalp i hvert fald Matias at skrive den.
”Præstens breve handler om, at du ikke kun skal have fokus på det ydre, som for eksempel at opbygge dit cv. Vi har en langt vigtigere opgave i livet: at blive os selv - som Kierkegaard ville have sagt det.”
Præsten i bogen hedder Morten. Han skriver opbyggelige, men også meget direkte og kritiske breve til sin nevø, Rasmus, der er brudt sammen efter et forlist parforhold og et præstationsfokuseret arbejdsliv.
”Hvis du ser på fornavnene, så er det Luther, eller kristendommen, der skriver til Erasmus, det vil sige humanismen. Præsten taler derfor til nevøen om, at mennesket altid er udspændt mellem mulighed og nødvendighed. Mellem det jordiske, der skal leves, og det guddommelige eller givne, der skal respekteres. Og det er netop nødvendigheden og respekten, det ellers kan være svært at få øje på for det moderne menneske, som derfor ofte kan føle sig alene og rådvild.”
Da Matias Møl Dalsgaard gik i gang med at skrive bogen, var der gået to år siden, han selv ramte muren.
Han var succesfuld ung konsulent i det amerikanske konsulentfirma McKinsey. Forinden cand.mag. i filosofi og litteraturhistorie med superkarakterer fra universitetet - og på mange måder ligesom de andre unge i firmaet en af de allerbedste. En af de udvalgte.
”Da jeg søgte jobbet, skrev jeg endda i min ansøgning: Jeg er den bedste! Jeg havde hørt, at McKinsey kun ansatte de bedste - så måtte jeg jo hellere skrive det i ansøgningen.”
Og Matias lærte også rigtig meget i årene som konsulent. Han fik de tætteste venner, som han stadig ser. Et kæmpe netværk og en indsigt i, hvor meget det kræver at være et internationalt rådgivningsfirma, som alle vil lege med. Men han lærte også noget om sig selv.
”Jeg fandt ud af, at jeg simpelthen ikke var moden nok i forhold til at gå i gang med så vild en karriere. Jeg havde svært ved at stå imod præstationsræset rent intellektuelt. Og på en tur til USA gik det galt. Der var et projekt, der kørte af sporet. Jeg arbejdede i døgndrift, og til sidst kunne jeg hverken tænke eller sove.”
Det hele virkede formålsløst. Matias sagde op. Sagde farvel til den fede løn. Titlen. Muligheden for at avancere. Bygge cv'et op.
”Efter en sygeperiode fandt jeg ud af, at der var nogle tanker, jeg var nødt til gøre mig. At der var noget eksistentielt, noget åndeligt, jeg skulle arbejde mere med. Og derfor vendte jeg tilbage til filosofien og de teologiske tænkere, som jeg altid har været mest optaget af.”
Det blev til ph.d.-afhand-lingen ”Det protestantiske selv” med undertitlen ”Kravet om autenticitet i Kierkegaards tænkning”, som Matias Møl Dalsgaard arbejdede på, samtidig med at han skrev bogen, hvor nogle af de samme temaer tages op i en mere letlæselig form.
Som Matias Møl Dalsgaard sidder der på caféen en tidlig tirsdag morgen på Frederiksberg, er det svært at forestille sig, at det kun er få år siden, han selv var ved at miste troen på, at han kunne finde vej i livet.
Mens han bestiller en kop kaffe og et blødkogt æg, beder han også om en taxa til lufthavnen lidt senere. I dag går turen til Stockholm og endnu et møde med en række af de mange internationale firmaer, der står i kø for at blive en del af GoMores succes.
GoMore er i dag Danmarks største portal for privat biludlejning og samkørsel. Et firma, der på få år har fået 500.000 medlemmer, og som blev udtænkt at to krøllede filosof-hjerner engang i 00'erne. Matias var den ene, og han er i dag administrerende direktør.
”Udefra set kan det jo godt virke, som om jeg bare har bygget endnu mere på mit cv og derfor ikke har lært noget alligevel. Men springet til at gå all in på GoMore skete på baggrund af en anden 'krise'. Jeg var blevet færdig med min ph.d.-afhandling og blev tilbudt en post.doc.-stilling, så den akademiske karriere var sandsynligvis på skinner. Jeg havde været glad og fordybet i mit ph.d.-arbej-de og med at skrive bøger i den periode. Men bagefter blev tilværelsen på universitetet hurtigt ulidelig. Hvis nogen tror, at ånden lever på universitetet, eller at filosofi er noget, der kun findes dér, så tager de fejl. Universitetsansatte er en slags overdimensionerede bibliotekarer. De skaber ikke noget nyt, men bliver betalt for at administrere viden. De har intet begreb om skabelse eller kreativitet. Jeg har aldrig haft et ønske om blot at være ekspert i noget, og jeg oplevede det her år på universitetet som en tid, der simpelthen satte en stopper for ånden. Det var forfærdeligt.”
Matias Møl Dalsgaard var derfor endnu en gang nået til en skillevej. Men det var svært at sige farvel til et liv, der udadtil lignede en oplagt karrierevej.
”Nu stod jeg for anden gang og var ved at sige stop, og jeg følte mig virkelig usikker på, om det nu var det rigtige at gøre. Men det var jo de kristne tænkere, ikke mindst Luther og Kierkegaard, jeg var optaget af. Og mens filosofi bare er en videnskab, så handler kristendommen om liv og eksistens. Der er med andre ord et eksistentielt ærinde hos de kristne tænkere, som jeg gennem mit arbejde med ph.d-afhandlingen og romanen var kommet tættere på en forståelse af. Kort sagt handler det om det levede liv - om, at man er sat fri til det jordiske liv, men at der er en bagvedliggende guddommelighed eller nødvendighed, der hele tiden gør livet lidt større. Det vil også sige mit liv - og derfor er det jo også min egen opgave at leve et meningsfuldt liv. I frihed og respekt for tilværelsen. Og for mig finder jeg den mening ude i livet ved at skabe og være entreprenant. Sagt på en anden måde: Hvor ånden møder materien. Så i 2013 sagde jeg farvel til universitetet og sprang ud som iværksætter.”
Det er to år siden. Idéen om fælleskørsel var dengang kun en halvgemt hjemmeside på nettet. Men i dag er der 30 ansatte i GoMore og en håndfuld ledere. Med afdelinger i Sverige, Norge og Spanien - og flere lande på vej.
Drevet af en idé, der selvfølgelig helst skulle blive til en levevej, men ifølge Matias Møl Dalsgaard først og fremmest opstod som en idé med en særlig appel i et ellers meget individualiseret og fortravlet samfund.
”For mig at se er det det sociale lag ved GoMore, der for alvor er forunderligt. Når du enten tilbyder eller får et lift med en anden, så møder du andre mennesker, du ikke kendte før. Og du møder dem og finder ud af, at det slet ikke er farligt at møde nye og fremmede, men at det ligefrem kan være en god oplevelse, og at det så samtidig er en behagelig og billig rejseform. Der findes jo nærmest ikke andre måder, hvor vi på den måde mødes og taler sammen uden at kende hinanden. For mig er det forunderligt, at møderne på GoMore finder sted - lige der i bilen. Deleøkonomi skaber på den måde en form for tilbagevenden til en landsbymodel, hvor folk kommer hinanden ved. I tillid.”
Og mens Matias Møl Dalsgaards kreative idé i form af GoMore er ved at rulle ud over Europa, er der også andre af hans tanker på vej over grænserne. Romanen ”Du må ikke fortvivle - Breve til et moderne menneske” er for nylig udkommet på engelsk, under overskriften ”Don't Despair”. Med fine anmeldelser.
Det seneste nye tiltag er, at GoMore også tilbyder, at du kan lease en bil og leje den ud til andre, når du ikke bruger den. På den måde bliver det billigere for begge parter at have bil, og den model er netop ved at blive rullet ud i hele Europa.
”Vi er ikke nogen frelst eller grøn bevægelse. Vi er en kommerciel virksomhed. Men vi repræsenterer en ny måde at forbruge på, hvor du ikke behøver at eje noget for at være med. Og dén tanke er interessant for andre firmaer, der ser GoMore som døren ind til den moderne forbruger, de også gerne vil i kontakt med.”