Plan for antiradikalisering bliver uden imamer

National hotline og nyt exitcenter er blandt initiativerne, der skal stoppe radikalisering af unge. Imamer er ikke en del af indsatsen efter pres fra Dansk Folkeparti

”Det handler ikke om, at alle nu skal lege spioner og spotte terrorister. Men om at skabe en større forståelse for og opmærksomhed på unge, der eksempelvis begynder at opføre sig anderledes, for det kan være et signal om radikalisering,” siger socialminister Manu Sareen.
”Det handler ikke om, at alle nu skal lege spioner og spotte terrorister. Men om at skabe en større forståelse for og opmærksomhed på unge, der eksempelvis begynder at opføre sig anderledes, for det kan være et signal om radikalisering,” siger socialminister Manu Sareen. Foto: Mads Nissen.

Samtlige partier i Folketinget undtagen Enhedslisten er blevet enige om en aftale, der skal bremse radikalisering af unge.

Blandt andet bliver der oprettet en national hotline, som forældre kan ringe til, hvis de ser tegn på, at deres barn er ved at blive radikaliseret. Samtidig styrkes exit-strategien for unge, der allerede er blevet fanget ind af ekstremistiske miljøer.

Samlet set skal det være med til at forhindre, at unge drager i krig for eksempelvis Islamisk Stat i Irak og Syrien, fastslår socialminister Manu Sareen (R).

”Det handler ikke om, at alle nu skal lege spioner og spotte terrorister. Men om at skabe en større forståelse for og opmærksomhed på unge, der eksempelvis begynder at opføre sig anderledes, for det kan være et signal om radikalisering,” siger Manu Sareen.

Partierne bag satspuljen - hvilket er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten - var på forhånd enige om at bruge 60 millioner kroner på indsatsen. Men det var først i går, at man blev enige om tilrettelæggelsen af indsatsen. Efter pres fra blandt andre Dansk Folkeparti er parterne blevet enige om ikke at inddrage imamer i indsatsen, som i stedet bliver lagt i hænderne på især Politiets Efterretningstjeneste, Pet og kommunerne.

Regeringen havde ellers oprindeligt lagt op til at bruge en del af de afsatte 60 millioner kroner på at lade Pet inddrage imamer i indsatsen.

Til gengæld er parterne enige om at bruge seks millioner kroner på et exit-center for unge, som har været i kamp i Syrien og Irak.

”Vi gør flere ting med vores plan. Der kommer stort fokus på at forebygge, at unge ender i radikaliserede miljøer, men hvis nogle går den vej, skal vi gøre alt for at få dem ud af det,” siger justitsminister Mette Frederiksen (S).

Samtidig vil man styrke overvågning af ekstreme udsagn på nettet. Under forhandlingerne har flere andre forslag dog også været i spil.

Blandt andet har Venstre talt for, at der skal indføres et forbud mod at rejse til kampzoner i Syrien og Irak, medmindre man på forhånd har fået godkendt et lovligt formål som eksempelvis nødhjælpsarbejde.

Det vil Venstre fortsat kæmpe for:

”Der er mange fornuftige tiltag i aftalen. Det er godt, at man gør Pet og kommunerne til omdrejningspunkt for indsatsen,” siger Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, og tilføjer:

”Og så må vi se, om ikke kan få vores forslag om et indrejseforbud til Syrien og Irak gennemført på anden vis.”

Som del af forebyggelsen bør man allerede fra 1. klasse lære de unge demokratiske værdier. Det mener Mehdi Mozaffari, professor og leder af Center for Forskning i Islamisme og Radikalisering ved Aarhus Universitet.

”Der har været en passivitet fra uddannelsessystemet i Danmark og Frankrig, hvor man nu vil revolutionere systemet 100 procent med civil dannelse,” siger Mehdi Mozzafari.

Det franske forslag kommer, efter at 10 tegnere, betjente og andre for nylig blev dræbt ved terrorangrebet mod det satiriske ugeblad Charlie Hebdo, og fire kunder omkom i et jødisk supermarked i Paris, påpeger han.