Juletraditioner fra hele verden

Alfekonger og Sorte Piet. Det kan godt være, det meste af verden fejrer jul omkring den 24. og 25. december. Men december ser forskellig ud i hvert land

I Australien er det sommer ved juletid, og derfor kan selv julemanden trænge til en forfriskende dukkert.
I Australien er det sommer ved juletid, og derfor kan selv julemanden trænge til en forfriskende dukkert. .

Amerikanerne fejrer jul den 25. december og får gaver, så snart de vågner. Den britiske Boxing Day menes at komme af, at velhavende familiers tjenestefolk fik fri dagen efter juledag for at besøge deres familier. I den forbindelse fik de en kasse, ”box”, med gaver eller rester fra julemiddagen.

Juletraditioner er der masser af, og de varierer fra land til land. Nogle af dem kender du måske fra film, men ved du også, i hvilket land børn får godter eller kul fra en heks? Eller hvor man brænder julen af? Her får du jul på seks forskellige måder.

Finland Den finske jul begynder en del før andres, nemlig aftenen før første søndag i advent. Den kaldes for ”lillajulafton” på svensk, på finsk ”pikkujoulo”, og fejres med et minijuletræ, mini-pynt og små kagelys i træet. Man spiser også julemad som sildesalat og postejer. Første søndag i advent går man i kirke og hører julebønnen med hosianna. Derhjemme hænger man julestjernen i vinduet, bager peberkager og drikker finsk glöggi. Juleaften, den 24., spiser man risengrød med en mandel i om formiddagen. Om eftermiddagen går mange finner på kirkegården og sætter lys på deres kæres grave. I Finland danses der også om juletræet, og man spiser smörgåsbord og skinke og postejer til aftensmad. Børn får at vide, at det er ”joulupukki”, julebukken, der er kommet med gaver til dem.

Holland Julen begyder også tidligt i Holland. Den 5. december kommer Sinterklaas' hjælper, Zwarte Piet (Sorte Per), og lægger gaver i en kurv uden for døren. Gaverne er fra Sinterklaas, og ofte følger der små vers med skrevet af Sinterklaas. Man samles om et stort kagebord om aftenen, og børn sætter sko i vinduet med gulerødder til Sinterklaas' heste. Næste morgen har Sinterklaas som tak for gulerødderne lagt slik og smågaver i skoene. Den 24. december er ”Kerstavond”, juleaften, og her går katolikkerne til midnatsmesse og spiser derefter en let aftensmad. Derudover spiser hollænderne julebrød lavet på mandelmel, og den 25. december, ”1. kerstdag”, spiser man julemiddag med kalkun, kanin eller ribbenssteg.

Australien I Australien er det sommer ved juletid og ofte meget varmt. Derfor spiser mange familier julemiddagen på stranden, og sne kommer kun i form af bomuldskugler, man hænger på juletræet. Australierne deler mange juletraditioner med briterne, men har med tiden også opfundet deres egen tradition som ”Carols by Candlelight”, hvor man en dag op til jul mødes omkring levende lys og synger julesange. Til jul i Australien den 25. december spises der pavlova, en marengskage med kiwi og passionsfrugt.

Derudover spises der kold mad, gerne hummer, rejer og kold fisk, hvorfor der som regel er lange køer foran fiskehandlerne i dagene op til jul. Julemanden har ofte shorts på, og når han kommer til Australien, giver han rensdyrene en pause og bruger i stedet ”six white boomers”, kænguruer, til at komme rundt med gaver til børnene.

Island Juletiden i Island er måske lidt mere magisk end andre steder i verden. Nytårsaften og den 6. januar siges det nemlig, at køer kan tale, døde kan stå op af deres grave, og at alferne skifter huse. På sidstnævnte tænder man bål og brænder julen af, og børn klædt ud som alfekonger og -dronninger danser rundt om ilden. Op til juleaften kommer ”Jlasveinarne” på besøg. De 13 magiske væsner kommer ned fra de islandske bjerge hver dag fra den 12. december og frem til juleaften og efterlader små gaver i børns nypudsede sko, som sættes i vindueskarmen. Har børnene været uartige, kan julesvendene i stedet lægge en kartoffel eller en lille skrevet opfordring om at opføre sig ordentligt. Hver dag kommer en ny julesvend, og hver har navn og personlighed. De siges at være opstået i 1600-tallet som sønner af to børnespisende trolde.

Italien Natten mellem den 5. og 6. januar, helligtrekonger, kommer heksen Befana på besøg i Italien. Navnet Befana kommer af det græske ord epifania, som betyder åbenbaring og symboliserer de hellige tre kongers besøg hos Jesusbarnet. Den italienske Befana fylder børns julesokker med bolcher og slik - hvis børnene har været søde. Hvis ikke får de kulstykker. Julemanden Babbo Natale giver små gaver den 24. december, mens den store gavefest først kommer med Befana og helligtrekongersaften. Frans af Assisi siges at have gjort julekrybben til et fast element i den italienske jul, da han i 1223 i byen Greccio fik opført et krybbespil med levende dyr. Krybben sættes traditionelt frem den 8. december, mens Jesusbarnet først læggesi krybben den 24. december.

Rusland Julen og folkelige traditioner blev i Sovjettiden undertrykt i Rusland, men er siden vendt tilbage, efter jerntæppet smuldrede. For eksempel er heksen Babouschka vendt tilbage. Ifølge sagnet ville heksen ikke give de tre konger mad og husly på deres vej til Jesusbarnet. Derfor går hun nu hver jul ud i hele landet og leder efter Jesusbarnet, mens hun giver gaver til børn. Den russiske julemiddag er uden kød, og en af hovedingredienserne er grøden kutya, lavet på hvede eller kerner og serveret med honning, birkes og frugt. Under julemiddagen smider man en klat op i loftet, og jo mere kutya, der bliver siddende på loftet, jo mere lykke kommer til familien i det kommende år. I gamle dage bragte det held ved honninghøsten, hvorfor man spiser grøden med honning i dag.